Voldtægt Voldtægt Kvinders rettigheder Danmark

Bedre beskyttelse af voldtægtsofre i Danmark
01.
Kort sagt

Sagen henlagt

Alt for få danske voldtægtssager bliver afgjort af en dommer i en retssal.

Når en kvinde melder en voldtægt til politiet, er der kun en lille chance for, at sagen ender for retten. Syv ud af ti voldtægtsanmeldelser bliver lukket, inden de bliver vurderet af en dommer. Tit er blå mærker og rifter på kvindens krop ikke bevis nok til, at sagen kan komme for retten.

I danske voldtægtssager kender voldtægtsmanden og offeret i de fleste tilfælde hinanden. Oftest har de talt sammen, eller det kan være kvindens kæreste, ekskæreste eller en tidligere partner, der voldtager hende. I de sager er det let for politiet at finde frem til den formodede voldtægtsmand, men det er også de sager, der oftest lukkes uden retssag. 

Over halvdelen af de sager, hvor politiet finder og sigter en formodet gerningsmand, bliver lukket på grund af manglende beviser. De bliver henlagt af anklagemyndigheden, der vurderer, at det er påstand mod påstand, og at der derfor ikke er grundlag for en retssag – ofte trods tegn på kroppen efter vold. 

Kun en ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at en gerningsmand bliver dømt. Det betyder, at der er en stor risiko for straffrihed for voldtægt i Danmark. Både offer og anklaget har ret til retfærdighed og beskyttelse af loven. Der skal ikke ændres ved, at enhver er at opfatte som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men vi beskytter ikke kvinders rettigheder godt nok, når så mange voldtægter aldrig kommer for en dommer. Derfor arbejder vi for at få undersøgt, hvorfor så mange sager henlægges uden at komme for en dommer.  

 

 


02.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Under sloganet "Ja til kaffe er ikke ja til sex" samler vi underskrifter ind for at få belyst, hvorfor så mange danske voldtægtssager lukkes som påstand mod påstand.

Vi opfordrer den nye danske regering til at udarbejde en sammenhængende handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af voldtægt. Og som en del af den opfordrer vi helt konkret regeringen til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af, hvorfor så mange voldtægtssager bliver henlagt uden at komme for en dommer – herunder også sager, hvor ofret har skader på kroppen. 

Mere end 46.000 danskere har allerede skrevet under på kravet om en undersøgelse, som vi har samlet opbakning til i forbindelse med anti-voldtægts-kampagne "Ja til kaffe er ikke ja til sex", der kørte i foråret 2015. 

Det lange seje stræk

Forud ligger mange års arbejde på området.

I 2008 satte vi fokus på voldtægt i de nordiske lande og udgav rapporten ’Case Closed – Rape and Human Rights in the Nordic Countries’

 

Rapporten viste, at når en voldtægt blev meldt til politiet, kom kun fire sager ud af ti for en dommer. Det tal er meget lavt i forhold til andre typer af kriminalitet.

Siden 2008 har vi desuden peget på en række problemer med den tidligere voldtægtslovgivning, og vi har anbefalet regeringen en række konkrete ændringer. Flere af disse ændringsforslag er med i den nye voldtægtslovgivning, som blev vedtaget i 2013. 

Ændringerne har blandt andet betydet, at det nu straffes som voldtægt at tvinge et forsvarsløst offer til sex. Tidligere blev det ikke anset for voldtægt, hvis ofret ikke kunne gøre modstand, fordi hun for eksempel var bevidstløs, lammet eller sov. Og en mand, der voldtager sin kone, kan nu ikke længere få ”strafrabat” sammenlignet med en mand, der voldtager en fremmed kvinde.