Kan en kvindes påklædning gøre hende ansvarlig for at blive voldtaget?

En Voxmeter-undersøgelse, vi fik foretaget tidligere i år, viste, at hver syvende dansker mener, at kvinden selv har et ansvar, hvis hun bliver voldtaget, efter hun frivilligt er gået hjem med en mand. 70% af danskerne mente på den anden side ikke, at kvinden selv har et ansvar. En 16-årig studerende har med et debatindlæg skabt ny debat om emnet.

Har en kvinde selv et ansvar for at være blevet voldtaget, hvis hun frivilligt er gået med en mand hjem efter for eksempel en date, en fest eller tur i byen?

Ja, mente mere end hver syvende dansker, som i en Voxmeter-måling lavet for Amnesty Danmark svarede, at de er enige eller meget enige i, at kvinden selv har et ansvar for voldtægten. Modsat er 70 procent af de adspurgte danskere enten uenige eller meget uenige i, at kvinden selv har et ansvar.

En 16-årig studerende har i et debatindlæg skabt ny debat om voldtægt, hvor han skriver, at kvinder selv er medansvarlige for voldtægt, hvis de går letpåklædte rundt. 

Vi mener dog aldrig, at en kvindes opførsel eller påklædning kan gøre hende ansvarlig for voldtægten.

”Skyldsspørgsmålet i voldtægtssager er stadig præget af forestillinger om, at kvinden på grund af sin opførsel selv kan være ude om det. Derfor er det positivt, at størstedelen af danskerne klart mener, at en kvinde selvfølgelig ikke er skyld i en voldtægt, bare fordi hun er gået med en mand hjem. Men vores undersøgelse viser desværre også, at flere har den holdning, at kvinden selv er ude om voldtægten, hvis hun er gået med manden hjem”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark og understreger: 

”Det er aldrig en kvindens skyld, at hun bliver voldtaget.”  

Meget få sager kommer for en dommer

Størstedelen af voldtægtssager i Danmark er såkaldte kontaktvoldtægter, hvor gerningsmanden og offeret kender hinanden i forvejen og for eksempel frivilligt er gået hjem sammen. Størstedelen af disse sager kommer aldrig for en dommer, fordi myndighederne vurderer, at det ikke kan bevises, at manden klart vidste, at kvinden ikke ønskede sex. Også sager hvor kvinden har skader på kroppen efter voldtægten bliver lukket med den begrundelse.

Syv ud af ti voldtægtsanmeldelser bliver lukket, inden de bliver vurderet af en dommer. Kun en ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at en gerningsmand bliver dømt. Det betyder, at der er en stor risiko for straffrihed for voldtægt i Danmark. 

Holdningsændring på vej?

Undersøgelsen indikerede, at danskernes holdning til, hvornår kvinden selv har et ansvar, kan være i forandring. 

Amnestys Voxmeter-måling viste nemlig, at de ældre danskere i langt i højere grad end de yngre mener, at kvinden selv har et ansvar for voldtægten. 31,1 procent af de adspurgte danskere over 65 år mener, at kvinden selv har et ansvar, hvis hun frivilligt er gået med manden hjem. Blandt de 18 til 34-årige mener blot 6,4 procent, at kvinden selv har et ansvar. Men debatindlægget og flere stemmer i den debat, det har rejst, viser, at der stadig er langt til målet.

”Der er tilsyneladende flere fordomme om, hvornår kvinder selv er skyld i en voldtægt, hos de ældre danskere end de yngre. Det kan tyde på, at udviklingen går i den rigtige retning i Danmark. Ikke desto mindre har vi stadig et problem med, at det i Danmark kan være meget svært for voldtægtsofre at få deres sag for retten”, siger Trine Christensen. 

Vi har opfordret  justitsministeren til at undersøge, hvorfor en stor del af voldtægtssagerne i Danmark henlægges, og hvorfor selv sager, hvor kvinden har fysiske mærker efter vold, ikke vurderes stærke nok til at komme for en dommer.