Flygtninge mishandles af politiet i Italien

Flere end 170 flygtninge og migranter beretter i en ny Amnesty-rapport om alt fra tæsk, elektriske stød og seksuel ydmygelse i mødet med italiensk politi, der kræver fingeraftryk af alle nyankomne. Samtidig sender Italien sårbare mennesker tilbage til usikre lande.

”De gav mig elektriske stød med en stav, mange gange på mit venstre ben, så på det højre ben, brystet og maven. Jeg var for svag og kunne ikke stå imod, og så tog de begge mine hænder og lagde dem på maskinen”.

Sådan beretter en 16-årig dreng fra Darfur om sit voldsomme møde med italiensk politi, der ifølge en ny rapport fra Amnesty bruger ekstreme metoder for at leve op til EU’s krav om at registrere fingeraftryk fra alle flygtninge og migranter, som ankommer til Italien. Det nægter nogen, fordi de hellere vil søge asyl i et andet EU-land, hvor de måske har familie. 

Tæsk og seksuel ydmygelse

En 25-årig kvinde fra Eritrea fortæller, at en politimand flere gange slog hende i ansigtet, indtil hun indvilgede i at få taget fingeraftryk. Også seksuelle ydmygelser er en del af det italienske politis repertoire. En mand på 27 år har fortalt til Amnestys researchere, at betjente i den sicilianske by Catania først slog og gav ham elektriske stød, hvorefter de tvang ham til at tage tøjet af for at kunne bruge en tregrenet tang på hans kønsdele:

”Jeg sad på en aluminiumsstol, hvor der var en åbning i sædet. De holdt mine skuldre og ben, fangede mine testikler med tangen og nev to gange. Jeg kan ikke beskrive, hvor smertefuldt det var”.

Mangelfulde vurderinger

Amnesty har talt med mere end 170 flygtninge og migranter, der samstemmende beretter om et system med meget lidt respekt for de mennesker, de er sat til at hjælpe. Ud over mishandlingen, der i nogle tilfælde kan betegnes som tortur, sløser de italienske myndigheder alvorligt med asylbehandlingen.

”I bestræbelserne på at reducere strømmen af flygtninge og migranter til andre medlemslande har EU-lederne drevet de italienske myndigheder udover kanten for, hvad der er lovligt. Resultatet er, at traumatiserede mennesker, der ankommer til Italien efter forfærdelige rejser, udsættes for mangelfulde vurderinger og i nogle tilfælde rystende mishandling i hænderne på politiet samt ulovlige udvisninger”, siger Matteo de Bellis, der er Amnestys researcher på Italien. 

Traumatiserede mennesker

Nyankomne til Italien bliver screenet for at skille flygtninge fra dem, der bliver betragtet som illegale migranter. Det betyder, at mennesker, der ofte er udmattede og traumatiserede af deres rejser, og som ikke har adgang til ordentlig information eller råd om asylprocedurer, skal svare på spørgsmål, der kan have vidtrækkende konsekvenser for deres fremtid.

En 29-årig nigeriansk kvinde udtrykte det på denne måde til Amnesty:

”Jeg ved ikke engang, hvordan vi kom hertil, jeg græd…Jeg så så mange politifolk, jeg var bange. Jeg kunne ikke tænke og kunne ikke engang huske navnene på mine forældre”. 

Forkerte spørgsmål

Politiet spørger nyankomne om, hvorfor de er kommet til Italien i stedet for bare at spørge, om de har tænkt sig at søge om asyl. Men da flygtningestatus ikke bliver afgjort ud fra spørgsmålet om, hvorfor en person er kommet til et bestemt land, men efter den situation, som vedkommende vil havne i, hvis han eller hun sendes tilbage til hjemlandet, er tilgangen fundamentalt forkert.

På baggrund af dette meget korte interview træffer politifolk uden uddannelse i at håndtere flygtninge og migranter afgørelser om disse mennesker beskyttelsesbehov. De, der ikke vurderes at kunne søge om asyl, får udstedt en udvisningsordre – hvilket inkluderer tvungen hjemsendelse til hjemlandet, der måske udsætter dem for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Sudanesere sendt hjem

Efter pres fra EU har Italien forsøgt at øge antallet af migranter, som sendes tilbage til deres hjemlande. Dette inkluderer aftaler om tilbagesending med lande, der har begået forfærdelige forbrydelser. Blandt andet underskrev de italienske og sudanesiske politimyndigheder i august en aftale, der tillader en kortfattet identifikationsproces som i nogle tilfælde kan finde sted i Sudan efter udvisningen har fundet sted.

24. august blev 40 mennesker, der var blevet identificeret som sudanesiske statsborgere, sendt med fly til Khartoum fra Italien. Amnesty talte med en 23-årig mand fra Darfur, der var med på flyet, og som beskrev, hvordan sikkerhedsstyrker ventede på dem i Sudans hovedstad.

”De tog med hen til et særligt område af lufthavnen. Jeg så en mand få tæsk. Vi blev afhørt en efter en. Nu er jeg bange for, at sikkerhedsstyrkerne leder efter mig eller finder mig. For så ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske med mig”, lød det fra ham.

EU-ansvar for krænkelser

”Hotspot-tilgangen, designet i Bruxelles og anvendt i Italien, har øget – ikke mindsket – presset på frontlinjestaterne. Det resulterer i forfærdelige krænkelser af meget sårbare menneskers rettigheder, som de italienske myndigheder har et direkte ansvar for, og Europas ledere bærer det politiske ansvar”, siger Amnestys researcher for Italien, Matteo de Bellis.

”Europæiske lande er muligvis i stand til at fjerne folk fra deres territorium, men de kan ikke fjerne deres forpligtelser i henhold til international lov. De italienske myndigheder skal stoppe krænkelserne og sikre, at mennesker ikke bliver sendt tilbage til lande, hvor de risikerer retsforfølgelse eller tortur”.

Amnesty har flere gange forsøgt at få den italienske indenrigsminister i tale for at diskutere de alvorlige konklusioner i rapporten, men mangler stadig at få svar.