Tre mand skal kontrollere verdens våbenhandel
Det kontor, som skal håndhæve FN’s historiske våbenhandelstraktat, er netop åbnet i Geneve i Schweiz. ”Vores største udfordring bliver at få medlemslandene til at leve op til egne løfter”, siger kontorets første direktør, Simeon Dumisani, til AMNESTY.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #2 2016
Tekst: Kristian Foss Brandt
Den 24. december 2014 var en historisk dag, da verdens første internationale våben- handelstraktat (ATT) officielt trådte i kraft efter mere end 20 års tilløb. Det betyder, at de deltagende lande nu er forpligtet til at under- søge, hvor deres våben kan havne, og hvad de vil blive brugt til, før de godkender et våben- salg og skiber deres militære isenkram af sted til kunder verden over.
Men overholdelsen af traktaten er ikke overladt til medlemslandene alene. På den første officielle konference om ATT i Mexico sidste år blev den schweiziske by Geneve valgt som hjemsted for det sekretariat, der fremover skal holde øje med, om medlemslandene både implementerer og overholder traktaten. Den første direktør for sekretariatet er sydafrikane- ren Simeon Dumisani Dladla:
”Den største udfordring vil selvfølgelig blive at få medlemslandene til at leve op til den traktat, de har underskrevet. Vi skal opbygge en kontrolenhed, der skal monitorere våben- handel. Men i sidste ende er det kun landene selv, der kan ændre procedurerne”, siger han, da AMNESTY møder ham på et ekstraordinært møde for medlemsstaterne i Geneve i februar, hvor sekretariatets fremadrettede opgaver, struktur og økonomi blandt andet skal fastlægges.
Simeon Dumisani kommer fra en stilling som direktør for Conventional Arms Control ved forsvarsministeriet i Sydafrika, og blandt hans første opgaver er ansættelsen af de to medarbejdere, som sammen med ham skal udgøre sekretariatet i det første år.
”Jeg har stået i spidsen for en afdeling under forsvarsministeriet, der har til opgave at overvåge og regulere våbenhandler. Jeg håber, at jeg kan bruge noget af den erfaring, når sekretariatet skal hjælpe med at skabe mere trans- parente og ansvarlige våbenhandler i fremtiden”, siger han.
Mangler opbakning fra de tre store
Traktaten, der i sin helhed siger, at en stat ikke skal sælge våben, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt til at begå folkedrab, for- brydelser mod menneskeheden, angreb mod civile og andre krigsforbrydelser, nyder bred opbakning.
Kun tre lande – Nordkorea, Syrien og Iran – stemte imod den i FN. På nuværende tidspunkt har 130 lande underskrevet traktaten, mens 82 har ratificeret den, herunder Danmark.
Kritikere har dog hævdet, at traktatens sprog og forpligtelser er blevet udvandet for at tiltrække større opbakning. Det handler især om kravene til rapportering, ligesom ammunition eksempelvis er skrevet helt ud af teksten.
Derudover deltager de tre største våbenhandlere i verden – Rusland, Kina og USA – ikke i traktaten. USA har som det eneste land af de tre lande underskrevet traktaten, men det amerikanske senat har på forhånd meldt ud, at det ikke vil stemme for at ratificere den.
En svær begyndelse
Marc Finaud, en tidligere fransk diplomat, der i mange år har arbejdet med våbenhandel og nu er ansat som seniorrådgiver i Center for Security Policy i Geneve, tror, at indvirkningen på den globale våbenhandel vil være langt mindre effektiv uden engagement fra stormagterne. På den anden side mener han, at aftalen er et kæmpe skridt i den rigtige retning.
”Selv hvis lande som USA ikke ratificerer traktaten i den nærmeste fremtid, så skaber traktaten en ny international norm for våbenhandel, som vil forme måden, hvorpå vi ser våbenhandlen i fremtiden. Jo flere lande, der ratificerer, jo større chance er der for, at ATT skaber den globale standard og gør det sværere for stater, som ikke har ratificeret aftalen, at operere uden for rammeaftalen”, siger Marc Finaud til AMNESTY. Han peger samtidig på, at det første møde i Geneve i februar viste, at det kommer til at tage lang tid.
”Mens flere af medlemslandene, deriblandt USA, brugte tiden på at diskutere og ændre små passager i teksten, undlod man at disku- tere de store og vigtige spørgsmål vedrørende aktuelle våbenoverførsler i den globale vå- benhandel,” siger han.
Eksempelvis anmodede koalitionen af civilsamfundsorganisationer, Control Arms, om at diskutere de igangværende salg af våben til Saudi-Arabien. I direkte modstrid med traktatens principper eksporterer lande som USA, Storbritannien, Tyrkiet, Sverige, Frankrig, Tyskland og Italien fortsat våben for milliarder til Saudi-Arabien, der bliver forsynet med droner, bomber, torpedoer, raketter og missiler. Samtidig kan Amnesty dokumentere, at den saudisk ledede militære koalition bomber civile mål i Yemen, hvor mere end 35.000 mennesker er døde.
Men det spørgsmål – og mange andre – blev i stedet skubbet videre til den anden officielle ATT-konference til sommer.
”Selvom medlemsstaterne fra begyndelsen var enige om, at bureaukrati ikke skulle stå i vejen for sekretariatets fødsel, er det netop, hvad vi er vidne til. De permanente økonomiske rammer er fortsat ikke på plads, og det tyder på, at nogle medlemsstater fortsat kører ‘business as usual’ i forhold til at indgå våbenhandler, der potentielt set dræber mange uskyldige. Netop derfor har civilsamfundet fortsat en stor rolle at spille, når medlemsstaterne skal holdes til ansvar for deres handlinger”, siger Marc Finaud.
Våbenhandel for milliarder
Efter 20 års målrettet lobbyarbejde og kampagner fra blandt andre Amnesty International besluttede FN’s Generalforsamling i april 2013 at vedtage våbenhandelstraktaten ATT. Den 24. december 2014 blev traktaten officielt en del af folkeretten, hvilket kan redde livet for millioner af mennesker.
Traktaten dækker alle typer af våben fra kampvogne, kampfly, krigsskibe og kamphelikoptere til missiler og håndvåben.
Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor international våbenhandel blomstrer. Siden 2009 har den globale våbenhandel haft en årlig omsætning på 30-40 milliarder dollars, mens militærudgifter er steget til 1.700 milliarder dollars om året, hvilket svarer til 2,6 procent af det globale BNP.
Der er anslået 875 millioner lette våben i hele verden. De forårsager en halv million dødsfald om året, og ud fra nogle skøn bliver 90 procent af civile i krig dræbt ved brug af lette våben.