Verdens ledere svigter flygtninge FN Krig civile

 
Udgivet
01.
Nyhed

Verdens ledere svigter flygtninge

Det er nødvendigt at nytænke den måde, vi behandler flygtninge på. I en ny rapport viser Amnesty omfanget af den enorme humanitære krise, verden står i, og peger på en række forslag, der skal sørge for flygtninges sikkerhed og sikre en global fordeling af ansvaret.

Mere end 50 millioner mennesker i verden er på flugt fra krige, konflikter og voldsomme krænkelser. Vi skal helt tilbage til perioden efter Anden Verdenskrig for at finde et lige så stort antal flygtninge. Dengang gik verdens ledere sammen og underskrev FN’s Flygtningekonvention, som skulle beskytte de millioner af mennesker, der var på flugt fra forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser. 

Flygtningekonventionen har været et vigtigt redskab, men systemet er nu brudt sammen. Sådan siger Amnesty i en rapport om verdens flygtningesituation. 

I rapporten The Global Refugee Crisis: A conspiracy of neglect kritiserer Amnesty verdens regeringsledere for ikke at anerkende flygtningekrisen som et globalt anliggende og for i stedet at se passivt til, mens millioner af mennesker på flugt lever uden nogen statsbeskyttelse.

Manglende handling koster flere liv, end nogen konflikt gør, og den strider mod Flygtningekonventionens princip om, at verdens lande skal dele ansvaret, så få lande ikke alene står med ansvaret.

Den nuværende ansvarsfordeling er tydeligt uretfærdig. 86 procent af alle flygtninge opholder sig i udviklingslande, og lande som Tyrkiet, Libanon og Iran huser hver især mere end en million flygtninge.

”Verden kan ikke længere sidde og se på, mens lande som Libanon og Tyrkiet tager imod så stort et antal flygtninge”, siger Salil Shetty, generalsekretær i Amnesty International.

”Ingen lande bør blive overladt til at tage hånd om en humanitær krise med så lidt hjælp fra andre, bare fordi de deler grænser med et land i konflikt”, siger han.

Syrien: Verdens største flygtningekrise

  • Mere end halvdelen af Syriens befolkning er på flugt. De mere end fire millioner syriske mænd, kvinder og børn på flugt gør Syrien til verdenshistoriens største flygtningekrise.
  • 95 procent af de syriske flygtninge opholder sig i de fem nabolande Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten. Det store antal flygtninge betyder, at hver femte person i Libanon er syrisk flygtning.
  • Regeringslederne har ikke lyttet til FN’s opfordring om at tilbyde syriske flygtninge genbosættelser. Kun 90.000 syrere er blevet genbosat, hvilket udgør 2,2 procent af dem, der befinder sig i de fem nabolande.
  • De fem lande nærmer sig bristepunktet. Det har fået Libanon til at indføre strikse kriterier for hvilke syriske flygtninge, der kan komme ind i landet. 

Afrika: Glemte kriser

  • På listen over de ti lande i verden, flest mennesker flygter fra, ligger fem af dem i Afrika syd for Sahara. På listen over de ti lande, der modtager flest flygtninge, ligger fire afrikanske lande syd for Sahara. 
  • Det er anslået, at omkring tre millioner mennesker er på flugt i Afrika syd for Sahara. 
  • I 2013 var færre end 15.000 flygtninge fra afrikanske lande blevet genbosat.
  • Særligt mennesker fra Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Nigeria, Burundi, Somalia, Etiopien, Sudan og Den Demokratiske Republik Congo er på flugt.
  • Mange flygtninge møder diskrimination og krænkelser i de lande, de flygter til. 

Middelhavet: Den farligste søvej

  • I 2014 krydsede 219.000 mennesker Middelhavet på vej mod Europa under ekstremt farlige forhold. Det anslås, at yderligere 3.500 mennesker mistede livet i forsøget på at nå Europa via Middelhavet.
  • Fra januar til maj 2015 druknede 1865 mennesker på vej over Middelhavet. Antallet af druknede var markant lavere i samme periode året før: Her druknede 425 mennesker. En del af forklaringen på den drastiske stigning skal findes i, at EU og Italien nedlagde den italienske eftersøgnings- og redningsaktion, Mare Nostrum, og erstattede den med EU’s program Triton, der til sammenligning er yderst begrænset. 

