Flygtninges rettigheder Flygtninge Syrien

01.
Hvad er problemet

Drømmen om et liv i sikkerhed

Lige nu er et rekordstort antal mennesker tvunget til at forlade deres hjem. De flygter fra krig, forfølgelse og overgreb. Særligt krigen i Syrien har drevet millioner af uskyldige mennesker på flugt fra en håbløs konflikt mellem Assads diktatoriske styre, militante oprørsgrupper og islamistiske terrororganisationer.

Folk flygter ikke for sjov. De flygter, fordi deres liv er i fare. Flygtninge søger mod lande, som kan garantere deres sikkerhed, og som kan tilbyde en fremtid for dem og deres familier. 

Men frem for at hjælpe mennesker på flugt smækker verdens mest ressourcestærke lande – heriblandt Danmark - døren i. Verdens rigeste nationer overlader det til en håndfuld udviklingslande at håndtere næsten alle de 21 millioner mennesker, som lige nu flygter fra konfliktområder, mens politikere finder på nye måder at forhindre mennesker på flugt i at søge sikkerhed og asyl.

Lande som Jordan og Libanon har fået deres indbyggertal kraftigt forøget siden krigen i Syrien brød ud, og mens vore politikere snakker om behovet for at hjælpe i nærområderne, er dé lande, som udgør nærområderne, ved at kollapse. De har brug for hjælp til at løfte ansvaret for at sikre verdens 21 millioner flygtninge et liv i sikkerhed. 

Det er på tide at resten af verden træder til og hjælper med at løfte ansvaret.


02.
Flygtninges rettigheder

Mennesker på flugt har ret til:

  • Sikre og lovlige flugtruter

  • At komme i sikkerhed fra krig og forfølgelse

  • At søge asyl

  • Et værdigt liv i sikkerhed – både i og uden for flygtningelejre skal folk på flugt være i sikkerhed for overgreb, og diskrimination

  • Et familieliv – mennesker, som får tildelt asyl, skal kunne få deres familier i sikkerhed uden langsommelige, bureaukratiske processer

03.
Jordan

Jordan: Nærområderne under pres

Lige nu befinder 640.000 registrerede syriske flygtninge sig i nabolandet Jordan - et land med syv millioner indbyggere og på størrelse med Østrig. Hertil kommer flere hundredetusinde ikke-registrerede flygtninge fra Syrien.

De mange nytilkomne flygtninge lægger et enormt pres på landets ressourcer. Adgangen til vand, bolig, sundhedsydelser og uddannelse er mangelfuld – særligt i byerne, hvor ressourcerne nu skal deles mellem flygtninge og landets oprindelige indbyggere.

De knappe ressourcer og spændinger mellem flygtninge og øvrige indbyggere bidrager til en voksende negativ holdning i befolkningen over for de nytilkomne syrere. De syriske flygtninge bruges som syndebukke for allerede eksisterende problemer med infrastruktur og adgang til vand, mad og bolig.

På flugt fra Aleppo

Da vi udarbejdede rapporten Living on the Margins: Syrian Refugees in Jordan Struggle to Access Health Care, talte vi med 39-årige Awad, 32-årige Fairuz og deres otte børn. Familien bor i Sahab, en by i udkanten af Jordans hovedstad, Amman.

Familien er fra Aleppo i Syrien og kom til Jordan i september 2013, efter én af døtrene, otte-årige Sarah, mistede et ben. Sarah fik amputeret sit ben på et felthospital i Syrien, og familien flygtede, så snart hendes ben var helet. De håbede på, at hun kunne få bedre behandling i Jordan.

Livet i en jordansk flygtningelejr

Til at begynde med boede familien i Zaatari-lejren, hvor Sarah fik lægehjælp, en protese og krykker af en NGO. 

Men livet i lejren var hårdt, og familien blev diskrimineret og truet af lejrens ”mafia”, da de kom fra en anden del af Syrien end flertallet af lejrens indbyggere. ”Mafiaen” sagde til Awad, at de ville sætte ild til hans campingvogn, hvis han blev der. Awad fortæller, at han anmeldte truslerne til politiet, men at de ikke kunne hjælpe ham, da de ikke kunne patruljere i lejren.

Til sidst betalte Awad en gruppe menneskesmuglere 150 jordanske dinarer (1.500 kr.) for at få familien ud af lejren.

Nu bor de i en kælderlejlighed med to værelser. Den betaler de 150 jordanske dinarer for om måneden. De har ingen adgang til offentlige ydelser.

Det føltes som om, vi skulle dø 

Awad fortæller: “Da vi først kom hertil, havde vi ikke de rigtige FN-papirer, og vi kunne ikke engang få madkuponer. Det tog os tre måneder at få dem. De første tre måneder føltes det virkeligt, som om vi skulle dø. Folk fra Emiraterne hjalp lidt – de gav os 150 dinarer om måneden – men beløbet blev reduceret til 100 dinarer (1.000 kr.), og nu er bidragene stoppet helt. Jeg vil gerne registreres hos nødhjælpsorganisationerne, men jeg har ikke de nødvendige papirer. Det eneste, vi har, er FN-registrering og madkuponer. Ingen af børnene kan komme i skole. Vi har brug for nye ID-kort, for at de kan starte i skole.”

