Retten til at bestemme over egen krop Kvinders rettigheder Abort Diskrimination

01.
Kort sagt

My Body My Rights

Over hele verden bliver kvinder diskrimineret, undertrykt og frarøvet retten til at bestemme over deres egen krop. Vi sætter fokus på kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og arbejder for at forhindre de massive krænkelser, som finder sted.

Seksuelle og reproduktive rettigheder handler helt grundlæggende om retten til at bestemme over sin egen krop, sin egen sundhed, seksualitet og identitet, uden frygt, tvang og diskrimination. Det handler om fem fundamentale menneskerettigheder:

  • Retten til selv at bestemme om – og hvornår - du vil have børn
  • Retten til selv at vælge din partner
  • Retten til at få seksualoplysning
  • Retten til fødsels- og lægehjælp og adgang til prævention
  • Retten til et liv uden voldtægt og seksuelle overgreb

Det er rettigheder, som for mange af os i Danmark er en selvfølge. Det er rettigheder, som er sikret i en lang række konventioner om kvinders rettigheder, børns rettigheder, konventionen om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder og i torturkonventionen. Alligevel ser vi i disse år, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er under pres.

Voksende konservative kræfter

En 10-årig pige udsat for incest tvinges til at blive mor. En teenagepige giftes bort under tvang. En kvinde idømmes 40 år for overlagt mord efter spontan abort. En kvinde kan ikke købe prævention uden sin mands tilladelse. En voldtægtsmand undgår straf, fordi han gifter sig med ofret.

Krænkelser som disse fortæller os, at det er meget at gøre. Samtidig ser vi en international modreaktion mod seksuelle og reproduktive rettigheder. Flere regeringer forsøger at tilbagerulle disse rettigheder, og sætter spørgsmålstegn ved begreber som ’reproduktive rettigheder’ og ’lighed mellem kønnene’.  De er støttet af velfinansierede og organiserede interessegrupper.

Med Amnestys My Body My Rights-kampagne arbejder vi for at stoppe tilbagerulningen af fundamentale menneskerettigheder. Vi vil afsløre stater, der krænker kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder, og vi vil kræve forandring. Det vil vi, fordi seksuelle og reproduktive rettigheder er menneskerettigheder, som tilhører os alle.

Kampagnen sætter særligt fokus på Burkina Faso, El Salvador, Irland, Nepal, Marokko, Algeriet og Tunesien.


02.
Eksempler

Irlands abortforbud sætter kvinders liv på spil

Irlands abortlovgivning er en af de hårdeste i verden. Irske kvinder har kun ret til en abort, hvis graviditeten er til fare for deres liv, og uklar lovgivning betyder, at lægerne først tør udføre en abort, når kvindens tilstand er yderst kritisk. Det koster liv.

Savita Halappanavar var gravid i 17. uge, da vandet gik og hun begyndte at abortere. Selvom det var tydeligt, at barnet ikke kunne reddes, nægtede lægerne at afbryde graviditeten, fordi fosterets hjerte stadig slog. Lægerne fulgte landets lovgivning. Først efter fire dage stoppede fosterets hjerte. Savita kunne få en abort, men da var det for sent. Savita havde fået blodforgiftning og døde.

Savitas skæbne fik abortdebatten til at blusse op i det katolske land, fordi mange mente, at moderens liv skal vægtes højere end det ufødte barns liv. Efter massivt pres blev lovgivningen ændret i 2013, så kvinder kan få en abort, hvis deres liv er i fare. Men abort er stadig forbudt:

  • ved graviditet som følge af voldtægt og incest
  • hvis fosteret har svære misdannelser og ikke vil overleve graviditeten og fødslen
  • hvis kvindens helbred kan tage alvorlig skade af graviditet og fødsel

Gravid ventede på at sygt foster døde

I juni 2015 lancerede vi rapporten ”She is not a criminal: The Impact of Ireland’s abortion law”, hvor vi dokumenterer, at læger er meget tøvende med at foretage en abort, før de er 100 procent sikre på, at fostret enten er dødt, eller at kvinden er i reel livsfare. Vi har talt med flere kvinder, der i ugevis har gået rundt med døde fostre i maven, som lægerne ikke har turdet fjerne. Det har udsat kvinderne for stor sundhedsrisiko og i værste fald livsfare.

Nicola var gravid i 19. uge, da en scanning viste, at fostret ikke ville overleve graviditeten. Alligevel skulle hun fortsætte graviditeten, indtil fostrets hjerte holdt op med at slå. De næste fem uger gik hun til scanning hver uge, mens hun ventede på, at det syge foster ville dø.

