Gik der noget galt under din mors graviditet? Transkønnede Danmark

 
Udgivet
01.
Medlemsblad

Gik der noget galt under din mors graviditet?

For at få behandling i Danmark skal transkønnede først bevise, at de ikke er psykisk syge. Mark Nielsen har ventet i næsten to år på behandling, mens han bliver trukket igennem spørgeskemaer og undersøgelser på Sexologisk Klinik i København.

Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #2 2016
Tekst: Bjarke Windahl Pedersen
Foto: John Nielsen

På den ene side har der været spørgsmålene om paratviden.

Hvad gør gær?

Hvilken vej skal man rejse fra København til Esbjerg?

Keder moderne dans og ballet dig?

Spørgsmål, som Mark Nielsen aldrig havde forventet at skulle besvare for at få behandling på et dansk hospital, men som han bare har grinet af og udfyldt for at komme videre.

Men så er der også de mere anklagende spørgsmål:

Har du pint dyr, da du var teenager?

Har du, inden du blev 15 år gammel, tvunget andre til seksuelle ydelser?

Har du sat ild til ting?

Og endelig er der de personlige, intime spørgsmål.

På en skala fra 1 til 5 – hvor tilfreds er du med din klitoris?

Er der homoseksuelle i din familie? Hvis ja, så hvem?

Tænker du på din far, når du onanerer?

Hvor tit har du sex med din kone?

Sukkerknalder og ringeklokker

Igennem de seneste to års forløb hos Sexologisk Klinik i København har Mark Nielsen skullet besvare hundredvis af spørgsmål. Han er også blevet IQ-testet og sat til at sortere plastikbestik, sukkerknalder og ringeklokker for at bevise, at han ikke var mentalt retarderet.

Han har skullet stå på et ben, strække sin arm til siden og med den anden hånd røre ved sin næse for at vise, at han ikke var hjerneskadet. Ligesom han er blevet bedt om at kontakte sin mor for at spørge hende, om noget gik galt under hendes graviditet og Marks fødsel for 39 år siden.

”Hun blev vred, for hun mente, at jeg som voksen mand selv burde kunne bestemme. Men hun gav mig de oplysninger, jeg bad om, og jeg gav dem videre til Sexologisk Klinik”, siger Mark Nielsen.

Ifølge ham har Sexologisk Klinik aldrig oplyst ham om de forskellige undersøgelsers relevans for den behandling, han ønsker. Alligevel har han undertrykt sin trang til at protestere og er gået igennem spørgsmål efter spørgsmål, test efter test:

”Jeg har prøvet at trække nogle grænser, men der er et pres for at udlevere nogle ekstremt intime oplysninger. Hvis jeg ikke svarer på de her spørgsmål eller tager de her tests, så risiker jeg jo at blive smidt på porten og dermed være udelukket fra det eneste behandlingstilbud i Danmark”, siger Mark Nielsen.

En af de heldige

Mark Nielsen er transmand. Det betyder, at han blev født i en pigekrop, men at han, lige så længe han kan huske tilbage, har følt, at hans krop var forkert.

Før reglerne i 2014 blev ændret, så det kun er Sexologisk Klinik, der må behandle transkønnede, var han begyndt hos en privatpraktiserende gynækolog, som i dag har lov til at fortsætte den hormonbehandling, som han har modtaget i flere år nu.

Før han begyndte hos Sexologisk Klinik havde han også fået fjernet sine bryster ved en operation i Tyskland.

Ligesom med hormonbehandlingerne er den operation sket fuldt lovligt og er betalt af Mark Nielsen selv.

”Jeg er ekstremt privilegeret. Jeg er i hormonbehandling, jeg har fået fjernet mine bryster, jeg har fået juridisk kønsskifte. Jeg er accepteret af min familie, mine venner, kolleger og mine folkeskolekammerater. Jeg har det godt, og det kan jeg blandt andet takke hormonbehandlingen for”, siger Mark Nielsen.

Barberer sig hver anden dag

Siden han begyndte i behandlingen, har han tabt sig betragteligt, hans stemme er blevet dybere, skægstubbene titter frem, og han føler sig stærkere og mere udholdende.

”Hormonbehandlingen har betydet, at der er meget større overensstemmelse mellem mig og min krop, at min identitet og kønsidentitet endelig er spejlet i min fysik. Når jeg ser på mig selv, så ser jeg nu – efter mere end 30 år – endelig mig”, siger Mark Nielsen.

Når han alligevel har henvendt sig til Sexologisk Klinik, skyldes det to ting. Han vil gerne være sikker på at kunne få sin hormonbehandling, selv hvis hans nuværende gynækolog skulle lukke, eller hvis lovgivningen igen skulle ændre sig. Og så vil han gerne have fjernet sin livmoder.

Den operation får tusindvis af danske kvinder foretaget hvert eneste år, men som transkønnet kan han kun få den foretaget via Sexologisk Klinik.

Derfor befinder Mark sig nu i et såkaldt observationsforløb, hvor han i tråd med Sundhedsstyrelsens vejledninger skal bevise, at han er i stand til at leve som en mand.

”Ventetiden giver ingen mening. Jeg har jo været igennem hele molevitten. Jeg barberer mig hver anden dag. Men den eneste forklaring, jeg har fået, er, at jeg ikke skal belønnes for at være gået udenom systemet. Der er absolut intet hensyn til mig som patient”, siger Mark Nielsen.

I juni håber han, at hans sag vil blive taget op på en såkaldt konference, hvorefter Sexologisk Klinik vil informere ham om, hvor vidt de vil give tilladelse til en operation, eller om de – to år efter Marks første henvendelse – beslutter at gå imod hans ønske.

Kede af kritikken

AMNESTY har givet Sexologisk Klinik mulighed for at kommentere på Mark Nielsens beretning, men Sexologisk Klinik oplyser, at den af hensyn til tavshedspligten ikke kommenterer på enkeltsager.

I et svar til AMNESTY sendt per mail via Region Hovedstaden Psykiatris presseafdeling skriver leder af Sexologisk Klinik, Annamaria Giraldi:

”Vi er selvfølgelig meget kede af, at der er kritik af forløbene, og har derfor indledt et samarbejde med brugerne samt en intern pro- ces med henblik på at opnå forbedringer. Vi bruger også input om mulige forbedringer fra mange tilfredse brugere, der er glade for kontakten og oplever, at de får den ønskede støtte og hjælp”.