Har Danmark intet lært af sine krigserfaringer? Danmark Tortur Dødsstraf

 
Udgivet
01.
Nyhed

Jens Astrup/Scanpix

Har Danmark intet lært af sine krigserfaringer?

Stik imod principperne i Forsvarets egen militærmanual vil forsvarsministeren ikke udelukke, at danske soldater med det nye krigsmandat for Irak og Syrien kan blive sat i en situation, hvor fanger kan blive udleveret til tortur eller dødsstraf.

Amnesty finder det stærkt kritisabelt, at Danmark endnu en gang kan deltage i en krig uden klare retningslinjer for fangehåndteringen og uden en garanti fra regeringen om, at danske soldater ikke vil udlevere fanger til lokale irakiske styrker, såfremt der er en risiko for, at fangerne herefter udsættes for tortur, dødsstraf eller anden mishandling.

Kritikken kommer, efter forsvarsministeren i flere svar til Forsvarsudvalget forud for Folketingets beslutning om dansk krigsdeltagelse den 19. april 2016 ikke har villet udelukke, at danske styrker kan overdrage fanger til irakiske sikkerhedsstyrker, uden at fangerne er sikret mod overgreb.

”Uanset om sandsynligheden for, at danske styrker kommer til at tage fanger i Irak, er høj eller lav, så er det stærkt kritisabelt, at regeringen ikke vil garantere, at danske soldater arbejder ud fra et klart og ufravigeligt mandat: Vi udleverer ikke fanger til risiko for overgreb”, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Danmark. 

Derfor har Amnesty nu rettet henvendelse direkte til forsvarsministeren:

”Udlevering af fanger til risiko for tortur og henrettelse vil stride imod FN’s torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”, skriver Amnesty Danmark blandt andet i sit brev til forsvarsminister Peter Christensen.

Underminerer egen militærmanual

I brevet påpeger Amnesty også, at forsvarsministerens udmelding går imod de få principper for fangehåndtering, som er nedfældet i Forsvarets længe ventede militærmanual, som nu er i høring, før den efter seks års arbejde forventes færdig senere i år.

I den mere end 600 sider lange militærmanual står i afsnittet om fangehåndtering blandt andet, at ”frihedsberøvede må ikke overdrages til forhold, der strider mod deres rettigheder” og at ”det er et krav til alle overdragelser, at frihedsberøvede ikke overdrages til retsstridig behandling (...)”.

Amnesty opfordrer derfor forsvarsministeren til at sikre, at danske styrker ikke overleverer frihedsberøvede, hvis der er risiko for tortur og henrettelse:

”Vi skal på den baggrund opfordre dig til at sikre, at der tilvejebringes en model, som sikrer, at danske militære enheder ikke overleverer frihedsberøvede til en risiko for tortur, mishandling og anden umenneskelig og nedværdigende behandling – og eventuel henrettelse – og at dette forhold gøres klar for den irakiske regering og Danmarks koalitionspartnere”, skriver Amnesty i brevet.

Danmarks problematiske fange-historik

Amnesty har tidligere kritiseret regeringens beslutning om at lukke Irak-kommissionen, der blandt andet skulle have undersøgt danske styrkers behandling af fanger under krigene i Irak og Afghanistan.

På baggrund af dokumenter fra den nu lukkede Irak-kommission, som dagbladet Politiken har fået aktindsigt i, kom det sidste år frem, at Danmark angiveligt stoppede tilsynet med irakiske fanger i juli 2004 trods indberetninger om mishandling og tortur i irakiske fængsler. Af samme dokumenter fra Forsvaret fremgik det også, at Danmark havde overdraget minimum 260 fanger til irakisk politi.

Tidligere er det på baggrund af videodokumentation fra efterretningsofficeren Anders Kærgaard kommet frem, at danske styrker i Irak i 2004 så passivt til, mens tilbageholdte irakere fik tæsk, og at Forsvaret i otte år havde talt usandt om sagen. Alligevel er sagen endnu ikke blevet prøvet ved en dansk domstol, og i stedet for at undersøge de velunderbyggede anklager om muligt dansk torturmedansvar forsøger Forsvarsministeriet fortsat få afvist det igangværende civile sagsanlæg fra 23 irakere med henvisning til forældelse. 

”En ting er, at Danmark aldrig har undersøgt anklagerne om torturmedansvar men i stedet aktivt har forsøgt at forhindre de berørte irakere i selv at få prøvet deres sag ved en dansk domstol. Noget andet er, at Forvaret og Forsvarsministeriet gentagne gange har brugt den kommende militærmanual som begrundelse for ikke at undersøge tidligere problemer med dansk fangehåndtering. Nu hvor militærmanualen er tæt på færdig, ser vi så forsvarsministeren agere i direkte modstrid med de principper, som trods alt er indskrevet”, siger Claus Juul. 

”Det får løftet om, at Danmark har lært af sine krigserfaringer og fremadrettet vil respektere det absolutte forbud mod tortur til at klinge hult”, siger Claus Juul.