Den 21. juni i år lukkede Jordan sin grænse til Syrien, og mere end 75.000 syriske flygtninge er nu strandet i et lille ørkenområde mellem de to lande.

Læs vores rapport om Jordan
04.
Libanon

Libanon: Kvindelige flygtninge fra Syrien lever i frygt for udnyttelse og seksuelle overgreb

Libanon – et land med 4,5 millioner indbyggere har - over de sidste fem år taget imod mere end 1,1 millioner syrere på flugt fra krig

Det internationale samfunds manglende hjælp til Libanon har sammen med libanesisk politis diskriminerende behandling af kvindelige flygtninge placeret flygtningekvinder i en særligt sårbar position, hvor de er i høj risiko for udnyttelse og overfald.

“Kombinationen af en markant mangel på økonomisk hjælp fra verdenssamfundet og en række restriktioner, som den libanesiske regering har underlagt landets flygtninge, skaber en situation, hvor syriske kvindelige flygtninge risikerer chikane og udnyttelse og ikke kan regne med beskyttelse fra myndighederne”, siger Kathryn Ramsay, researcher i Amnesty.

Ingen hjælp fra myndighederne

Flere flygtningekvinder udsættes for chikane, tyveri og voldtægt, men de kan i mange tilfælde ikke anmelde overgrebene på grund af deres illegale status i Libanon.

38-årige “Hanan” fra Syrien har været i Libanon siden 2013. En dag tog hun og hendes døtre bussen fra Bekaa til Beirut, da buschaufføren begyndte at chikanere hende. Han tog en pistol frem og truede hende til at give ham sit telefonnummer, hvis hun ville have sine døtre ud af bussen. Hanan smilede til ham og lovede, at hun ville ringe til ham for at få sine døtre i sikkerhed. ”Han sagde, han ville kalde mig ’prinsesse’”, fortæller hun.

Da ”Hanan” forsøgte at anmelde episoden på en politistation i Beirut, grinede betjentene af hende og sagde sarkastisk: ”Ved du godt, at du slet ikke har ret til at anmelde noget? 

Du har ikke nogen rettigheder her. Hvorfor begyndte han overhovedet at genere dig?”

En kamp for overlevelse

“Flertallet af syriske flygtninge i Libanon kæmper for at overleve. De bliver diskrimineret af de libanesiske myndigheder og har svært ved at forsørge deres familier - eller bare at få tag over hovedet. Kvindelige flygtninge lever med en øget risiko for chikane, overgreb og udnyttelse – både på deres arbejde og i det offentlige rum”, siger Kathryn Ramsay.

Omkring 70 procent af syriske flygtningefamilier lever væsentligt under den libanesiske fattigdomsgrænse. Mange flygtningekvinder fortæller, at de kæmper for at have råd til mad og husleje, og nogle af dem siger, at de bliver tilbudt penge for seksuelle ydelser. 

Flygtningekvinder, som har været i stand til at finde et job og forsørge sig selv, bliver udnyttet af arbejdsgivere, som betaler dem en alt for lav løn: ”De ved, at vi takker ja til hvilken som helst indkomst, fordi vi er i nød,” siger ”Hanan”.

“Asmaa”, en 56-årig palæstinensisk flygtning fra Syrien, som bor Shatila, en flygtningelejr i udkanten af Beirut, fortæller, at hun har forbudt sine døtre at arbejde, fordi hun frygter, at de vil blive udsat for chikane: ”Min datter arbejdede i en butik, hvor ejeren tog på hende og chikanerede hende verbalt. Det er derfor, jeg nu forbyder mine døtre at arbejde.”

Læs vores rapport fra Libanon
05.
Tyrkiet

Amnesty

Flygtninge fortæller, at de efter at være blevet pågrebet ved grænsen til EU er blevet indsat i det EU-finansierede Erzurum Removal Centre i den modsatte del af Tyrkiet. Herfra er de siden blevet tvunget tilbage til krigen i Syrien. Her fremviser en tidligere tilbageholdt et mærkat fra deportationscentret Erzurum.

Tyrkiet: EU-aftale bryder med principperne i FN’s flygtningekonvention

Den 18. marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale, som giver EU-landene mulighed for at sende asylansøgere tilbage til Tyrkiet.

Flygtningekonventionen forbyder klart og tydeligt tilbagesendelser til usikre lande, hvor asylansøgere ikke får opfyldt basale rettigheder. Tyrkiets helt utilstrækkelige system til behandling af asylansøgninger og de ekstreme levevilkår, som mange flygtningefamilier er udsat for, er desværre endnu et eksempel på EU’s manglende vilje til at tage ansvar for mennesker på flugt.

Tyrkiet huser omkring 2,75 millioner flygtninge fra Syrien og cirka 400.000 fra lande som Afghanistan, Irak og Iran. Asylansøgere venter i årevis på at få behandlet deres sag, og i ventetiden modtager de ingen eller meget lidt støtte fra staten til bolig og mad. Kun omkring ti procent af syrerne har fået plads i de store flygtningelejre i det sydøstlige Tyrkiet.

