Mosul: Et år i voldens tegn Krig civile Krigsforbrydelse

 
Udgivet
01.
Nyhed

Mosul: Et år i voldens tegn

For et år siden overtog IS byen Mosul i det nordlige Irak. Amnesty kigger tilbage på et år præget af sekterisk vold og total straffrihed.

I et nyt interaktivt kort afdækker Amnesty det seneste års vold og ødelæggelse, som har præget den sekteriske konflikt, der stadig holder Iraks civile som gidsler. På den ene side udfører IS grusomme massakrer på blandt andet den kristne Yezidi-minoritet. På den anden side udsættes sunni-muslimske civile for hævnangreb fra shia- og yezidimilitsers side.

Landsbyens mænd blev henrettet

Ved et angreb i byen Barwana fortæller sunni-muslimske kvinder og piger, hvordan deres mandlige familiemedlemmer og naboer blev revet ud af husene og henrettet ved nakkeskud af medlemmer af shia-militser og irakiske regeringsstyrker. 

Massakren vurderes til at være et hævnangreb rettet mod IS, men de bevæbnede mænd gjorde sig ingen umage for at sikre, at de dræbte var IS-sympatisører. 

”Der var lig allevegne. Kroppe og atter kroppe. Jeg glemmer aldrig synet. Sønderskudte hoveder, forvredne kroppe, søer af blod. Børnene så det også. Jeg kan stadig høre skrigene i mit hoved. Det var ikke til at fatte,” fortæller Nadia, hvis mand og svigersøn var blandt de dræbte. 

Irakisk regering skal sikre retfærdighed

Hvis denne sekteriske voldsspiral skal bremses må Iraks regering sikre, at massakrer, som den i Barwana, efterforskes og de skyldige stilles til ansvar, mener Amnesty.  

”Ser man tilbage på de grusomheder og det kaos, der har hersket i Irak siden IS’ overtagelse, danner der sig et billede af et Irak, der er endnu mere opdelt end nogensinde. Rivaliserende fraktioner forsøger at gøre det af med hinanden uden at bekymre sig om, hvem der rent faktisk er kriger og hvem, der er civil”, siger Amnestys researcher Donatella Rovera, der har opholdt sig i Irak i størstedelen af 2014. 


02.
Relateret Indhold
@amnestydk

Vigtigt initiativ fra skandinaviske partiledere, der forsøger at få adgang til fængslede #HDP politikere i #Tyrkiethttps://t.co/wwQ8tdcV0P

@amnestypress

RT @RossalynWarren: my annual roundup: 17 badass women you probably didn't hear about in 2016 https://t.co/dUzwUY7qLQ for @BuzzFeedNews htt…