Ti års fængsel for at videresende vittighed

Aktionen er afsluttet...

...og underskrifterne sendt afsted. Tilmeld dig vores gratis sms-service og få automatisk besked, næste gang vi har en underskriftsindsamling.

01.
Kort sagt

Ti års fængsel for at videresende vittighed

Det begyndte med en vittighed, men endte med ti års fængsel. Fomusoh Ivo Feh sendte en vittighed om Boko Haram til en af sine venner. Herfra udviklede sagen sig på absurd vis: Ivo og hans venner blev arresteret, stillet for en militær domstol og dømt for aktiviteter relateret til terror. De skal nu ti år i fængsel.

Fomusoh Ivo Fehs fremtid så lys ud. Han skulle begynde på universitetet i Cameroun, hvor han bor. Men en sms forandrede alting.

En dag modtog Ivo en sms-joke, hvor der stod:

”Boko Haram rekrutterer unge fra 14 år og op. Betingelser for rekruttering: Fire fag på gymnasieniveau inklusiv religion.”

Hans vens besked var en kommentar til, hvor svært det er at få et arbejde uden at være højt kvalificeret. De jokede med, at ikke engang Boko Haram vil have dig, med mindre du klarer dig godt i dine eksaminer.

Ivo videresendte beskeden til sin ven Azah, som sendte den videre til en anden ven, gymnasieeleven Afuh. Afuhs lærer konfiskerede hans telefon, så beskeden og viste den til politiet. Ivo, Azah og Afuh blev alle tre arresteret.

Ivos familie fik ikke besked om, at han var anholdt. De kontaktede den lokale politistation for at efterlyse ham, men fik ikke noget svar om, hvor han var. Først da Ivo blev overført til fængslet i Yaoundé, fik han kontakt til sin bror.

Ivo og hans venner blev stillet for en militær domstol, som idømte dem ti års fængsel for ”forbrydelser relateret til terrorisme”.

Amnesty betragter Ivo, Azah og Afuh som samvittighedsfanger. Vær med til at få dem fri – skriv under!