Kritik af Danmark i Amnestys årsrapport

 
Udgivet
01.
Nyhed

Kritik af Danmark i Amnestys årsrapport

Danmark er blandt de i alt 159 lande, som kritiseres i Amnesty Internationals globale årsrapport. Flere stramninger på flygtningeområdet og de skærpede krav til mennesker på tålt ophold møder kritik fra Amnesty, der dog også noterer sig fremskridt i Danmark.

Ikke mindst tre politiske beslutninger i Danmark i 2016 gør, at Danmark møder kritik i Amnesty Internationals årsrapport, der er den største analyse af den aktuelle globale menneskerettighedssituation.

Beslutningen i januar 2016 om at udskyde muligheden for at søge familiesammenføring for krigsflygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Mennesker på flugt fra de generelle sikkerhedsrisici i for eksempel Syrien skal med den nye lovgivning vente tre år, før de er tilladt at søge om sammenføring med deres ægtefælle og børn. 

Læs: Brutalt at udskyde krigsflygtninges familiesammenføring

Læs: Splittede familier sagsøger Danmark

Beslutningen i juni om at indføre yderligere restriktioner for mennesker på tålt ophold med det erklærede formål at gøre tålt ophold ”så utåleligt som overhovedet muligt”. De nye restriktioner inkluderer blandt andet tvungen overnatning på det såkaldte udrejsecenter Kærshovedgård, hvilket i praksis fører til opsplitning af familier og dermed umuliggør retten til familieliv. 

Læs: Tålt ophold - regeringen ignorerer Højestere

Læs: Regler for tålt ophold strammes for hårdt

Beslutningen om at indføre et stop for modtagelsen af kvoteflygtninge igennem FN’s genbosættelsesprogram, hvorigennem Danmark i årtier har støttet det internationale samarbejde om at hjælpe nogle af verdens mest sårbare flygtninge. 

”Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,” siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Læs: Hjælp verdens mest udsatte mennesker på flugt

Rapporten fremhæver også, at FN’s Menneskerettighedskomite i august udtrykte bekymring over Danmarks meget brede definition på terrorisme i straffeloven og politiets mulighed for at opfange kommunikation, der kan resultere i masseovervågning. Komiteen opfordrede den danske regering til at igangsætte en omfattende undersøgelse af sine anti-terror tiltag for at sikre, at de er i overensstemmelse med international ret.

Enkelte fremskridt

I årsrapporten nævnes også, at Østre Landsret i august afgjorde, at 11 irakeres retssag mod den danske stat kan fortsætte, og nu efter flere års juridisk tovtrækkeri står foran en realitetsbehandling. Irakerne har lagt sag an mod den danske stat, fordi de angiveligt blev tortureret efter at være blevet udleveret af danske soldater. Forsvarsministeriet har trods kritik fra Amnesty International i årevis hævdet, at sagen var forældet og har med juridiske benspænd forsøgt at forpurre irakernes mulighed for at få oprejsning ved en dansk domstol.  

Læs: Det nemmeste i verden ville have været at holde kæft

Som en anden positiv udvikling fremhæver rapporten, at regeringen i maj sidste år vedtog at fjerne transkønnede fra sygdomslisten – som det første land i verden. Amnesty kritiserer dog stadig de danske sundhedsmyndigheder for at forlænge godkendelsesprocedurerne for transkønnede, der ønsker hormoner eller operationer, og for at kun en klinik har mandat til at tildele disse.

Læs: Danmark skriver verdenshistorie i dag

 

Meld dig ind i Amnesty