Iraks flygtninge mødes med global apati Irak Danmark

 
Udgivet
01.
Nyhed

Iraks flygtninge mødes med global apati

Det internationale samfund formår ikke at håndtere den irakiske flygtningekrise med over 4,2 millioner irakere på flugt. De vestlige lande bør tage et langt større ansvar, skriver Amnesty International i en ny rapport, hvor også Danmark kritiseres.

Den humanitære krise med millioner af irakere på flugt fra borgerkrigens rædsler ser ikke ud til at mindskes. Nye beregninger viser, at der er tale om den største flygtningestrøm i verden med over 4,2 millioner mennesker, der lever som flygtninge - 2,2 millioner inden for Iraks grænser og over to millioner i andre lande. Hver dag forlader omkring 2.000 irakere deres hjem. Langt de fleste flygter over grænsen til nabolandene Jordan og Syrien, der lider under den store tilstrømning, fordi landene ikke modtager tilstrækkelig støtte fra det internationale samfund. Konsekvensen er, at Jordan og Syrien skærper grænsekontrollen, og dermed spærrer flugtvejene for mennesker, der flygter fra den sekteriske vold i Irak.

Ros til Syrien og Jordan

I en ny rapport "Millions in flight: the iraqi refugee crisis" roser Amnesty regeringerne i Syrien og Jordan for indtil videre at have åbnet grænserne for de flygtende irakere. Amnesty kritiserer til gengæld andres lande for at have gjort for lidt for at hjælpe disse to lande til at klare de udfordringer, der ligger i at skulle uddanne og behandle de næsten to millioner irakere, der har slået sig ned.

"De beskedne tiltag, som det internationale samfund foretager, stemmer ikke overens med krisens omfang," siger Malcolm Smart, der leder Amnestys Mellemøst- og Afrikaprogram, og fortsætter, "Faktisk laver nogle lande negative tiltag såsom med magt at hjemsende afviste asylansøgere, indstille økonomisk hjælp til dem, der er blevet nægtet asyl og endog ophæve visse irakeres flygtningestatus."

Danmark har en særlig forpligtigelse 

Særligt de lande, der deltog i den amerikanskledede invasion af Irak er forpligtede til at bære en større del af byrden. Ét af de lande er Danmark, som Amnesty nævner flere steder i rapporten.

Amnesty udtrykker eksempelvis bekymring over de mange restriktioner, som irakerne på de danske asylcentre lider under. Forbudet mod at arbejde, uddanne sig og få sin familie til landet rammer særligt de omkring 560 irakere, der har fået afslag på asyl, men som ikke har mulighed for at rejse hjem på grund af manglende sikkerhed i Irak.

Regeringens tilbud om arbejde og uddannelse til irakere, der skriver under på at de frivilligt vil rejse hjem, får Amnesty til at påpege, at irakiske asylansøgere hverken bør tvinges, lokkes eller presses til at vende hjem til et Irak i krig. Alle mennesker - også afviste asylansøgere - har ret til fuld beskyttelse efter internationale menneskerettighedskonventioner og -standarder. Dette indebærer økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder såsom retten til at opnå den højest mulige grad af sundhed, uddannelse, passende bolig, mad og drikke og retten til at arbejde.

Amnesty hilser det velkommen, at Danmark i år har givet 300 irakiske tolke og deres nærmeste pårørende mulighed for at søge asyl her i landet. Organisationen kritiserer dog, at man ser på flygtningenes integrationspotentiale frem for at sikre de mest sårbare beskyttelse.

I stedet for at give særligt udvalgte personer visum bør Danmark forpligte sig til en overordnet strategi, hvor flere irakere tildeles asyl, samtidig med at regeringen aktivt søger at presse EU-landene til at yde større hjælp til Jordan og Syrien.