Sydøstasien: Sender desperate flygtninge væk

  • 300 mennesker døde af sult, dehydrering og mishandling til havs ud for Indonesiens, Malaysias og Thailands kyster i de første tre måneder i 2015, siger tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat  
  • I maj afviste Indonesien, Malaysia og Thailand både med hundredvis af bådflygtninge og migranter, der havde desperat brug for hjælp. 
  • Den Internationale Organisation for Migration anslår, at der den 11. maj befandt sig 8.000 mennesker i både, der var strandet ud for Thailands kyst.

Amnesty: Vi er nødt til at nytænke flygtningesystemet

I rapporten peger Amnesty på en række forslag, som verdens ledere bør forpligte sig på, hvis flygtningekrisen skal løses. 

”Det internationale samfund har svigtet verdens flygtninge, og i mange dele af verden bruges mere tid, og langt flere penge på at bygge grænsehegn og indføre asylbegrænsende lovgivning, end at finde ud af, hvordan vi som internationalt samfund bedst muligt og i fællesskab håndterer den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark. 

Det er især en international fordeling af ansvaret, som den oprindeligt er tiltænkt i FN’s Flygtningekonvention, Amnesty efterlyser. 

Amnesty opfordrer verdens ledere til:

  • At forpligtige sig internationalt på at fordele ansvaret
  • At ratificere FN’s Flygtningekonvention og dermed gøre den bindende
  • At udvikle et robust indenrigs flygtningesystem. Hver stat skal have en retfærdig proces for håndtering af asylansøgninger, og de skal garantere fundamentale rettigheder og adgang for flygtninge til for eksempel lægehjælp og uddannelse
  • At forpligte sig til for enhver pris at redde menneskers liv frem for at implementere immigrations politik. 
  • At bekæmpe menneskesmugling. Alle stater bør effektivt tage kampen mod menneskesmuglere ved at efterforske og retsforfølge de skyldige. Staten må også beskytte ofrene for menneskesmugling.
  • At opfylde alle genbosættelsesbehov formuleret af FN’s Flygtningehøjkommissariat. Der mangler op mod en million genbesættelser, og det tal vil stige. Et kvotesystem, der er baseret på et lands population, velstand og arbejdsløshedsniveau, kan blive vejledende for, hvad hvert land bør forpligtige sig til 
  • At bekæmpe fremmedhad. Regeringer skal undlade selv at tage del i fremmedhadet ved at pege på flygtninge, asylansøgere og migranter som årsagen til et lands økonomiske og sociale problemer. 
  • At etablere en global flygtningefond, der skal opfylde alle FN’s humanitære appeller. Fonden skal ligeledes yde økonomisk støtte til lande, der beskytter mange flygtninge.

Amnesty opfordrer danske politikere til at følge trop

Med rapporten ønsker Amnestys danske afdeling også at råbe de danske politikere op.

"Der er brug for statsledere, der trækker i den rigtige retning og tør sige højt, at vi har et ansvar for, og interesse i, at hjælpe verdens flygtninge. Derfor er det beklageligt at se, at Danmarks statsministerkandidater lige nu forsøger at overbyde hinanden med stramninger på flygtningeområdet; stramninger, der skal sikre, at flygtningene vælger en anden asyldestination end Danmark.

I stedet for at konkurrere med vores nabolande om, hvem der kan fremvise de dårligste forhold for flygtninge, bør vi tage hul på debatten om, hvordan vi håndterer problemerne, og hvordan Danmark kan bidrage til en holdbar løsning. Gør vi ikke det, risikerer vi, at flygtningekatastroferne vokser yderligere”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark. 

"Lavere sociale ydelser eller stramninger af familiesammenføring får ikke færre flygtninge til at forlade deres hjemlande. De syrere, der flygter, forsøger at undslippe en koldblodig diktators tæppebombninger af sin egen befolkning samt militser som IS' vanvittige overgreb. De flygter, uanset hvilken lovgivning vi indfører. Den globale flygtningekrise bliver ikke løst, med mindre det internationale samfund anerkender og håndterer den som et globalt problem", siger hun om den aktuelle debat om flygtninge. 


02.
Relateret indhold