Tilmeld dig Lifeline

Tilmeld Lifeline

Vær med i Amnestys sms-netværk og få vores underskriftsindsamlinger gratis på sms. Se mere nedenfor.

01.
Hvad er Lifeline


02.
Sådan fungerer det

Sådan fungerer det

Lifeline er Amnestys gratis sms-netværk, som mere end 180.000 danskere er med i. 

2-3 gange om måneden får du underskriftsindsamlinger på sms. Eksempelvis når en blogger skal straffes med stokkeslag, en kvinde tortureres til at tilstå drabet på sin mand, eller en ung mand dømmes til døden for at demonstrere mod styret. 

Vi har gjort det nemt for dig at skrive under på sagen: Du skal blot sende en sms retur med teksten AKTION (til alm. sms-takst).

Så registrerer vi, at du har skrevet under, og dit navn kommer med på vores underskriftsliste. Vi bruger de mange underskrifter til at lægge pres på myndighederne - og det virker. Vi har gode resultater i mere end hver tredje sag. 

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at sende LIFELINE STOP til 1252. 

 


03.
Resultater

Det gør en forskel

Gode resultater i hver tredje sag. Dine sms'er er med til at redde liv

På 48 timer kan vi samle mere end 50.000 danske underskrifter. Sammen med underskrifter fra andre Amnesty sektioner bruges de til at lægge pres på verdens magthavere. 

De lytter! I hver tredje sag er der gode resultater: Fangen frigives, dommen ophæves, sagen efterforskes.

Lad os tage et par eksempler: I 2016 besluttede Danmark som det første land i verden at fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Khalil, Zeinab, Dilip, Atena og Abed blev løsladt, mens Keywan fik reduceret sin straf. Takket være globalt pres ændrede Malawi to af dets love i september, så du nu får livstid, hvis du arresteres med knogler eller kropsdele fra en albino på dig. Tak til alle jer, der skrev under!

Sådan fungerer Lifeline