”De fleste kvinder bliver skannet for at tjekke, om deres baby har det godt. Jeg blev skannet for at se, om min var død”, siger Nicola til Amnesty. Først da fosteret døde, turde lægerne fjerne det. Efterfølgende måtte Nicola i behandling for en infektion i moderkagen.

4000 kvinder rejser ud af landet

På grund af abortforbuddet rejser omkring 4000 gravide kvinder hvert år ud af Irland, især til England, for at få foretaget en abort. Ikke alle kvinder har muligheden for at rejse til England. Rejseomkostninger og betaling til hospitalet gør det til en dyr rejse. Andre grupper, som for eksempel asylansøgere og illegale migranter, har heller ikke mulighed for at forlade Irland.

14 års fængselsstraf for abort

Kvinder, der bliver i Irland og får foretaget en ulovlig abort, risikerer fængselsstraf. Strafferammen er op til 14 års fængsel. Det er ikke kun de gravide, der risikerer straf. Også læger og andet sundhedspersonale, der hjælper kvinden, risikerer ifølge loven op til 14 års fængsel. Samtidig er det ulovligt for læger og jordmødre at informere om og promovere abort. Det skaber et klima af frygt, hvor sundhedspersonale hverken kan informere om eller give gravide den rette lægebehandling. 

Amnesty: Irland afkriminaliser abort

Vi arbejder for at afkriminalisere abort. Hverken piger og kvinder, der får foretaget en abort eller læger og sundhedspersonale, der foretager aborter eller hjælper kvinder efter en abort, skal retsforfølges eller straffes. De er ikke kriminelle.

Vi opfordrer ligeledes den irske regering til at ændre loven, så kvinder sikres adgang til abort, som et minimum i de tilfælde, hvor fosteret ikke er levedygtigt, hvor kvindens fysiske eller mentale helbred og liv er i fare, og hvor graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest. 

”De fleste kvinder bliver skannet for at tjekke, om deres baby har det godt. Jeg blev skannet for at se, om min var død”, siger Nicola til Amnesty. Først da fosteret døde, turde lægerne fjerne det. Efterfølgende måtte Nicola i behandling for en infektion i moderkagen.

Irlands abortlov – i tal

14 år – Den fængselsstraf du risikerer, hvis du får en illegal abort eller hjælper en pige eller kvinde til at få foretaget abort i Irland.

10-12 - Antallet af irske piger og kvinder, der hver dag rejser til udlandet for at få en abort. Siden 1971 er 177.000 rejst til England og Wales for at få foretaget en abort.

30.000 kr. – Størrelsen på den bøde, læger og sundhedspersonale risikerer at skulle betale, hvis de henviser en kvinde til en abortklinik i udlandet eller blot informerer om abortproceduren.

7-11.000 kr. – Gennemsnitsprisen for en rejse til udlandet for at få foretaget en abort.

24 dage – Så længe holdt sundhedspersonale liv i en klinisk død gravid kvinde imod hendes families ønske. Grunden var, at hendes foster stadig havde en hjerterytme.

43 – Antallet af europæiske lande som tillader abort på baggrund af forskellige sociale og økonomiske årsager. (Alle undtagen fem: Irland, Andorra, Malta, Polen og San Marino).

Befolkningen ønsker en ny lovgivning

Amnesty har netop gennemført en meningsmåling i Irland, som med stor tydelighed viser, at regeringen og den lovgivende forsamling er ude af trit med befolkningens ønsker og behov:

  • 81 % af irerene ønsker en ændring af abortlovgivningen
  • 45 % af irerne mener, at abort skal være tilladt i alle tilfælde
  • 36 % af irerne mener, at abort skal være tilladt i tilfælde af voldtægt, incest, når kvindens liv og helbred er i fare, og når fostret ikke vil overleve
  • 9 % af irerne mener, at lovgivningen er god som den er nu – altså hvor abort er tilladt, når kvinden er i livsfare på grund af graviditeten
  • 7 % af irerne mener, at abort aldrig skal være tilladt

I forbindelse med kampagnen har vi modtaget 3000 solidaritet-billeder fra danske aktivister til irske kvinder og piger #notacriminal



El Salvador: 50 års fængsel for ufrivillig abort

l El Salvador er abort forbudt i alle tilfælde. Piger helt ned til 10-års alderen tvinges til at gennemføre graviditeter og fødsler selv når deres liv er i fare, hvis graviditeten skyldes voldtægt eller hvis fosteret alligevel vil dø ved fødslen.

