Regeringen erkender muligt ansvar for tortur Irak Danmark Tortur

 
Udgivet
01.
Nyhed

Regeringen erkender muligt ansvar for tortur

Den danske regering erkender, at Danmark kan have et medansvar for de fanger, som andre lande tager i Afghanistan og Irak.

Den danske regering var fuldt ud informeret om, at fanger i irakisk og amerikansk varetægt i Irak i mange tilfælde blev udsat for mishandling, tortur og drab. Det fastslog forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) på et samråd i forsvarsudvalget den 2. december, hvor hun især henviste til en række rapporter fra Amnesty International om forholdene i Irak.

Alligevel fortsatte de danske styrker med at medvirke til at udlevere fanger til irakiske, britiske og amerikanske styrker - og senere også til afghanske styrker i Afghanistan. Ifølge Hærens Operative Kommando foregår det typisk ved, at danske styrker tager britiske eller afghanske soldater med på missioner i det danske ansvarsområde og lader dem stå for selve tilbageholdelsen, mens de danske styrker sikrer området og omringer de mistænkte.

Dermed undgår danske soldater ifølge forsvarets jurister det direkte ansvar for tilbageholdelsen og fangernes videre skæbne. Men Amnesty International og flere andre eksperter mener, at Danmark uanset fremgangsmåden har et ansvar for, om fangerne efterfølgende udsættes for tortur og mishandling.

Nu åbner forsvarsminister Gitte Lillelund Bech for, at Danmark alligevel har et medansvar for fangerne.

"Det vil være en vurdering af de konkrete omstændigheder, der afgør, hvorvidt Danmark har et medansvar for tilbageholdte, som andre lande tager. Udgangspunktet er imidlertid, at det er den nation, der har en person i sin varetægt, der har ansvaret", skriver ministeren i et svar til folketingsmedlem Frank Aaen fra Enhedslisten.

Tidlige advarsler fra Amnesty

Amnesty skrev allerede i september 2003 til daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og beskrev en række sager, hvor fanger blev mishandlet og dræbt i amerikansk og britisk varetægt, ligesom tortur var og er udbredt i fængsler over hele Irak.

Syv år efter bekræfter dokumenter fra den amerikanske hær - som nu er offentliggjort på Wikileaks - at fangemishandlingen er endnu mere omfattende end først antaget. Samtidig viser dokumenterne, at Danmark har medvirket til at tage langt flere fanger, end hvad regeringen tidligere har oplyst.

"Det er dybt foruroligende, at Danmark forsøger at finde smutveje til at omgå det universelle forbud mod tortur ved at lade danske soldater afskærme et område, mens en irakisk, afghansk eller britisk repræsentant foretager de faktiske anholdelser og står for overdragelsen af fanger med risikoen for tortur til følge", siger Lars Normann Jørgensen.

Stop for overdragelser

Rapporterne fra Amnesty International om fangeforholdene i Irak og Afghanistan spillede en væsentlig rolle på samrådet den 2. december, som var indkaldt på baggrund af Wikileaks' offentliggørelse af dokumenter fra Irak og Afghanistan. Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby, foreslog ligefrem, at Danmark helt undlader at overdrage fanger til lande, hvor Amnesty vurderer, at der er risiko for tortur.

"Vi politikere har forsømt vores opgave med hensyn til fangespørgsmålet. Hvis det fremgår af Amnestys rapporter, at et land anvender tortur, så kan vi ikke overlade fanger til det lands myndigheder", sagde John Dyrby.

Så langt er forsvarsministeren ikke villig til at gå, men hun kunne "tydeligt huske", at Amnesty International havde haft foretræde for forsvarsudvalget og fremlagt organisationens advarsler.

"Det var offentligt kendt, at der var problemer med tortur i Irak", sagde Gitte Lillelund Bech.

Forsømmer sit ansvar

Ministeren undlod at forholde sig til en række centrale spørgsmål på samrådet med henvisning til, at forsvaret i øjeblikket er i gang med at lave en redegørelse om Wikileaks. En redegørelse, som formentlig først er færdig til sommer.

Men dermed forsømmer ministeren at tage ansvar for de fangeoverdragelser, der finder sted i Afghanistan lige nu, mener Amnesty International, som mødtes med ministeren i august for at drøfte den danske fangepolitik i Afghanistan. I oktober skrev Amnesty til ministeren for at få svar på en række af de spørgsmål, der blev drøftet på mødet, men foreløbig har ministeren ikke svaret.

"Vi har påpeget, at der er stor risiko for tortur i de afghanske fængsler, og at Afghanistans sikkerhedspoliti er berygtet for at mishandle fanger. Derfor er det afgørende, at regeringen håndterer denne sag uden yderligere forsinkelse og finder en holdbar løsning sammen med de øvrige lande, der er en del af ISAF i Afghanistan. Hvis vi bare lader stå til, så gør regeringen sig nok en gang skyldig i medvirken til tortur", siger Lars Normann Jørgensen.

Amnesty har tidligere peget på to muligheder for at løse problemet med mishandling af fanger i Afghanistans fængsler: Enten aflægger danske soldater dagligt besøg i de afghanske fængsler, eller også bygger koalitionen sine egne faciliteter med blandet personale, så afghanerne lærer, at fanger skal behandles i overensstemmelse med menneskerettighederne.