Amnesty til stede ved retssagen mod Hussein Irak

 
Udgivet
01.
Nyhed

Amnesty til stede ved retssagen mod Hussein

Tre repræsentanter fra Amnesty International er ankommet til Bagdad for at overvære åbningen af retssagen mod Iraks tidligere præsident Saddam Hussein og syv tidligere irakiske embedsmænd.

Amnesty International overværer retssagen for at vurdere, om den er fair og for at vise organisationens ønske om, at de ansvarlige for overgreb på menneskerettighederne stilles for en domstol.

Amnesty er bekymret for, om Saddam Hussein og hans medtiltalte vil få en retfærdig retssag, som lever op til de internationale standarder. Det er af principielle grunde vigtigt, at retssagen lever op til disse standarder, ikke mindst fordi sagen kan skabe præcedens for kommende retssager i Irak. Amnesty er ligeledes bekymret for, om sagen kan ende med dødsstraf og henrettelse.

I over tre årtier har Amnesty International dokumenteret Saddam Hussein styrets massive overgreb på menneskerettighederne og opfordret det internationale samfund til at reagere. Det er vigtigt, at de tusindvis af ofre for overgreb opnår retfærdighed og at det sker gennem en retfærdig retssag. Det er af afgørende betydning for menneskerettighedernes fremtid i landet.