Amnesty: Vejen til Guantánamo starter i Pakistan Guantánamo Paktistan Tortur

 
Udgivet
01.
Nyhed

Amnesty: Vejen til Guantánamo starter i Pakistan

Pakistan har gjort sig skyldig i systematiske brud på menneskerettighederne mod pakistanske og udenlandske statsborgere i den amerikansk ledede krig mod terror. Det fastslår Amnesty International i en ny rapport om Pakistans rolle i krigen mod terror, som i næste uge går ind i sit sjette år efter det amerikanske angreb på Afghanistan i oktober 2001.

Flere hundrede mennesker er blevet samlet op under masseanholdelser i Pakistan, og mange er blevet solgt til USA som "terrorister" mod en klækkelig dusør alene på baggrund af påstande fra de personer, der tog dem til fange. Mange er derefter blevet overflyttet til Guantánamo på Cuba, Bagram i Afghanistan eller til hemmelige fængsler ledet af USA. Dermed har Pakistan gjort sig skyldig i systematiske brud på menneskerettighederne i den amerikansk ledede krig mod terror, fastslår Amnesty International i en ny rapport "Pakistan: Human rights ignored in the war on terror".

Dusørjægere udpeger 'terrorister'

De rutinemæssige dusører på op imod 2000 US$ for uidentificerede terrormistænkte har ført til, at dusørjægere - herunder politibetjente og lokale beboere - har pågrebet tilsyneladende tilfældige personer med forskellig national baggrund og solgt dem til USA. Dermed begynder "Vejen til Guantánamo" bogstaveligt talt i Pakistan, siger Amnesty International.

Mere end 85 % af de anholdte på Guantánamo er således ikke blevet anholdt af amerikanske styrker, men af den afghanske Nordlige Alliance og af grupper i Pakistan på et tidspunkt, hvor dusøren for hvert enkelt "terrorist", som USA fik udleveret, var på næsten 5000 US $. Omkring 300 mennesker, som dengang fik betegnelsen "terrorister" og "mordere" af USA, er siden blevet løsladt fra Guantánamo uden anklager. Størstedelen er sendt tilbage til Afghanistan eller Pakistan.

Tvungne forsvindinger udbredte 


Før USA's krig mod terror var tvungne forsvindinger uhørt i Pakistan, men i dag er det et udbredt fænomen. Mange tilbageholdte anbringes i isolation og udsættes for tortur og ulovlige overførsler til andre lande, selv om de pakistanske myndigheder officielt benægter det. Mange er stadig meldt savnede, og deres skæbne og opholdssted er ukendt. De pårørende har ikke mange steder at henvende sig i deres søgen efter de bortførte. Politiet nægter at undersøge eller registrere klager, og de, som alligevel protesterer over tilbageholdelserne, finder hurtigt ud af, at sikkerhedsstyrkerne benægter ethvert kendskab til personernes opholdssted, og at dommere gang på gang undlader at grave dybere ned i sagerne.

Et eksempel er tre kvinder og fem børn, som blev anholdt i Punjab i juli 2004 sammen med den terrormistænkte Ahmed Khalfan Ghailani fra Tanzania. Ifølge rapporter var der en nyfødt og en 13-årig dreng blandt børnene, men mere end to år senere er der stadig ingen informationer om, hvor de otte personer befinder sig. Derimod var Ahmed Ghailani blandt de 14 personer, der blev overført fra et hemmeligt CIA-fængsel til Guantánamo i september 2006. 

Amnesty: Etabler register


Amnesty International opfordrer den pakistanske regering til at etablere et centralt register over alle de tilbageholdte og jævnligt offentliggøre en liste over alle anerkendte fængsler, så ingen fremover kan blive hemmeligt tilbageholdt eller risikere tortur og andre overgreb under de hemmelige fængslinger. Samtidig bør udenlandske regeringer inklusive USA undersøge alle påstande om tortur i de tilfælde, hvor deres egne agenter kan have været involveret.