Islam Khalil er fri

01.
God nyhed

Islam Khalil er fri

Efter 465 dage i fængsel er Islam Khalil endelig fri. Egentlig skulle han have været løsladt allerede 21. august, men politiet tilbageholdt og torturerede ham i stedet.

Den 21. august 2016 afgjorde retten, at Khalil skulle løslades mod en kaution på 50.000 EGP (ca 37.000 kroner). Han blev overført til Raml Politistation i kystbyen Alexandria, mens man ventede på kautionen gik igennem. Men i stedet for at løslade ham, bankede politiet ham gentagne gange, indtil han til sidst besvimede. Da han vågnede, blev han præsenteret for nye anklager, herunder vold mod betjent.

”Islam Khalil skulle aldrig have været fængslet. Men i stedet for at løslade ham øjeblikkeligt, fabrikerer de nationale sikkerhedsstyrker nye anklager imod ham og udsætter ham for nye voldelige overgreb. Hans sag illustrerer, hvor påtrængende det er, at de egyptiske myndigheder nu sætter ind overfor tvungne forsvindinger, tortur og andre former for mishandling.”
(Magdalena Mughrabi, Amnesty Internationals vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika)

Efter 465 dage i fængsel er Islam endelig hjemme. Vi sender gode tanker til ham og arbejder videre for retfærdighed i hans sag.

Læs Khalils historie
02.
Giv et bidrag

VIL DU GØRE MERE? GIV ET BIDRAG


Din donation hjælper os med at beskytte folk, der flygter fra krig og overgreb. Familier der har brug for sikkerhed.

Med din hjælp kan vi undersøge og afsløre, når stater begår krigsforbrydelser. Når folk bliver forfulgt og diskrimineret. Når regeringer og store virksomheder overtræder menneskerettighederne.

Med din hjælp kan vi arbejde for at redde folk fra tortur, fangekældre og fra dødsgangen.

På grund af dig kan vi redde liv.