Det bevidste konventionsbrud Danmark Flygtninge

 
Udgivet
01.
Medlemsblad

Det bevidste konventionsbrud

Selv regeringens egne jurister advarer om, at Danmark kan tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, hvis flygtninges ret til at søge familiesammenføring udskydes med tre år. ”I forsøget på at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark, træder man simpelthen bunden ud af menneskerettighederne”, siger Institut for Menneskerettigheder

Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2016
Af Bjarke Windahl Pedersen

Udskydelsen af familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark får store konsekvenser for de knap 1.000 syriske flygtninge, som loven rammer. De skal nu vente tre år på at søge om familiesammenføring. Læg dertil sagsbehandlingstiden, og der kan gå op til fem år, før en mor, en far og deres børn atter er både samlet og i sikkerhed i Danmark. 

Men selvom Amnesty, FN, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet og flere andre organisationer vurderer, at Danmark hermed krænker flygtningenes basale menneskerettigheder, så er der i praksis ringe chancer for, at flygtninge via rettens vej kan opnå en hurtigere genforening med deres familie, vurderer eksperter: 

”Loven giver mulighed for, at en flygtning kan påråbe sig sin menneskeret, søge om familiesammenføring og gå videre til domstolene. Men i realiteten vil det være meget svært for en flygtning at gøre det, og det vil nok i praksis tage lige så lang tid, som loven udsætter familiesammenføringen”, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

Ifølge andre eksperter kan der gå op mod syv år, før en eventuel sag vil være afprøvet ved de forskellige nationale danske retsinstanser, hvorefter Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg som sidste instans vil kunne afgøre, om Danmark holder sig inden for konventionerne eller ej.

Procesrisikoen

Spørgsmålet om, hvorvidt regeringen og Folketinget med åbne øjne bryder menneskerettighederne i et forsøg på at afskrække flygtninge, har tiltrukket sig international opmærksomhed, lige siden regeringens 34 asylstramninger blev præsenteret i november. Her måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understrege, at regeringen vurderede, at man med treårsreglen holdt sig indenfor konventionerne, selvom Danmark mindre end et år forinden ifølge daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) var gået helt til grænsen, da retten til familiesammenføring blev udskudt med et enkelt år.

Kort tid efter ville integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke svare direkte på, om regeringen af sine embedsmænd var blevet advaret om et muligt konventionsbrud, men hun anerkendte, at loven indeholdt en ”procesrisiko”, altså en tabt sag om krænkelse af menneskerettighederne. Og da Venstres politiske ordfører, Marcus Knuth, i januar blev bedt om at forholde sig til kritikken fra Amnesty og andre, der i høringssvarene til loven om familiesammenføring advarede om, at Danmark uden gyldig grund brød sine internationale aftaler, lød svaret: 

”Vi har sagt meget klart, at vi går til kanten, og vi kan heller ikke udelukke, at vi går en smule ud over kanten”, sagde Marcus Knuth.

Ny dansk linje

Samme forbehold er indskrevet i bemærkningerne til loven. Her fremgår det, at regeringens eget embedsværk ikke kan garantere, at Danmarks argumenter for at sylte familiesammenføring holder i retten.

Lovforslaget signalerer dermed en ny dansk vilje til at gå helt til grænsen, mener Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet: 

”Der er intet til hinder for, at Danmark udfordrer grænserne. Men det er nyt. Traditionelt har vi har indtil for få år siden fulgt en linje, hvor vi holdt os sikkert inden for grænserne, ”siger Jens Elo Rytter. 

”Et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal gå helt til grænsen, vel vidende at vi også måske går over den og kan tabe en sag. Den nye politiske villighed til at gå helt til grænsen bunder måske i, at mange politikere er trætte af, at konventionerne begrænser deres handlefrihed”, siger Jens Elo Rytter. 

Amnesty International hæfter sig i sit høringssvar til loven på samme måde ved, at ministeriets egne jurister tilsyneladende ikke selv tror på deres argumentation. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen i lovforslaget selv tager et betydeligt forbehold over for lovens overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det giver os det klare indtryk, at Danmark er parat til at undergrave vores internationale konventioner i et forsøg på at skræmme flygtninge væk. Det, mener vi, er uansvarligt”, siger Trine Christensen, konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark.

Bunden ud af menneskerettighederne

Ifølge Jonas Christoffersen er det normalt, at politikerne afprøver grænserne, men han kalder det ”usædvanligt nyt”, at regeringen med treårsreglen for familiesammenføring spænder elastikken så hårdt, at selv ministeriets egne jurister ikke fagligt kan stå bag regeringen: 

”På flygtningeområdet går udviklingen i menneskerettighederne mod bunden, og når selv fagfolk i Justitsministeriet siger, at nu er bunden nået, så vil politikerne gerne længere ned. I forsøget på at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark træder man simpelthen bunden ud af menneskerettighederne”, siger Jonas Christoffersen. 

Han minder om, at menneskerettighedernes kernefunktion er at beskytte udsatte borgere mod, at myndighederne gør indgreb i deres rettigheder:

”Lige præcis her har man en meget lille gruppe mennesker, som er ekstremt udsatte, fordi de er flygtet fra krig. De menneskers rettigheder burde vi som samfund tage vare på og holde os sikkert inden for, hvad der er gangbart menneskeretligt”, siger Jonas Christoffersen.