Tortureret og dømt til døden

01.
Samans sag

Iran: Tortureret og dømt til døden

17. november

Som 17-årig blev Saman Naseem fra Iran tortureret til at tilstå og efterfølgende dømt til døden. Efter massivt internationalt pres, får Saman en ny retssag.

Saman Naseem var kun 17 år gammel, da iransk politi torturerede ham så groft, at han til sidst tilstod drabet på en soldat. På baggrund af den fremtvungne ’tilståelse’ blev Saman dømt til døden.

Saman Naseem tilhører Irans kurdiske mindretal. Han blev taget til fange under en væbnet kamp i det nordvestlige Iran, som førte til drabet på en regeringssoldat.