Årsrapport 2014/2015: Menneskerettighederne nåede bunden i 2014 årsrapport

 
Udgivet
01.
Nyhed

Årsrapport 2014/2015: Menneskerettighederne nåede bunden i 2014

"Et historisk lavpunkt for menneskerettighederne" lyder Amnestys vurdering af år 2014 i organisationens årsrapport, der ser på menneskerettighederne verden over.

I 2014 oversteg antallet af fordrevne og mennesker på flugt for første gang siden Anden Verdenskrig 50 millioner. Alene fire millioner syrere er på flugt fra de voldsomme krigshandlinger. 

”FN blev grundlagt for 70 år siden for at sikre, at vi aldrig skulle se de rædsler, vi så under Anden Verdenskrig. Nu ser vi vold i et kæmpe omfang og en enorm flygtningekrise som en konsekvens af den vold”, siger Amnestys generalsekretær Salil Shetty.

”Når vi de kommende år ser tilbage på år 2014, må vi håbe, at det, vi gennemgik dette år, bliver set som et absolut lavpunkt, vi kan rejse os fra og skabe en bedre fremtid”, siger Salil Shetty.

Læs årsrapporten 2014/2015

Flygtninge og migranter

Amnesty retter i årsrapporten en skarp kritik af det internationale samfunds manglende vilje til at håndtere de mange flygtninge og fordrevne. 

”Det er afskyeligt at se, hvordan rige lande i højere grad forsøger at holde mennesker ude, end de forsøger at holde mennesker i live”, siger Salil Shetty om det internationale ansvar.

Mere end 11 millioner syrere har været nødt til at forlade deres hjem på grund af borgerkrigen. Omkring 7,6 millioner er internt fordrevet i Syrien, og fire millioner er flygtet ud af landet. 95 procent af flygtningene befinder sig nu i Syriens fem nabolande. 

Amnesty kritiserer de europæiske lande for at lukke deres grænser. Fordi der ikke har været nogle sikre ruter mod Europa, var mange flygtninge sidste år nødt til at tage den farlige rejse over Middelhavet. FNs Flygtningehøjkommissariat skønner, at 3,400 flygtninge og migranter i 2014 druknede på vej mod Europa.

Civile rammes

Et hovedpunkt i Amnestys årsrapport er de krænkelser, millioner af civile oplevede i det forgangne år. Både regeringer og militser stod bag disse.

I Nigeria var befolkningen særligt udsat på grund af de tilfældige angreb, den islamistiske bevæbnede gruppe Boko Haram begik. Et eksempel på et overgreb er april 2014, hvor Boko Haram bortførte 276 skolepiger. Den nigerianske regering reagerede med hård hånd på angrebene ved retsstridige anholdelser, tortur og henrettelser i de områder, hvor de havde mistanke om, at Boko Haram holdt til.

Amnesty har både dokumenteret overgreb begået af Boko Haram og overgreb begået af de nigerianske sikkerhedsstyrker.  

”2014 var et katastrofalt år for millioner, der er fanget af vold. Det globale svar på konflikter og krænkelser begået af staten og bevæbnede grupper har været skamfuldt og ineffektiv. Mens civile lider under eskaleringen af barbariske angreb og undertrykkelse, har det internationale samfund forholdt sig afventende”, siger Salil Shetty.

Overgreb for ’sikkerhed’ 

Regeringer tilsidesatte basale menneskerettigheder i forsøget på at skabe national sikkerhed.

Efter to mangelfulde retssager i Egypten blev hundredvis af tilhængere af det Muslimske Broderskab dømt til døden i juni 2014. De var anklaget for at deltage i angreb på politistationer, men de anklagede fik aldrig behandlet deres sag i en retfærdig retssag. 

Også USA møder kritik, fordi 127 fanger stadig sidder indespærret på Guantánamo. Størstedelen er hverken dømt eller tiltalt for nogen forbrydelse.

”Fra Washington til Damascus, Abuja til Colombo har regeringsledere retfærdiggjort forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, mens de taler om at holde landet ’sikkert’. I virkeligheden er det modsatte tilfældet. Sådanne krænkelser er en vigtig årsag til, at vi lever i en farlig verden i dag”, siger Salil Shetty. 

”Der kan ikke være sikkerhed uden menneskerettigheder”. 

Væbnede grupper og militser

Den væbnede islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) skabte usikkerhed i både Syrien og Irak. 

I Syrien kontrollerede Islamisk Stat store arealer. Her udførte de straffe for det, de så som overtrædelser af islamisk lov i form af offentlige henrettelser, amputationer og prygl. 

Også i Irak begik Islamisk Stat grove krænkelser af menneskerettighederne. Her henrettede de i 2014 hundredvis af regeringssoldater, shia-muslimer, medlemmer af minoriteter og sunni-muslimer, der modsagde dem. 

Danmark i årsrapporten

Amnesty nævner også Danmark i årsrapporten. 

Regeringen møder særligt kritik for ikke at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt amerikanske NSA har spioneret i Danmark. 

Derudover bliver de mange henlagte danske voldtægtssager også nævnt. Her efterspørger Amnesty konkret en undersøgelse af, hvorfor så mange sager aldrig kommer for en dommer. 

Nogle asylansøgere oplevede i 2014 fortsat at blive frihedsberøvet, mens deres sag blev behandlet. Amnesty har tidligere dokumenteret, at der blandt de frihedsberøvede også var torturofre, mennesker med psykiske lidelser og børn. 

Årsrapporten 2014 dokumenterer status for menneskerettighederne verden over. Enkelte tal fra 2013 er inddraget. I rapporten indgår 160 lande.