Spørgsmål om medlemskab Medlem Fradrag Aktivisme

Vi har over tre millioner medlemmer på verdensplan. I Danmark er vi over 86.200. Sammen er vi en stærk stemme i arbejdet for mennesker, der har brug for hjælp.
01.
Kort sagt

Hvorfor skal du være medlem?

Som medlem er du med til at stoppe henrettelser, få uskyldige ud af fængsel, standse tortur og presse regeringer til at forbedre deres love og holdninger, så de overholder menneskerettighederne.

Hvorfor Amnesty
02.
At være medlem

Hvad betyder det at være medlem?

Et medlemskontingent i Amnesty International koster 295 kr. om året. Hvis du er studerende, pensionist eller ledig, kan du vælge et reduceret årskontingent på 195 kr. For det beløb er du sikret et fuldgyldigt medlemskab af Amnesty International og modtager vores medlemsblad fire gange om året.

Udover dit kontingent bestemmer du selv, hvor meget du økonomisk yderligere vil støtte menneskerettighedsarbejdet med. Alt hvad du vælger at støtte med udover dit kontingent og op til 15.000 kroner i totale bidrag til almennyttige formål er fradragsberettiget.

Som medlem har du også stemmeret ved vores årlige landsmøde og kan dermed være med til at påvirke Amnestys arbejde direkte. Den folkelige forankring og dermed antallet af medlemmer er af helt afgørende betydning for Amnestys arbejde.

Om skattefradrag
03.
Det betyder mere

Medlemsskab betyder mere end penge

At være medlem i Amnesty betyder, at du kæmper for retfærdighed. For menneskerettigheder. At du hjælper mennesker, der har brug for det.

Jo flere vi er, desto større indflydelse har vi, og det øger vores mulighed for at presse på regeringer og myndigheder til at lave forandringer i love og praksis, der ellers krænker menneskerettighederne.

Du kan også være en aktiv del af Amnesty ved at blandt andet være med i vores gratis sms-netværk, dele budskaber og skrive under sager.

Sådan kan du også hjælpe
04.
Hvad går din støtte til

Hvad går din støtte til?

Vores medlemmer sikrer, at vi kan blive ved med at være uafhængige af politiske interesser. Vores research og kampagner er udelukkende finansieret af vores medlemmer, og det gør støtten fra vores medlemmer fuldstændig uundværlig i vores arbejde.

Vores arbejdsområder
05.
Gavebrev

Gavebrev

I stedet for at blive medlem på traditionel vis, kan du vælge at tegne en tiårig gavebrevsaftale med Amnesty International. Aftalen er fuldt fradragsberettiget, og du kan altså fratrække hele beløbet på selvangivelsen.

En gavebrevsaftale skal minimum være på 500 kr. om året.

Kontakt medlemsservice på 33 45 65 65 eller medlemsservice@amnesty.dk.


06.
Har du flere spørgsmål

Har du flere spørgsmål?

Vores medlemservice-team sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dit medlemskab, vil du melde flytning eller vide mere om Amnestys arbejde.

Er du blevet ringet op, eller har du mødt en medarbejder på gaden - og har du spørgsmål til det, kan du også kontakte medlemsservice.

Kontakt os