Satiretegneren Zunar

01.
Kort sagt

Satiretegner risikerer 43 års fængsel

Politiske satiretegninger og kritiske kommentarer har provokeret de malaysiske myndigheder

Den malaysiske satiretegner Zulkifee Anwar Ulhaque, bedre kendt som Zunar, er en markant kritiker af det malaysiske styre. Hans satiretegninger og kritiske udtalelser har bragt ham under anklage mange gange. 

Zunar er nu blevet anklaget for at tweete kommentarer, da der blev afsagt dom i en sag mod oppositionslederen Anwar Ibrahim, der blev idømt 5 års fængsel d. 10. februar. Med de satiriske kommentarer antydede han, at retssystemet er korrupt og styret af Malaysias premierminister Najib Razak og hans parti. 

Hvis Zunar kendes skyldig, kan han risikere op til 43 års fængsel.

Vi har sendt 27.757 underskrifter af sted til de malaysiske myndigheder, der var fremme til den første høring i Zunars sag den 7. juli. 

The Sedition Act

Anklagerne mod Zunar er begrundet i den ekstremt strenge Sedition Act, en lovgivning der stammer fra kolonitiden, og som bliver brugt til at undertrykke ytringsfriheden under dække af at varetage den nationale sikkerhed. Zunar har allerede været tilbageholdt to gange under henvisning til denne lov. 

Zunars kontor er blevet ransaget flere gange, og hans bøger og tegninger er blevet konfiskerede af den malaysiske regering. Begrundelsen har været, at han var skadelig for den offentlige orden. 

 

 


02.
Underskrifter
0

HAR UNDERSKREVET

0

MANGLER AT UNDERSKRIVE