Dansk terrorlovgivning truer retssikkerheden

 
Udgivet
01.
Nyhed

Dansk terrorlovgivning truer retssikkerheden

Også i Danmark er borgernes civile rettigheder kommet under pres i Folketingets anstrengelser for at møde terrortruslen. Med Terrorpakke 1 og 2 er der indført en række forringelser af danskernes retssikkerhed.

De to terrorpakker, som blev vedtaget i henholdsvis 2002 og 2006, indeholder en række bestemmelser, som truer danske borgeres retssikkerhed:

I retssager om udvisning af terrormistænkte har man indført et system, som gør det muligt at bruge hemmelige beviser det vil sige beviser, som kun en særlig advokat, men ikke den mistænkte selv, får lejlighed til gøre sig bekendt med - og forsvare sig imod.

Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste kan frit og løbende udveksle oplysninger med hinanden uden nærmere vurdering af de enkelte oplysninger. Der er ingen kontrol med, om disse oplysninger går videre til fremmede efterretningstjenester. Det såkaldte Wamberg-udvalg orienteres bagudrettet fire gange om året.

Politiets Efterretningstjeneste kan nu indhente fortrolige og rent private oplysninger om borgerne fra andre forvaltningsmyndigheder uden at begrunde dette indgreb i privatlivets fred andet end, at oplysningerne kan have betydning for PET's arbejde med straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod staten). Tidligere skulle PET redegøre for, hvad det var for væsentlige samfundsmæssige interesser, der begrundede en tilsidesættelse af beskyttelsen af borgerens ret til privatliv.

Den anden myndighed kan ikke nægte at udlevere oplysningerne eller kræve en dommerkendelse. PET behøver ikke engang at identificere de personer, det drejer sig om, men kan nøjes med at bede om oplysninger om alle, som har henvendt sig i en bestemt periode.

Politiets Efterretningstjeneste kan med blot én dommerkendelse (på en terrormistænkt) aflytte en helt ubestemt kreds af ikke-mistænkte personer (venner, slægtninge) i op til fire uger. Eneste krav er, at den terrormistænkte kunne tænkes at benytte disse personers telefoner eller computere. Tidligere skulle der indhentes en dommerkendelse i forhold til hver enkelt afhøring.

I 2009 blev denne svækkede domstolskontrol udvidet til at omfatte ni almindelige straffelovsovertrædelser.

Ransagninger i terrorsager kan ved dommerkendelse holdes hemmelige for den, hvis hjem eller computer eller mobiltelefon ransages. Det gælder også gentagne ransagninger.

Internetudbydere skal registrere og opbevare al data-trafik i et år bagud.

Politiets Efterretningstjeneste kan med en dommerkendelse få tilladelse til teleobservation, som betyder, at man hele tiden registrerer, hvor en bestemt mobiltelefon befinder sig i forhold sendemasterne.

Politiets Efterretningstjeneste kan med en dommerkendelse installere et snifferprogram, som kan aflæse alt, hvad der foregår i en computer, uanset om det sendes eller ej.

Politiets Efterretningstjeneste kan henstille til private om at installere overvågningskameraer og kan stille krav til kvaliteten.

straffeloven indførtes en række meget ubestemte bestemmelser om terror (§§ 114-114h) - især om medvirken til terrorisme - som betyder, at personer, som har ønsket at støtte humanitære formål (penge til f.eks. et børnehospital på Vestbredden) risikerer at blive straffet for medvirken til terrorisme, hvis det viser sig, at børnehospitalet drives af Hamas, som anses for en terrororganisation.

Risiko for overvågningssamfund

Samlet set rummer disse bestemmelser, som det kan ses, en lang række muligheder for effektiv og omfattende efterforskning - aldrig har man kunnet så meget, rent teknisk.

Men netop på grund af de næsten uanede tekniske muligheder indebærer reglerne også en stor risiko for, at vi ender i et overvågningssamfund. Særligt i de situationer, hvor man har svækket domstolskontrollen.

Tid til eftersyn af terrorlovgivningen

Regeringen har tidligere meldt ud, at det var tid til et eftersyn af vores terrorlovgivning. Amnesty bød denne udmelding velkommen og kaldte det  "en befriende beslutning" i håbet om en grundig undersøgelse af, om vi - sammen med andre europæiske lande - er gået for vidt i vores bestræbelser på at opstille et effektivt værn mod terrorisme, og om vi er ved at afskaffe retssamfundets beskyttelse af borgerne mod vilkårlig overvågning.

Læs pressemeddelelse: Befriende beslutning af statsministeren om terrorlov

Men eftersynet har vist sig blot at være en gennemgang af reglerne - en redegørelse affattet af Justitsministeriet, med bidrag fra enkelte andre ministerier.

Ønske om endnu videre beføjelser til politiet

Redegørelsen konkluderer, at de gældende regler skal forblive, som de er. Dog konstateres det, at der er brug for at give politiet flere beføjelser.

Regeringen vil således stille forslag om "en mulig brugerregistreringsordning" vedrørende

  • taletidskort
  • internetcafeer
  • gratis hotspots
  • internetadgang på biblioteker mv.,

 

Desuden skal der arbejdes på mere effektiv overvågning og opbevaring af flypassagerlister. Endelig hører vi politikere sige, at der skal opsættes langt flere overvågningskameraer i det offentlige rum, og den danske regering har erklæret, at man ved udvisning af terror-mistænkte vil arbejde på at benytte diplomatiske forsikringer, hvor det er nødvendigt og muligt.

Amnesty: Terrorloven går for vidt

Amnesty mener, at den danske terrorlovgivning går for vidt i forhold til at indskrænke borgernes frihed og i svækkelsen af domstolenes kontrol medindgreb i borgernes privatliv.

Amnesty ønsker en kritisk vurdering af de dramatiske svækkelser af retssikkerheden, som terrorpakkerne indeholder.