Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven 26. februar 2010 Høringssvar Voldtægt Kvinders rettigheder

 
Udgivet
01.
Høringssvar

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med lovændringen er, at der ikke skal være en ”forskellig grovhedsvurdering af såkaldt overfalds-, kontakt- eller parvoldtægt, men at straffen må fastsættes af retten ud fra en samlet, konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder”.

Amnesty er enig i denne hensigt. Vi har løbende rejst kritik af nuværende praksis, hvorefter parvoldtægt og kontaktvoldtægt straffes mildere end overfaldsvoldtægt. Dette endda på trods af at forskning viser, at parvoldtægter oftest efterlader ofret med fysiske mén efter vold. Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for nogle præciseringer, hvis det skal virke efter hensigten. Dette uddybes under de konkrete bemærkninger.

Grundlæggende savner Amnesty en mere gennemgribende revision af straffelovens bestemmelser om seksuel vold, så der sikres lige beskyttelse af ofrene uanset deres relation til gerningsmanden. Amnesty finder, at den nuværende retstilstand er utidssvarende og ikke i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.

Læs høringssvaret her