De kvinder, der bryder loven - og de læger og sundhedspersonale der hjælper dem - risikerer hårde straffe. I rapporten ”On the Brink of Death: Violence against Women and the Abortion Ban in El Salvador” afslører vi, hvordan kvinder, der ufrivilligt har aborteret, bliver dømt for at have myrdet deres ufødte barn. En forbrydelse som kan give op til 50 års fængsel.

María Teresa Rivera vidste ikke, at hun var gravid, før hun fik det dårligt. Hendes svigermor fandt hende blødende på badeværelsesgulvet og fik hende på hospitalet, hvor en ansat meldte hende til politiet. I juli 2012 blev hun dømt for overlagt mord på sit ufødte barn og idømt 40 års fængsel. Hendes søn vil være 45 år, når hun bliver løsladt.

17 kvinder i fængsel for overlagt mord

Maria er én blandt 17 kvinder kendt som Las17. Fælles for dem er, at de er dømt for graviditetsrelaterede forbrydelser efter uretfærdige retssager. De er alle fra samfundets fattigste lag.  Deres straffe lyder på mellem 12 og 40 års fængsel for dét, myndighederne betegner som ’overlagt mord’. Vi arbejder for at få alle 17 løsladt og forenet med deres familie og børn.

Da vi mødte Maria Theresa i fængslet i april 2015, bad hun os om at viderebringe en tak til vores aktivister: ”thank you for what you’re doing. We won’t ever be able to pay you back. We know you’re doing everything you can for us…”

En sejr: Guadalupe benådet

I 2007 blev 18-årige Guadalupe uretfærdigt dømt til 30 års fængsel, efter hun havde aborterede ufrivilligt. I foråret 2015 fik hun sin sag behandlet i El Salvadors parlament. Efter massivt internationalt og lokalt pres fra blandt andet hundredetusindevis af Amnestys aktivister, lykkedes det lige præcis at få Guadalupe benået. Hun sad 7 års i fængsel og er nu genforenes med sin søn.

12 års fængsel til lægerne

Læger og sundhedspersonale, der mistænkes for at hjælpe kvinder med at provokere en abort, risikere 12 års fængselsstraf. 

 

 

Det sætter lægernes i et kæmpe etiske dilemma. Skal de på den ene side agere efter deres kald som læge og gøre det bedste for piger og kvinders mentale og fysiske sundhed eller skal de følge loven og eksempelvis lade en 9-årig gennemføre en livstruende graviditet?

57 procent af anmeldelserne af piger mistænkt for at have provokeret en abort kommer fra læger og sundhedspersonale. Det betyder, at piger og kvinder ikke tør tage på hospitalet, hvis de oplever komplikationer i forbindelse med både ufrivillige og provokerede aborter. Hvert år dør der derfor flere tusinde kinder og piger på grund af abortforbuddet. Mindst 11 procent af de piger og kvinder, der får foretaget en abort, dør af det.

Stop det totale abortforbud

Vi kræver, at El Salvadors regering

1) afkriminaliserer abort

2) sikres kvinder og piger adgang til abort, som et minimum i de tilfælde, hvor fosteret ikke er levedygtigt, hvor kvindens fysiske eller mentale helbred og liv er i fare, og hvor graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest og

3) at de resterende femten Las17-kvinder, som sidder fængslet, frigives.

Hundredtusinde af aktivister fra hele har gennem Amnestys kampagne sluttet sig til kvinderne i El Salvador og støtter deres kamp mod diskrimination og uretfærdighed. I april 2015 afleverede vi mere end 300.000 underskrifter til præsident Sánchez Ceren med krav om at ophæve landets totale abortforbud. Overrækkelsen blev massivt dækket af medierne i El Salvador og vi ser at befolkningen gradvist bryder med deres tilslutning til det totale abortforbud.  En meningsmåling viste at 74 procent af befolkningen går ind for abort, hvis kvindens liv er i fare. Vi fortsætter presset gennem diplomatiske kanaler og mobiliserer løbende vores globale aktivister.

 

 


Kønsdiskrimination og nedsunken livmor i Nepal

Op mod 40% af pigerne i Nepal bliver giftet eller lovet bort, inden de er 18 år – ofte under tvang. De bliver udsat for gentagende vold og voldtægt af deres ægtefæller. De bliver mødre, mens de endnu selv er børn. De har ingen adgang til læge og fødselshjælp og kommer på hårdt fysisk arbejde kort tid efter de har født.

