Skriv under

Skriv under for, at Ramadhan og Moosa ikke henrettes, men får en ny retssag + torturanklagerne efterforskes.

0

Har skrevet under. Gør det samme

Udfyld mobil hvis du ønsker gratis sms ved aktioner
01.
Sagen kort

Privat

Mohamed Ramadhan (venstre) og Hussain Ali Moosa (højre)

Dømt til døden efter grov tortur

Mohamed Ramadhan Issa Ali Hussain og Hussain Ali Moosa Hussain Mohamed kan blive henrettet når som helst. Efter knap syv års pause har Bahrain genoptaget henrettelsen af dødsdømte, og kun Kong Hamads godkendelse står nu mellem de to mænd og døden. De har derfor akut brug for vores hjælp.

Mohamed Ramadhan og Hussain Ali Moosa er i overhængende fare. De blev dømt til døden i december 2014 for angiveligt at have stået bag en bombeeksplosion i landsbyen al-Deir, som senere kostede en politimand livet. De to appelerede efterfølgende dommen med den begrundelse, at de fejlagtigt var blevet anklaget, herefter tortureret og tvunget til at tilstå en forbrydelse, de ikke havde begået. Men efter endnu en uretfærdig retssag blev dommen stadfæstet.

Begge mænd fortæller, at de blev udsat for grov tortur under afhøringen, som varede i to måneder. Hussain Ali Moosa endte med at ”tilstå”, efter at han flere dage i træk havde hængt fra loftet, mens vagterne bankede ham og gav ham elektriske stød. Denne ”tilståelse” pegede på Mohamed Ramadhan som medskyldig, og den blev det afgørende bevis i retssagen.

Mohamed Ramadhan og Hussain Ali Moosa anmeldte torturen til den offentlige anklager, men uden resultat. I stedet sendte anklageren dem tilbage til det fængsel, hvor de var blevet torturet. Hussain Ali Moosa fortæller, at torturen herefter fortsatte yderligere to måneder.

Mohamed Ramadhans kone klagede også til Ombudsmandens kontor, men ingenting skete. Først efter internationalt pres lovede kontoret sidste år at indlede en fuld undersøgelse af sagen. Familien og de to mænds advokater har stadig ikke modtaget resultatet af den lovede undersøgelse.

Red deres liv – skriv under


02.
Bahrain lige nu

Bahrain lige nu

Siden myndighederne genoptog henrettelserne i januar (og henrettede tre mænd efter en unfair retssag) har Bahrain været på kogepunktet. Henrettelserne, historier om tortur og uretfærdige retssager har gået yderst hårdhændet til værks overfor demonstranterne. Øjenvidner fortæller om skud fra haglgeværer og tåregas, som affyres direkte mod demonstranterne. 

Læs mere om situationen i Bahrain