Globale brands profiterer på børne- og tvangsarbejde
Unilever, Nestlé og Procter & Gamble og seks andre store virksomheder sælger mad, kosmetik og andre hverdagsprodukter med palmeolie fra indonesiske plantager, hvor børn ned til otte år udfører farligt og hårdt arbejde, dokumenterer Amnesty i ny rapport.
Opdateret 07/12 2016
Verdens mest populære producenter af fødevare- og husholdningsprodukter sælger is, supper, chokolade, tandpasta, shampoo og mange andre hverdagsprodukter med palmeolie, som er udvundet gennem børne- og tvangsarbejde i Indonesien.
Det dokumenterer en ny Amnesty-rapport, der har kigget nærmere på syv plantager, som er drevet af verdens største palmeolieproducent, Wilmar. Ni globale virksomheder – Unilever, Nestlé, Procter & Gamble, Colgate-Palmolive, Kellogg’s, Reckitt Benckiser, ADM, Elevance og AFAMSA – får alle leveret palmeolie fra Wilmars plantager, hvor børn helt ned til otte år udfører farligt og fysisk hårdt arbejde.
”Min krop gør ondt”
Amnestys researchere har blandt andet talt med en tiårig dreng, der begyndte at arbejde i en plantage for to år siden og nu er gået ud af skolen for at hjælpe sin far. Han står op klokken seks og samler og transporterer palmefrugter seks timer om dagen alle ugens dage med undtagelse af søndag.
”Jeg går ikke i skole. Jeg bærer selv sækken med frugt, men kan kun bære den halvfyldt. Det er hårdt at bære sækken, fordi den er så tung. Jeg gør det også, når det regner, men det er svært. Mine hænder brænder, og det gør ondt i kroppen”, fortæller drengen, der langt fra er den eneste, der dagen lang må bære rundt på sække med palmefrugter på op til 25 kilo.
Underbetaling og giftigt arbejde
Amnesty har i forbindelse med rapporten talt med 120 børn, kvinder og mænd, der kan berette om et arbejdsliv fuld af krænkelser. Udover børnearbejde afslører undersøgelsen, at kvinder bliver tvunget til at arbejde for en dagsløn på helt ned til 2,50 dollars, og selv om de har knoklet i plantagerne i årevis, er de stadig ikke fastansatte og har hverken sygeforsikring eller pension.
Som de øvrige arbejdere skal de nå urimelige mål, der blandt andet inkluderer hårdt fysisk arbejde som at skære palmefrugter ned fra 20 meters højde med tungt manuelt udstyr.
Derudover lider mange af arbejderne af forskellige skader, fordi den meget skadelige gift ’paraquat’ stadig anvendes i plantagerne, selv om både EU og Wilmar selv har forbudt den.
”Virksomhedsgiganter som Colgate, Nestlé og Unilever forsikrer forbrugerne om, at deres produkter indeholder bæredygtig palmeolie, men vores undersøgelser afslører, at palmeolien er alt andet end det. Der er intet bæredygtigt over palmeolie, der er produceret gennem børne- og tvangsarbejde. Krænkelserne i Wilmars palmeolieproduktion er ikke enkeltstående tilfælde, men systematiske og et forudsigeligt resultat af Wilmars måde at drive forretning på”, siger Meghna Abraham, seniorresearcher i Amnesty International.
Certificeret som bæredygtige
Wilmar erkender, at der er problemer i plantagerne. Men på trods af krænkelserne er tre ud af fem af de producenter, som Amnesty har undersøgt i Indonesien, blevet certificerede som bæredygtige producenter, selv om de altså langt fra lever op til kravene. Bag certificeringen står Roundtable of Sustainable Palm Oil, der blev oprettet i 2004 efter en række miljøskandaler.
”Rapporten viser tydeligt, at RSPOs standarder, certificering og monitorering af virksomheder i palmeolieværdikæden er alt for utilstrækkelig. Vores undersøgelser afslører også, at de globale virksomheder har en klar politik for bæredygtighed på papiret, men at ingen af dem kan se de helt åbenlyse problemer i deres leverandørkæde. Vi opfordrer derfor på det kraftigste de globale virksomheder til at iværksætte ordentlige processer for nødvendig omhu (dvs. ordentlige processer for at identificere, forebygge og afbøde krænkelserne, samt at være transparent om indsatsen), så overgreb på menneskerettighederne undgås.
Vi opfordrer også både de globale brands og danske virksomheder, der er medlem af RSPO til at gøre deres indflydelse gældende, så RSPOs certificering og monitorering af virksomheder kan blive væsentlig forbedret”, siger Sanne Borges, Seniorrådgiver, Menneskerettigheder og Erhverv, Amnesty International, Dansk afdeling
Indonesien har strenge love på arbejdsområdet, og flere af krænkelserne kan betegnes som ulovlige. Men lovene bliver ikke håndhævet i praksis. Amnesty opfordrer derfor den indonesiske regering til at forbedre håndhævelsen af lovene og undersøge krænkelserne, der er dokumenteret i rapporten.
Brug for ny lov
Virksomhederne har et ansvar for at sikre, at forholdene for ansatte under produktion af f.eks. tøj sker under menneskelige forhold. Det er desværre ikke altid dette bliver fulgt i praksis, og derfor har vi brug for en lov, der holder virksomhederne ansvarlige.