USA genoptager dødssprøjten

Mens 2007 resulterede i et markant fald i antallet af registrerede henrettelser på verdensplan, går USA nu i den stik modsatte retning ved igen at tillade brugen af dødelige indsprøjtninger.

Den 16. april 2008 godkendte USA’s Højesteret brugen af dødelige sprøjter ved henrettelser og formulerede samtidig en ny juridisk standard for, hvornår en henrettelsesmetode er i strid med den amerikanske forfatnings forbud mod “grusom og udsædvanlig straf”. Sidste år indførte USA ellers et midlertidigt stop for henrettelser, mens Højesteret afgjorde, om brugen af dødelige indsprøjtninger var i strid med forfatningen.

Stider mod menneskerettighederne

Det var to dødsdømte fanger fra delstaten Kentucky, der i oktober anlagde sag ved Højesteret, fordi de mener, at metoden påfører ofret unødig lidelse og dermed er forfatningsstridig.

Amnesty International hilste dengang Højesterets behandling af spørgsmålet velkommen, da det ikke blot flere gange er dokumenteret, at den dødelige indsprøjtning er smertefuld, men også fordi Amnesty mener, at dødsstraffen i sig selv er en ‘grusom og udsædvanlig straf’, der strider i mod FN’s Verdenserklæring for menneskerettigheder.

Amnesty beklager derfor Højesterets beslutning om at godkende henrettelsesmetoden. Sagen var vigtig, både fordi den var af principiel karakter, og fordi Højesteret meget sjældent vælger at høre sager om bestemte henrettelsesmetoder. Sidste gang var i 1878, hvor man i sagen Wilkerson v. Utah tog stilling til om henrettelse ved skydning var forfatningsstridig eller ej.

Diskussion om dødsstraf er vigtig

Beslutningen om at godkende brugen af dødssprøjter kommer få dage efter, at Amnesty offentliggjorde antallet af henrettelser på verdensplan i 2007, der viser et fald på 21 procent i forhold til 2006.

Larry Cox, der er generalsekretær i Amnestys USA-afdeling mener dog ikke, at Højesterets beslutning vil have langsigtede konsekvenser for kampen mod dødsstraf. “Debatten om det forfatningsstridige i brugen af dødssprøjter ser ikke ud til at forstumme i den nærmeste fremtid, og vi kan forvente flere af denne type sagsanlæg i fremtiden,” siger Larry Cox og tilføjer: “Antallet af henrettelser i USA er på sit laveste siden dødsstraffen blev genindført i 1976. Både diskussionen om brugen af dødssprøjter og staten New Jersey’s nylige afskaffelse af dødsstraffen tyder på en dalende velvilje over for denne brutale straffeform.”

Larry Cox mener også, man skal være varsom med, at debatten om henrettelsesformer ikke overskygger den egentlige diskussion om brugen af dødsstraf. “Diskussionen af brugen af dødssprøjter risikerer at fjerne fokus fra den enorme mængde problemer, som er i dødsstrafsystemet; inkompetente advokater, anklagemyndighedernes embedsmisbrug og diskrimination på baggrund af race, klasse og geografisk placering. For ikke at tale om det voksende antal uskyldige mennesker, der bliver dømt,” siger Larry Cox.