Voldtægt Voldtægt Kvinders rettigheder Danmark

01.
Kort sagt

Voldtægt i Danmark

Alt for få danske voldtægtssager bliver afgjort af en dommer i en retssal.

Voldtægt er en voldsomt krænkende forbrydelse, der efterlader ofret med ar på krop og psyke. Voldtægt er også en krænkelse af menneskerettighederne. Alle har ret til fysisk og psykisk sikkerhed og autonomi. Vi har ret til at bestemme over vores egen seksualitet og hvem vi vil have som partnere hvornår. Staten har pligt til at beskytte os mod voldtægt og anden seksuel vold og bliver vi udsat for overgreb, har vi krav på retfærdighed. Men kun et meget lille antal voldtægtsofre opnår retfærdighed i det danske retssystem, hvor kun en ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at en gerningsmand bliver dømt. Til gengæld risikerer ofrene at blive mødt med mistro og at blive pålagt en del af skylden for voldtægten. 

Det er aldrig ofrets skyld

Kvinder bliver alt for ofte pålagt skylden for at være blevet udsat for voldtægt. En voxmeter-undersøgelse, som vi fik lavet i marts 2015, viste, at en ud af syv danskere mener, at voldtægtsofret bærer en del af skylden for at være blevet voldtaget, hvis hun selv er gået med gerningsmanden hjem. Voldtægtsofre oplever, at politiet spørger dem ud om deres påklædning. Og følelser som skam og skyld er en af grundene til, at så få voldtægtsofre overhovedet anmelder en voldtægt til politiet. 

Voldtægt kommer sjældent for retten

Når en kvinde melder en voldtægt til politiet, er der kun en lille chance for, at sagen ender for retten. Syv ud af ti voldtægtsanmeldelser bliver lukket, inden de bliver vurderet af en dommer. Tit er blå mærker og rifter på kvindens krop endda ikke bevis nok til, at sagen kommer for retten.

 

I danske voldtægtssager kender voldtægtsmanden og offeret i de fleste tilfælde hinanden. Oftest har de talt sammen, eller det kan være kvindens kæreste, ekskæreste eller en tidligere partner, der voldtager hende. I de sager er det let for politiet at finde frem til den formodede voldtægtsmand, men det er også de sager, der oftest lukkes uden retssag. 

Over halvdelen af de sager, hvor politiet finder og sigter en formodet gerningsmand, bliver lukket på grund af manglende beviser. De bliver henlagt af anklagemyndigheden, der vurderer, at det er påstand mod påstand, og at der derfor ikke er grundlag for en retssag – ofte trods tegn på kroppen efter vold. 

Brug for politisk handling

De mange henlagte sager resulterer i, at der en stor risiko for straffrihed for voldtægt i Danmark. Både offer og anklaget har ret til retfærdighed og beskyttelse af loven. Der skal ikke ændres ved, at enhver er at opfatte som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men vi beskytter ikke kvinders rettigheder godt nok, når så mange voldtægter aldrig kommer for en dommer. Derfor arbejder vi for, at der bliver igangsat en undersøgelse af, hvorfor så mange sager henlægges uden at komme for en dommer, og hvad man kan gøre for at løse problemet.

Omkring 4000 kvinder bliver hvert år tvunget til samleje i Danmark, men der sker kun 4-500 anmeldelser af voldtægt. Der er brug for målrettet politisk handling for at bringe antallet af voldtægter ned og for at sikre, at voldtægtsofre får støtte og adgang til retfærdighed. 

 


02.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi har i mange år arbejdet for bedre retsbeskyttelse for danske voldtægtsofre. Senest under sloganet #Jatilkaffeerikkejatilsex

Den 24. september 2015 afleverede vi 42.500 underskrifter til justitsminister Søren Pind med krav om at iværksætte en uafhængig undersøgelse af, hvorfor så mange voldtægtssager bliver henlagt uden at komme for en dommer – herunder også sager, hvor ofret har skader på kroppen. Vi opfordrer desuden den danske regering til at udarbejde en sammenhængende handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af voldtægt. 

Underskrifterne var indsamlet i forbindelse med kampagnen #jatilkaffeerikkejatilsex ("Ja til kaffe er ikke ja til sex"), der kørte i foråret 2015. Kampagnen satte også fokus på, at voldtægtsofre alt for ofte bliver pålagt en del af skylden for at være blevet voldtaget. 

Det lange seje stræk

Forud ligger mange års arbejde på området.

I 2008 satte vi fokus på voldtægt i de nordiske lande og udgav rapporten ’Case Closed – Rape and Human Rights in the Nordic Countries’

 

Rapporten viste, at når en voldtægt blev meldt til politiet i Danmark, kom kun fire sager ud af ti for en dommer. Det tal er meget lavt i forhold til andre typer af kriminalitet. Den viste desuden, at den danske voldtægtslovgivning dengang ikke var i overensstemmelse med menneskerettighederne. 

Arbejdet for en bedre lovgivning bar frugt

Efter udgivelsen af rapporten arbejdede vi i en lang årrække for at få skiftende regeringer til at ændre lovegivningen. Samtlige af vores ændringsforslag kom med i den nye voldtægtslovgivning, som blev vedtaget i 2013. 

Ændringerne har blandt andet betydet, at det nu straffes som voldtægt at tvinge et forsvarsløst offer til sex. Tidligere blev det ikke anset for voldtægt, hvis ofret ikke kunne gøre modstand, fordi hun for eksempel var bevidstløs, lammet eller sov. Og en mand, der voldtager sin kone, kan nu ikke længere få ”strafrabat” sammenlignet med en mand, der voldtager en fremmed kvinde.