Tyrkiet har sendt 500.000 kurdere på flugt

 
Udgivet
01.
Nyhed

Tyrkiet har sendt 500.000 kurdere på flugt

I løbet af det seneste år har Tyrkiet optrappet angrebene på kurdere i den sydøstlige del af landet. Over 500.000 kurdere er drevet på flugt.

Titusindvis af indbyggere i det historiske centrum af byen Diyarbakir er blandt de anslåede 500.000 mennesker, der er blevet drevet fra hus og hjem af tyrkiske regeringsstyrker i de brutale angreb på kurdiske grupper i landet gennem det seneste år. Det fastslår Amnesty International i en ny rapport, der betegner overgrebene mod den kurdiske befolkning som en kollektiv straf.

Rapporten tager udgangspunkt i bydelen Sur i Diyarbakir, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, og som tidligere var en summende smeltedigel af boliger og forretninger. I dag ligger mange huse i bydelen tilbage som sønderbombede ruiner efter tyrkiske bombardementer. Andre huse bliver revet ned og eksproprieret for at gøre plads til et byfornyelsesprojekt, som kan et fåtal af de tidligere indbyggere forventes at få del i.

Permanent udgangsforbud

Sur har været genstand for intensive sikkerhedsoperationer, politiafspærringer og 24 timers udgangsforbud gennem det seneste år, og sammen med heftige bombardementer har det tvunget størstedelen af beboerne på flugt.

”Et år efter at det permanente udgangsforbud blev indført i Sur, er tusindvis af beboere fortsat fordrevet fra deres hjem. De kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen og går en usikker fremtid i møde i en stadigt mere undertrykkende atmosfære”, siger John Dalhuisen, der er leder af Amnesty Internationals Europa-kontor.

Optrappet konflikt

Da en langvarig våbenhvile brød sammen i juli 2015, brød der hurtigt kampe ud mellem grupper tilknyttet det væbnede Kurdiske Arbejdsparti (PKK) og tyrkiske sikkerhedsstyrker. Som svar på de kurdiske gruppers selvudråbte selvstyre samt opbygning af barrikader og skyttegrave i Sur i det centrale Diyarbakir og andre byer i det sydøstlige Tyrkiet, indførte myndighederne udgangsforbud og tungt bevæbnede sikkerhedsoperationer.

Optrapningen kulminerede den 11. december 2015 med et totalt udgangsforbud i seks af Surs 15 distrikter, hvorved beboerne blev forhindret i at forlade deres hjem for at foretage indkøb af mad og medicin. Med højttalere proklamerede politiet, at indbyggerne skulle forlade bydelen, og vand og elektricitet blev afbrudt i lange perioder, mens boligkvartererne blev bombarderet med granater og kugler.

En kvinde, der forsøgte at blive i sit hjem, fortæller til Amnesty: ”Jeg var i huset med to børn. Vi drak ikke vand i en hel uge. En dag blev en tåregasgranat skudt ind i huset. Jeg ville gerne væk, men jeg havde ingen steder at tage hen”.

Ødelagte hjem

Sammenstødene mellem sikkerhedsstyrker og væbnede kurdiske grupper i Sur ophørte i marts 2016, men udgangsforbuddet har været i kraft de fleste steder lige siden. Tvangsflytningerne er fulgt op af ekspropriation, og mange af de indbyggere, der har besøgt deres hjem efterfølgende, har fundet deres huse smadrede og deres ejendele stjålet, brændt eller kasseret.

En mand, som Amnesty har talt med, fortæller, at han vendte tilbage efter otte måneder, men fandt sit hus kollapset: ”Jeg kan ikke græde mere. Jeg har allerede grædt så meget over at miste mit hjem”.

En anden mand blev tvunget af politiet til at forlade sig hjem sammen med sin far og sin bror, som alle blev tilbageholdt: ” De tvang os til at forlade huset med pistoler mod panden”. Alle tre mænd blev sigtet for terror, men sigtelserne er siden frafaldet. Da de vendte tilbage til huset, var alle deres ejendele brændt.

Langt størstedelen af de tvangsforflyttede indbyggere har ikke kunnet skaffe ny bolig, som er til at betale, og mange har mistet deres job. Børn har fået afbrudt deres undervisning eller er droppet helt ud ad skolen. Myndighederne har tilbudt nogle indbyggere erstatning, som på ingen måde står mål med deres tab. En kvinde fik tilbudt 800 euro for alle familiens ejendele, som var blevet ødelagt, mens de var tvangsforflyttet – kun en brøkdel af det, de var værd.

”Vi havde tænkt os at appellere afgørelsen, men vi fik at vide, at det var alt, vi kunne få, så vi skrev under”, siger hun.

Civilsamfundet lukkes ned

Sideløbende med sikkerhedsstyrkernes angreb og tvangsforflytninger, har myndighederne lukket adskillige organisationer, der skaffede nødhjælp til udsatte familier. Det samme gælder kurdisktalende medier.

”På den triste årsdag for udgangsforbuddet i Sur er store dele af befolkningen i denne verdensarv-by tvunget til se på, men deres egen arv bliver rykket op med rode. Den desperate situation for beboerne i Sur ses også i mange andre byer i det sydøstlige Tyrkiet. Regeringen er forpligtet til at handle hurtigt, ophæve udgangsforbuddet og yde fuld kompensation til de berørte familier”, siger John Dalhuisen.

Læs hele rapporten