Jages som dyr

01.
Kort sagt

Jages som dyr

Malawis albinoer er i livsfare. Ifølge lokal overtro kan hår og knogler fra en albino bruges i ritualer til at bringe lykke, rigdom og kurere sygdomme. Alene i april blev fire mennesker myrdet, heriblandt et spædbarn.


02.
Skriv under

Antallet mord, bortførelser og overfald på albinoer er steget eksplosivt, viser en ny rapport fra Amnesty. Hverdagen er meget usikker for landets 7-10.000 albinoer, som lever i konstant livsfare.

Kvinder og børn er hårdest ramt. I april blev fire albinoer myrdet, heraf to børn og to yngre kvinder. Mange forældre er holdt op med at sende deres børn i skole af frygt for, at de bortføres. Kvinder med albinisme risikerer også voldtægt, da overtro fortæller, at sex med en albino kan kurere HIV.

Flere overgreb bliver begået af nære familiemedlemmer. To-årige Whitney blev bortført fra sin mor midt om natten. Nogle dage senere fandt man dele af hendes kranie, tænder og tøj i nærheden. Hendes far og fire andre mænd er nu anholdt, mistænkt for mordet.

Mange overgreb på albinoer efterforskes ikke. De få domme, der hidtil har været, står ikke mål med forbrydelsen. Malawis præsident Mutharika fordømte sidste år offentligt overgrebene, men vores research viser, at albinoerne stadig er i livsfare.

Mere end 38.000 danskere har allerede skrevet under for, at myndighederne skal beskytte Malawis albinoer og sørge for, at overgrebene efterforskes. Vær med!

Skriv under

Hvis du vil have vores underskriftsindsamlinger på sms, har vi brug for dit mobilnummer.
Jeg modtager 2-3 sms'er pr måned, og kan skrive under ved at svare AKTION (alm sms takst). Afmeld: Send Lifeline stop til 1220.