Portræt af en youth-aktivist

01.
Portræt

Portræt af en Youth-aktivist

Anne er 20 år, går i 3.g og er kontaktperson for Youth-gruppen på Silkeborg Gymnasium. I 1.g faldt hun tilfældigvis i snak med en pige fra samme årgang, der havde tænkt på at starte en Amnesty Youth-gruppe på Silkeborg Gymnasium, men hun manglede én at gøre det med. Anne synes det lød super interessant og der gik derfor ikke længe før opstartspakken var bestilt og en Facebook-side oprettet.

Vi har fået lov til at interviewe Anne for, at blive klogere på, hvordan det er at være Youth-aktivist.

Der er mange tilbud til unge i dag. Hvordan kan det være, at du har valgt at engagere dig i lige netop Amnesty Youth?

Youth kæmper for menneskerettigheder, og fordi det er så eksistentielt, er det nemt at relatere til. Alle de kampagner som Amnesty Youth kører består af nødvendige og vigtige sager, som er værd at kæmpe for og gennem det frivillige arbejde, kan vi gøre en forskel. Egentlig er det noget af det vigtigste i forhold til valget af, hvor jeg har valgt at lægge min energi; sammen gør vi i Amnesty Youth en forskel for mennesker, og derfor giver det mening at blive ved med at være aktivist og kæmpe. Derudover er der et utroligt stærkt samarbejde mellem Youth-grupperne og hovedkontoret i København, som sender de fedeste materialer, og derved kan vi på bedst mulig vis lave aktioner og kampagner, hvilket gør dét, at være aktivist, endnu federe.

Hvad har du og din gruppe lavet under den nuværende kampagne, ”Air Safety”?

Jeg går på Danmarks største gymnasium, og derfor er der 1500 underskrifter at hente dér, hvorfor det også er der, vi i gruppen har valgt at lave vores arrangementer. Vi er så heldige at have allieret os med musikcaféen på gymnasiet, og i forbindelse med deres sidste arrangement slog vi os ned ved et bord, hængte plakater op og serverede kage. Så kunne folk slå sig ned med deres øl hos os, høre lidt om kampagnen og derefter skrive en besked til lokalpolitikerne. Derudover har vi planlagt en Air-Safety-Week, hvor vi i hver spisepause vil indsamle beskeder og derefter udtrække en tilfældig besked, som vinder en kage til klassen. 

Du har deltaget i flere kampagner. Er der en oplevelse under en kampagne der har gjort ekstra stort indtryk på dig?

Kampagnen ”Sygt System”, som omhandlede transkønnede, gjorde et stort indtryk på mig. Op til kampagnens start var vi i Aarhus til et foredrag af en trankønnet, som fortalte om det forløb, hun havde været i gennem. Det var fuldstændig absurd at høre om et system i Danmark, som på alle måder var baseret på alt for gammeldags metoder. Efter foredraget var alle fra vores Youth-gruppe meget ihærdige efter at komme i gang med kampagnen, fordi der virkelig var en vigtig sag at kæmpe for. Det var sindssygt fedt at mærke gejsten fra gruppen samt den modtagelse, kampagnen fik på gymnasiet.

Hvad synes du har været det mest spændende ved at være Youth-aktivist?

Det mest spændende er udviklingen og perioden fra, at vi hører om en kampagne til det tidspunkt, hvor vi står med et resultat. Først får vi tilsendt materialer, derefter idégenerer vi og beslutter os for en aktion vi vil gennemføre. På aktionen møder man en masse mennesker, som gerne vil hjælpe og være med til at gøre en forskel. Det er også her, at vi, som aktivister, har mulighed for at gå i dialog med andre og fortælle dem, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Den virkelighed vi fortæller om, overrasker faktisk mange, og det gør kun vores arbejde endnu mere vigtigt. Når vi har gennemført en kampagne, indsender vi vores produkt, ligesom alle andre Youth-grupper, og det giver følelsen af, at man er en del af et større fællesskab som kæmper for den samme sag. Når vi får gennemført det vi kæmpede for og gør en forskel, rykker vi et skridt nærmere lighed og frihed til alle, hvilket giver en helt ny dimension til det frivillige arbejde. Dén følelse er helt fantastisk.

Hvad synes du, man får ud af at være med i Amnesty Youth?

Man får uendeligt mange ting ud af det! Uanset hvor kliché-agtigt det lyder, så er vi med til at gøre en forskel for de mennesker, vi kæmper for. Derudover lærer man at gennemtænke og gennemføre projekter, hvilket jeg personligt synes er enormt vigtigt at kunne i dag. På den måde kan man hjælpe andre, og man kan aktivere folk omkring én. Sidst, men ikke mindst, lærer man en masse andre aktivister at kende, som også synes, at menneskerettighederne er vigtige at kæmpe for, og det er meget berigende at se, hvor mange unge der går op i menneskers værd og rettigheder.

Vil du være med?