I februar udgav vi rapporten En unødvendig byrde – kønsdiskrimination og nedsunken livmor i Nepal’ som dokumenterer, at tusindvis af kvinderne udsættes for omfattende og permanent kønsdiskrimination med voldsomme fysiske og psykiske konsekvenser. Mindst en million piger og kvinder lever med en nedsunken livmoder – en smertefuld og tabubelagt lidelse.

Vold i hjemmet, herunder voldtægt indenfor ægteskabet, er almindeligt i Nepal. Kvinder, der lider af nedsunken livmoder oplever ofte mere vold på grund af deres tilstand. Selvom der er love, der forbyder vold i hjemmet og voldtægt indenfor ægteskabet, føler mange kvinder sig ikke i stand til at klage eller de kender ikke loven.

”Livmoder kommer ud”

Kopila er 30 år gammel. Hun blev gift, da hun var 17 år, og har fire børn. Hendes mand tvinger hende til sex og banker hende, hvis hun stritter imod. Da Kopila havde født sine børn, fik hun kun 10-12 dages hvile, inden hun skulle arbejde og bære træ, komøg og andre tunge ting. En dag, da Kopila arbejdede, kunne hun mærke, at hendes livmoder var ved at falde ud, og hun oplevede efterfølgende smerte. ”Jeg føler smerte i min nedre mave og har generelt smerter, når jeg arbejder hårdt. Når jeg nyser, kommer min livmoder ud”, fortæller hun til Amnesty. Da hun forsøgte at gå til lægen, blev hun banket af sin mand. Hun er derfor rædselsslagen for at opsøge en læge igen. 

Udstødt af lokalsamfundet

Kopilas historie er desværre ikke enestående. Vi har talt med en lang række piger og kvinder som fortæller at, at de har konstante rygsmerter og oplever smerte, når de tvinges til at bære tunge ting. 

Det er svært for dem at søge hjælp, fordi de bliver udstødt af lokalsamfundet. Flere oplever lidelsen som et tabu, og fortæller, at familiemedlemmer truer dem. En kvinde fortæller, at hendes mand truede med at gifte sig med en anden. En anden kvinde fortæller, at hun bliver kaldt doven, fordi hun ikke kan tage del i det fysisk hårde arbejde.  

Stigmatiseringen gør at hundredetusindevis af piger og kvinder fortier og lever med smerten i årtier før de søger hjælp. 

Amnesty i tæt dialog med Nepals regering

Nepals regering har forpligtet sig til at overholde en række konventioner om kvinders rettigheder, som beskytter kvinder mod vold og diskrimination. Og landets lovgivning sikrer på en række områder kvinder og piger mod diskrimination, men praksis halter landet bag efter. Derfor kræver vi at regeringen gør en indsat for blandt andet, at landets forbud mod tvangsægteskaber for børn under 18 år, bliver overholdt. Og at piger og kvinder har adgang til læge- og fødselshjælp i hele landet.

 Gennem en global underskriftindsamling opfordrede vi i foråret 2014 Nepals regering til at vedtage en handlingsplan for at begrænse udbredelsen af nedsunken livmødre. Allerede i juli samme år lancerede regeringen en 5-årig national handlingsplan for menneskerettigheds som præciserer at sundhedsministeriet skal forebygge og forhindre nedsunken livmødre. Det er et stort kridt i den rigtige retning at den fysiske lidelse nu efter massivt pres fra Amnesty og vores 30 lokale alliancepartnere i Nepal, anerkendes som en menneskerettighedskrænkelse med dybe rødder i kønsdiskrimination. Vi mødes fortsat med premiereministeren og sundhedsministeriet for at påvirke udviklingen af den konkrete handlingsplan.


03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi opfordrer regeringer til:  

  • at stoppe med at bruge straffeloven til at kontrollere folks seksualitet og reproduktion
  • at sørge for at seksuel og reproduktiv sundhed, uddannelse og information er til rådighed og let adgang
  • at forbyde alle former for diskrimination og vold mod piger og kvinder 

Alle piger og kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop

Støt
04.
Relateret indhold
@amnestydk

RT @CandU_Film: Wonderful to see #Angola3 in Denmark today! Pls help us tell their incredible story #stopsolitary Pls RT @amnestydk https:/…

@amnesty

1,500 Palestinian prisoners are on hunger strike demanding Israel stops violating their rights:… https://t.co/dnXlZ590F2