Amnesty: Stop straf af frivillig sex

Indonesien skal standse indførelsen af stokkeslag for sex uden for ægteskab og mellem homoseksuelle. Loven under shariasystemet trådte i kraft i Aceh-provinsen samtidig med, at det danske regentpar og udenrigsministeren var på statsbesøg i landet.

Myndighederne i den indonesiske Aceh-provins skal omgående ophæve en ny kontroversiel vedtægt der anvender stokkeslag som straf for sex mellem samtykkende voksne, siger Amnesty 

Under den nye lov kan sex udenfor ægteskab og mellem personer af samme køn straffes med henholdsvis 30 og 100 stokkeslag.

Straffen der ikke praktiseres andre steder i Indonesien, vil gælde for alle uanset religiøst tilhørsforhold, selvom det er en særlig islamisk vedtægt.

Loven trådte i kraft samtidig med, at det danske regentpar og udenrigsminister Kristian Jensen (V) aflagde Indonesien et officielt statsbesøg i hovedstaden, Jakarta.

Amnesty har opfordret den danske regering til at kritisere Indonesien for landets straffesystem, hvor dødsstraf for nylig er blevet genoptaget i voldsomt omfang.