10 ting du bør vide om Tyrkiet netop nu Censur Erdogan Tyrkiet Pressefrihed

 
Udgivet
01.
Fakta

REUTERS/Murad Sezer/Alamy

Demonstranter råber slogans, mens de holder billeder af Ahmet Nesin, Sebnem Korur Fincanci og Erol Onderoglu under en protest mod anholdelsen af de tre fremtrædende forkæmpere for pressefrihed. Istanbul, Tyrkiet, den 21. juni, 2016

10 ting du bør vide om Tyrkiet netop nu

Siden det mislykkede kupforsøg sidste sommer har Tyrkiet befundet sig i undtagelsestilstand. Præsident Erdogan har øget både regeringens og sikkerhedsstyrkernes magtbeføjelser og indledt en udrensning af politiske modstandere, medier og det kurdiske mindretal. Nu er Tyrkiet på vej til valg, et valg der kan ende med at give Erdogan endnu mere magt. Læs herunder ti ting, du bør vide om Tyrkiet lige nu.

Forsvar ytringsfriheden i Tyrkiet

1) Ytringsfrihed under pres

Erdogan har indledt en nådesløs jagt på påståede sympatisører til Fethullah Gülen, som Erdogan har udpeget som kupmager. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret eller suspenderet fra deres arbejdspladser, og over 35.000 mennesker er blevet arresteret. Folk, der ytrer sig kritisk over for regeringen, særligt når det handler om behandlingen af landets kurdere, bliver truet med vold og retsforfølgelse. Der går ikke en dag, uden at tyrkisk politi anholder lærere, dommere, embedsmænd, militærfolk, politibetjente eller journalister.

2) Dødsstraf på vej tilbage

Ifølge Præsident Erdogan vil det tyrkiske parlament behandle et forslag om at genindføre brugen af dødsstraf, så snart valget er overstået. Dødsstraf blev ellers afskaffet i Tyrkiet i 2004 og ingen henrettelser har fundet sted siden 1984. 

3) Pressen er under censur

Allerede inden kupforsøget var Erdogan en fjende af landets uafhængige medier, og Tyrkiet er det land i verden, hvor flest journalister sidder bag tremmer. Journalister chikaneres eller fængsles af myndighederne, ofte på baggrund af anklager om at de fornærmer præsidenten eller spreder terrorpropaganda. Uafhængige medier lukkes eller overtages af statsvenlige medier. Internettet er underlagt censur. 

4) Fredelige demonstranter møder overgreb

De senere år har politi og sikkerhedsstyrker slået overdrevent voldsomt ned på de, der på fredelig vis forsøger at demonstrere.Fredelige demonstranter mødes med vold, vandkanoner og tåregas. Hundredvis af organisationer, der beskyldes for at have haft del i det mislykkede kupforsøg, er blevet lukket, heriblandt organisationer, der arbejder med kvinders rettigheder, retssikkerhed og humanitære forhold. Tyrkiet bruger sin terrorlovgivning til at slå ned på ethvert tilløb til protest eller kritik.

5) Overdreven brug af magt

Sikkerhedsstyrkerne benytter en ’skyd-for-at-dræbe’-strategi mod bevæbnede personer, hvilket også bringer tilfældige forbipasserende i fare. Ingen bliver holdt ansvarlige for sikkerhedsstyrkernes overgreb.

6) Tortur i stigning

Amnesty har dokumenteret tortur og voldtægt af fanger efter kuppet, og antallet af rapporterede tilfælde af tortur stiger. Anholdte tilbageholdes i stresspositioner i op til 48 timer ad gangen, nægtes mad, vand og medicinsk behandling. Regeringen gik efter kupforsøget offentligt ud og afviste alle anklager om, at der finder tortur og mishandling sted på landets politistationer. 

7) Retssikkerheden er svækket

Undtagelsestilstanden har gjort det muligt at tilbageholde mistænkte i 30 dage uden at blive stillet for en dommer. Varetægtsfængslede har ikke krav på en advokat de første fem dage og kan ikke selv vælge forsvarer. Politiet har ret til at være til stede, når den fængslede møder sin advokat.

8) Ingen beskytter flygtninge og asylansøgere

Tyrkiet er det land i verden, der huser flest flygtninge og asylansøgere, heriblandt 2,75 millioner registrerede syrere. I 2016 indgik EU en aftale med Tyrkiet, som skal agere dørmand for EU ved at begrænse flygtninges adgang til Europa. Amnesty kritiserer aftalen for langt fra at sikre flygtninge og asylansøgere den sikkerhed, de har krav på. Tyrkiske grænsevagter har tvunget syrere tilbage over grænsen til Syrien, og har beskudt flygtninge, der forsøgte at flygte ud af Syrien. 

9) Hundredtusindvis af internt fordrevne

Sammenstød mellem det kurdiske arbejderparti (PKK) og tyrkiske sikkerhedsstyrker har ført til en overdreven brug af totale udgangsforbud og tungt bevæbnede sikkerhedsoperationer i tætbefolkede kvarterer i det sydøstlige Tyrkiet. Det har tvunget hundredtusindvis af kurdere på flugt.

10) Valget truer

Den 16. april skal tyrkerne stemme ja eller nej til at give præsident Erdogan flere magtbeføjelser, heriblandt give ham mulighed for at blive genvalgt som præsident i to perioder endnu og dermed lede landet indtil 2029. Præsidentens støtter mener, at det nye system vil gøre Tyrkiet stærkere og mere sikkert, mens kritikere frygter, at et ja vil føre Tyrkiet i en mere autoritær retning.