Danmark: Forslag til ny politiklageordning giver grund til optimisme

 
Udgivet
01.
Nyhed

Danmark: Forslag til ny politiklageordning giver grund til optimisme

Amnestys krav om et uafhængigt politiklagesystem kan blive til virkelighed efter nyt lovforslag fra justitsministeren. Det er en stor sejr for retssikkerheden.

Sidste år udgav Amnesty en rapport, der kritiserede det danske politiklagesystem for ikke at sikre en uafhængig og uvildig behandling af klager over politiet. Amnesty anbefalede blandt andet, at statsadvokaterne erstattes af et uafhængigt klageorgan med myndighed til at efterforske og afgøre klager over politiet.

Kritikken er blevet hørt

Kritikken lader til at være blevet hørt. I denne uge fremlagde justitsministeren et lovforslag om indførelse af et nyt politiklagesystem. Her erstattes statsadvokaterne af et uafhængigt klageorgan, Politiklagemyndigheden, som er uden forbindelse til politiet og anklagemyndigheden. Et kæmpe fremskridt for borgernes retssikkerhed.

Politiklagemyndigheden skal ledes af et Politiklageråd og en direktør. Politiklagerådet får en dommer som formand. De andre medlemmer er en advokat, en retvidenskabsmand og to repræsentanter for offentligheden. Rådet skal udstikke retningslinjerne for Politiklagemyndighedens arbejde.

Sejr for retssikkerheden og for Amnesty International

Den vigtigste forbedring er, at Politiklagemyndigheden skal efterforske og afgøre klager over politiets adfærd. Det betyder en væsentlig forbedring da det i den nuværende ordning er statsadvokaterne, som efterforsker og afgør klager. Her har det vist sig urimeligt svært for borgerne at få medhold i deres klager. Selv i de sager, hvor det har været ret åbenbart - for vidner, for offentligheden og for den forurettede - at der er begået fejl fra politiets side.

I forbindelse med rapporten fra sidste år udtalte Amnestys juridiske konsulent Claus Juul: "Helt grundlæggende handler det om at sikre, at der er den fornødne afstand mellem dem, der behandler klagerne, og dem, der klages over. I nogle af de sager, som vi har set, og som har været omtalt i pressen, er det skøn, som statsadvokaterne har udøvet - og som har ført til, at sagen henlægges - direkte urimeligt."

Hvis lovforslaget vedtages vil det være en stor sejr for Amnesty International, da det vil forbedre danskernes retssikkerhed betydeligt.

Amnesty vil følge udviklingen nøje

I det nuværende system rejses der yderst sjældent straffesager mod politifolk. Sager om overdreven magtanvendelse, dvs. vold, rejses stort set aldrig. Hvis det nye system reelt skal lede til en forbedring, bør Statsadvokaterne i højere grad følge den nye klagemyndigheds indstillinger. Hvis Statsadvokaterne, som det sker i dag, vælger at se bort fra indstillinger om strafforfølgning i sager om vold, så vil forbedringerne i forhold til gennemførelse af straffesager om vold være beskedne. Amnesty International vil derfor følge praksis nøje for at sikre, at det nye system også reelt sikrer borgernes retssikkerhed.

Disciplinærsager ikke omfattet

Desværre kommer den nye klageordning ikke til at omfatte disciplinærsager. Det er beklageligt, eftersom langt de fleste adfærdsklager er uden konsekvenser for den enkelte betjent, hvis klagerne ikke følges op af disciplinære foranstaltninger. Foranstaltninger som viser, at politiets ledelse tager klagerne og afgørelserne alvorligt. Amnesty foreslog i sin rapport, at den nye politiklagemyndighed får myndighed til at udtale sig om disciplinære foranstaltninger, og at Politidirektørerne får pligt til at rapportere tilbage til Politiklagemyndigheden om, hvilke disciplinære følger en klagesag har haft i politikredsen.


02.
Relateret indhold
@amnestydk

Og vi har stadig den danske statsborger Abdulhadi #Alkhawaja fænglet for livstid i #Bahrain for fredelige protester… https://t.co/RJyT7KDtyd

@amnestypress

RT @fijitimes: Fiji mother who lost her son to torture 9 yrs ago reflects on #AmnestyInternational torture report. https://t.co/UzuIweFaLk