20 års fængsel til oppositionspolitikere

01.
Kort sagt

20 års fængsel til oppositionspolitikere

Cambodjas retsvæsen er kontrolleret af regeringsmagten, og politisk motiverede arrestationer og domme er langt fra usædvanlige.

De tre oppositionspolitikere Meach Sovannara, Oeur Narith og Khin Chamroeun er netop blevet idømt 20 års fængsel for at deltage i en demonstration i juli 2014. Og vi er ikke i tvivl om, at dommene mod dem er politisk motiverede. Loven de er blevet dømt efter er meget vagt formuleret og åben for fortolkninger og politisk misbrug. 

Anklagerne var fabrikerede, og retsforløbet har ikke levet op til de internationale standarder for en fair retssag. På intet tidspunkt blev der under retssagen fremført beviser, som understøttede tiltalen mod de tre, og dommerne besluttede uden grund at haste sagen igennem.

Og selvom flere forsvarsadvokater i protest boycottede retssagen, valgte dommerne helt uventet at afslutte høringen. Herefter brugte de blot 15 minutter på at dømme de tre til 20 års fængsel.

Cambodjas regerende parti, Cambodian People’s Party (CPP), sidder hårdt på magten I landet og slår hårdt ned sine kritikere.

For at undertrykke kritik har regeringen blandt andet blokeret adgangen til området Freedom Park, der bruges til offentlige forsamlinger og demonstrationer. Det var under en demonstration for genåbning af pladsen, at de tre oppositionspolitikere blev arresteret.

Kræv at dommen omstødes, skriv under nu!


02.
Underskrifter
0

HAR UNDERSKREVET

0

MANGLER AT UNDERSKRIVE