Senest har Grækenland illegalt tilbagesendt mindst otte syriske flygtninge til Tyrkiet uden respekt for deres ret til individuel sagsbehandling og til at søge asyl.

Syrerne, herunder fire børn under fem år, blev reddet i land på den græske ø Milos den 9. oktober i år. Alle otte lod sig registrere i Grækenland, men blev sendt tilbage til Tyrkiet den 20. oktober. De fortæller selv, at de fik at vide, de skulle flyve til Athen, men blev i stedet sendt med politieskorte til Adana i Tyrkiet – i klar modstrid med både international- og EU-lovgivning.

De var ikke klar over, at de opholdt sig i Tyrkiet og ikke Grækenland, før de ankom til lufthavnen i Adana.  En af flygtningene fortæller: “Da jeg så det tyrkiske flag i lufthavnen, blev alle mine drømme knust”. En anden udtaler: ”De løj for os”.

De syriske flygtninge fortæller, at de blev nægtet al form for kontakt med omverdenen og hverken fik lov til at tale med en advokat eller FN’s flygtningekommissariat, mens de opholdt sig på en politistation i Leros.

De græske myndigheder og EU har gentagende gange understreget, at alle syriske flygtninge, som ankommer til landet, får den asylbehandling, de har krav på. Desværre kan vi nu dokumentere, at det ikke er sandt, at systemet svigter flygtningene og ikke tilgodeser deres ret til sikkerhed.

Direktør for Amnestys europæiske kontor John Dalhuisen udtaler:

“Dette er i bedste fald udtryk for manglende evner og i værste fald et kynisk forsøg fra myndighedernes side på at fjerne syriske flygtninge fra Grækenland for enhver pris. Sagen skal undersøges grundig og så hurtigt som muligt, flygtningene skal have lov til at vende tilbage til Grækenland, og man må overveje muligheden for, om de kan genbosættes i andre EU-lande”.

Læs vores rapport om Tyrkiet her


06.
Hvad gør Amnesty

Det gør Amnesty

Amnesty arbejder med flygtninges rettigheder med udgangspunkt i FN's Flygtningekonvention, som blev vedtaget i 1951. Danmark var det første land, som underskrev konventionen, og siden har 144 lande tilsluttet sig.

Flygtninge er som alle andre også beskyttet af bestemmelserne i FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne, Den europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention.

Vi dokumenterer krænkelser

Vi arbejder først og fremmest med at dokumentere og afsløre krænkelser af flygtninges rettigheder. Vores researchere indsamler vidnesbyrd fra flygtninge og migranter, interviewer myndigheder, internationale institutioner, græsrodsorganisationer, journalister og NGO’er for at dokumentere overgreb og krænkelser. Vi undersøger forholdene i nærområderne og lægger pres på regeringer til at overholde deres internationale forpligtelser. Samtidig gør vi alt, vi kan, for at påvirke modtagerlandene af flygtninge til ikke at fastholde illusionen om, at håndteringen af flygtninge kan foregå i nærområderne alene.

Vi holder modtagerlandene op på de løfter, de har givet om at overholde flygtningenes rettigheder:

  • At mennesker på flugt fra krig og forfølgelse har ret til beskyttelse mod overgreb og et liv i sikkerhed
  • At mennesker på flugt fra krig og forfølgelse har ret til en retfærdig asylsagsbehandling
  • At mennesker på flugt har ret til, at deres sag bliver vurderet individuelt

Vi formidler problemer og løsninger

Vi sørger for, at vores undersøgelser bliver formidlet i medierne, så politikere og befolkninger kan tage stilling til, hvorvidt håndteringen af flygtninge foregår på den rigtige måde.

Vi diskuterer med politikere og embedsmænd i Danmark, EU og FN, hvordan man bedst håndterer udfordringerne inden for en ramme, som respekterer internationale forpligtelser, og vi kommer med konkret rådgivning og løsningsforslag.

Vi kæmper for globale og solidariske løsninger på flygtningekrisen, og vi arbejder for, at love og praksis i Danmark respekterer menneskerettighederne. Vores mål er at sikre, at ingen mod deres vilje sendes tilbage til et land, hvor de risikerer tortur, forfølgelse eller henrettelse.


07.
Hvad kan du gøre

Kræv, at regeringen tager ansvar for mennesker på flugt

Lige nu er et rekordstort antal mennesker tvunget til at forlade deres hjem. De flygter fra krig og terror og søger mod lande, som kan garantere deres sikkerhed og en fremtid for dem og deres familier.

Men frem for at hjælpe mennesker på flugt, finder vi på nye måder at besværliggøre deres rejse mod sikkerhed.

De rigeste nationer – heriblandt Danmark - overlader det til en håndfuld udviklingslande at håndtere næsten alle verdens 21 millioner flygtninge. Det vil vi lave om på.

Alle flygtninge har ret til et liv i sikkerhed, fri for forfølgelse. Og vi mener, at det opnås gennem fælles, solidariske løsninger.

Bed Integrationsminister Inger Støjberg droppe stoppet af kvoteflygtninge