Danmark sylter vigtig FN-konvention

 
Udgivet
01.
Nyhed

Danmark sylter vigtig FN-konvention

Trods gentagne løfter til FN om at ratificere konventionen om tvungne forsvindinger samler den støv i Justitsministeriet, der efter syv års undersøgelser fortsat ikke kan svare på, om det kræver ændringer af dansk lov for at leve op til konventionens forpligtelser. De Konservative og Enhedslisten rejser sagen i Folketinget.

Normalt tager det maksimalt to og et halvt år at ratificere en FN-konvention. Men trods gentagne løfter til FN om at tilslutte sig konventionen til beskyttelse mod tvungne forsvindinger er Justitsministeriet efter syv års undersøgelser stadig ikke i stand til at svare på, om det kræver ændringer i dansk lov for at leve op til konventionens forpligtelser.
 
Både FN og en række lande med Tyskland og Frankrig i spidsen har løbende appelleret til Danmark om at tilslutte sig kampen mod tvungne forsvindinger, som udgør en alvorlig trussel mange steder i verden – aktuelt blandt andet i Syrien. Men konventionen er havnet i en syltekrukke i Justitsministeriet, viser dokumenter, som Amnestys medlemsblad har fået aktindsigt i. Gennem syv år har Justitsministeriets embedsmænd således gemt sig bag en standardformulering om, at ”Danmark undersøger i øjeblikket i hvilket omfang, det er nødvendigt at ændre dansk lov for at leve op til forpligtelserne i konventionen”. Og det vækker kritik fra Per Stig Møller (K), der som udenrigsminister satte Danmarks signatur på konventionen den 25. september 2007.
 
”Det er for dårligt. Jeg havde ikke forestillet mig, at der skulle gå syv år, og at vi stadig ikke er nærmere en ratifikation. Ministeriet kan da ikke blive ved med at sige, at de undersøger sagen. Jeg er spændt på at se, hvad Justitsministeriet har fået de syv år til at gå med”, siger Per Stig Møller til medlemsbladet AMNESTY, der udkommer fredag d. 19 september.
 
Også Enhedslistens menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen er dybt forundret over den årelange passivitet i Justitsministeriet, og både han og Per Stig Møller vil rejse sagen politisk: ”Det er en dybt pinlig situation for Danmark. Vi burde gå foran, men i stedet sakker vi bagud på trods af gentagne opfordringer fra udlandet til at komme op i gear”, siger Nikolaj Villumsen.
 

Danmark er løbet fra løfter til FN

Da Danmark i maj 2011 var genstand for et såkaldt Universal Periodic Review ved FN’s Menneskerettighedsråd opfordrede Frankrig, Spanien, Argentina, Brasilien og Ecuador til at ratificere konventionen. Svaret fra Danmark lød, at ”Danmark undersøger i øjeblikket i hvilket omfang, det er nødvendigt at ændre dansk lov for at leve op til forpligtelserne i konventionen. Danmark forventer, at denne undersøgelse er afsluttet i løbet af 2011”. Omtrent samtidig bekræftede daværende justitsminister Lars Barfoed (K) overfor Folketinget, at de tre store FN-konventioner om børns rettigheder, om tortur og handicapkonventionen – som Danmark har tiltrådt – alle blev ratificeret maksimalt 2,5 år efter underskrivelsen.
 
Men Danmark er løbet fra sine løfter til FN, og Justitsministeriet oplyser til AMNESTY, at undersøgelsen stadig ikke er afsluttet. I horisonten venter den næste UPR-eksamen ved FN’s Menneskerettighedsråd. Danmark skal aflevere sin rapport til FN i oktober 2015, og forberedelserne er i gang. Før sommerferien offentliggjorde Justitsministeriet en midtvejsrapport, og i punktet om konventionen om beskyttelse mod tvungne forsvindinger står der: ”Danmark undersøger i øjeblikket i hvilket omfang, det er nødvendigt at ændre dansk lov for at leve op til forpligtelserne i konventionen”.
 
AMNESTY har forgæves forsøgt at få et interview med justitsminister Karen Hækkerup (S), men ministeriet oplyser i et skriftligt svar:
 
”Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet er i gang med at undersøge, hvorvidt en ratifikation af FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger vil kræve lovændringer. Når arbejdet hermed ikke er afsluttet, skyldes det, at Justitsministeriet i den prioritering, som det er nødvendigt løbende at foretage, har prioriteret andre af ministeriets arbejdsopgaver højere”.
 
Per Stig Møller erkender, at der som udgangspunkt ikke forekommer tvungne forsvindinger i Danmark, men han understreger, at konventionen lukker et hul i det internationale menneskerettighedsværn, og han kræver nu en redegørelse:
 
”Vi ved jo ikke, hvordan fremtiden ser ud herhjemme, og konventionen kan også blive aktuel i Danmark en skønne dag. Og den er jo ganske uproblematisk, for vi forpligter os ikke til noget, som vi ikke kan stå inde for, eller som ikke allerede er i dansk lovgivning”, siger Per Stig Møller til AMNESTY.
 
Læs hele artiklen i AMNESTY-medlemsbladet