Kinas nye straffelov legitimerer nogle af de værste metoder blandt politi og retsvæsen.
Kinas nye straffelov, der trådte i kraft i januar 2013, har vist sig at legitimere nogle af de værste fremgangsmåder blandt politi og retsvæsen.
De få forbedringer for menneskerettighederne, som loven i første omgang også så ud til at indeholde, bliver ikke respekteret i praksis. Det viser en ny rapport fra Amnesty, der udkommer i dag.
“Det er frustrerende. Den nye lovgivning har været mange år i støbeskeen, endelig kommer forandringerne, og så viser det sig, at nogle af myndighedernes værste metoder nu bliver legaliseret,” siger Corinna-Barbara Francis, researcher i Kina for Amnesty.
Tilbageholder mistænkte i hemmelighed
Lovgivningen tillader politiet at tilbageholde mistænkte på hemmelige steder i op til seks måneder – uden at fortælle deres pårørende hvor og hvorfor.
Den gør det også nemmere for politiet at bruge termer som ‘terrorisme’, ‘statsundergravende kriminalitet’ m.v. til at nægte de mistænkte basale rettigheder, som for eksempel retten til en advokat. Termerne bruges også til at retsforfølge mennesker, der på fredelig vis har brugt deres ytrings- og forsamlingsfrihed.
Nægtet adgang til advokat
Liu Ping, der arbejder for kvinderettigheder, blev arresteret den 27. april på grund af mistanke om ‘opfordring til statsomstyrtende virksomhed’, og selvom hendes retssag begynder den 18. juli, har politiet fortsat nægtet hende adgang til en advokat med den begrundelse, at hendes sag handler om ‘statens sikkerhed’.
“De kinesiske myndigheder kan og bør gøre noget for at få deres nationale lovgivning til at matche internationale menneskerettighedsstandarder. De må gå tilbage til tegnebrættet og ændre denne lovgivning,” siger Francis.