Nordic Youth Conference 2016 Amnesty Youth Aktivisme

01.
Video


02.
Vil du være med

Kom med til Nordic Youth Conference d. 1-4. august 2016 i Helsinki

Har du lyst til at møde youth-aktivister fra andre nordiske lande og lære mere om menneskerettigheder, aktivisme og flygtninges rettigheder? Hvis svaret er ja, så skal du med til Nordic Youth Conference 2016

Hvad er NYC?

NYC er et årligt event, hvor ca. 50 Youth-aktivister i alderen 16-25 år fra forskellige nordiske lande mødes; det er fire dage fyldt med menneskerettigheder, aktivisme og spændende foredrag. Nordic Youth Conference vil blive afholdt nær Helsinki i Finland d. 1-4. august 2016, og her vil du blive en del af Amnestys kæmpe netværk og få nye venner fra hele Norden 

Hvad kan du forvente?

Konferencen vil bestå af inspirerende workshops, faglige indslag og oplæg, og vi vil sammen arrangere og udføre en stor aktion.

Temaet for konferencen vil være flygtninges rettigheder, og du vil lære en masse om den kommende globale kampagne. Du vil under konferencen erhverve forskellige kompetencer, der vil dygtiggøre dig som aktivist, og du vil lære meget mere om Amnesty og menneskerettigheder. Endelig bliver der rig mulighed for at lære de andre youth-aktivister at kende, udveksle erfaringer og få nye ideer, som du kan tage med hjem til din youth-gruppe.

Efter konferencen vil du modtage et bevis på din deltagelse.  

Vil du med? 

Der er plads til 10 deltagere fra hvert land, så hvis du vil med, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du senest den 1. maj kl.12.00 skal sende til youth@amnesty.dk

Senest den 14. maj får du besked på, om du er én af de heldige, der skal med til Finland i august.


03.
Praktisk information

Praktisk info

  • Du skal være mellem 16 og 25 år.
  • Konferencen er alkohol fri – hvilket betyder, at der ikke må købes eller indtages alkohol.
  • Alle deltagere skal underskrive en samtykkeerklæring inden konferencen. Deltagere under 18 år skal have en underskrift fra en forælder/værge.
  • Amnesty betaler din transport til og fra Helsinki og dit ophold samt mad under konferencen.
  • Du skal betale et deltagergebyr på 400 kr., dine lommepenge samt din transport i Danmark til og fra lufthavnen. Afhængigt af, hvor du bor, giver Amnesty et tilskud til transporten.
  • Under rejsen og opholdet er du dækket af Amnestys forsikring.
  • Konferencen foregår på engelsk, og derfor et det nødvendigt, at du både kan forstå og snakke engelsk.
  • Der er en repræsentant med fra Amnesty Danmark på hele turen.
  • Bliver du udvalgt til at deltage i konferencen, får du tilsendt mere info (detaljeret program, hvor vi skal bo, rejsetider osv.) i løbet af juni.

Har du spørgsmål, så skriv til youth@amnesty.dk