Vi vil kæmpe

01.
Vi vil kæmpe

Tid til at stå sammen

Verden behøver et stærkt modsvar til præsident Trumps angreb på vores rettigheder.

Efter indsættelsen af den nye amerikanske præsident Donald Trump står det klart, at valgkampens hadefulde retorik og Trumps hetz mod forskellige befolkningsgrupper nu skridt for skridt bliver gjort til konkret og øjeblikkeligt virkende lovgivning i USA.

Den nye kurs fra USA sætter menneskerettighederne verden over under massivt pres.

Derfor er der brug for et stærkt folkeligt modsvar, mener Amnesty International, der som verdens største menneskerettighedsorganisation står klar til at bekæmpe Trump-regeringens angreb mod flygtninge og asylansøgere, kvinder, oprindelige folk og andre.

Du kan være med

Angreb på angreb

Siden sin officielle indsættelse som præsident den 20. januar har Donald Trump underskrevet en række såkaldte præsidentielle dekreter, der blandt betyder, at:

  • Trump har foreslået at suspendere loven om konfliktmineraler - den såkaldte "Section 1502 of the Dodd Frank Act". Loven påbyder amerikanske firmaer, at undersøge hvorvidt mineraler, som indgår i deres produkter, har været med til at finansiere væbnede grupper, der deltager i konflikten i Demokratiske Republik Congo (DRC) eller i et af DRC's nabolande. Læs Amnesty's kommentarer.
  • USA har øjeblikkeligt stoppet den økonomiske støtte til nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der rådgiver om abort. Beslutningen forringer millioner af kvinders ret til at bestemme over egen krop og risikerer at sætte i forvejen udsatte kvinders liv i fare.
  • USA har indført et forbud mod syriske flygtninge på indtil videre ubestemt tid. Samtidig har borgere fra syv muslimske lande fået midlertidigt indrejseforbud i USA. Indrejseforbuddet er for nuværende ikke trådt i kraft, da det i første omgang er blevet blokeret af en amerikansk domstol.
  • USA nedjusterer kraftigt antallet af flygtninge, som landet vil tage imod. Det rammer FN’s genbosættelsesprogrammer for verdens mest sårbare flygtninge. Hvor USA under Obama i 2016 havde sat et årligt modtagelsesloft på 110.000 flygtninge, vil USA i Trumps første år som præsident maksimalt åbne dørene for 50.000 flygtninge. I 2016 var 72 procent af alle genbosatte flygtninge i USA kvinder og børn.

  • USA vil ikke længere behandle asylansøgeres sager, hvis de søger asyl ved den mexicanske grænse. I stedet skal disse asylsager behandles i Mexico. En opgave, som Amnesty frygter, at Mexico mangler ressourcer til, og som risikerer at forværre menneskerettighedssituationen ved grænsen 

  • USA's regering har givet tilladelse til at opføre de kontroversielle Keystone XL og Dakota-olieledninger. Olieledninger var blevet standset af præsident Obama, efter landets oprindelige folk, Sioux-indianerne, med fredelige midler havde kæmpet massivt for at beskytte deres vand og deres rettigheder

Stå sammen og stå imod

I byer over hele USA såvel som i resten af verden er millioner af mennesker allerede gået sammen for at vise deres støtte til menneskerettighederne og deres modstand mod Trump-regeringens nye kurs.

Den slags civile modsvar er knusende nødvendige netop nu, mener Amnesty International, som med afdelinger verden over og mere end syv millioner aktive støtter står klar til både at overvåge og forsvare de hårdt tilkæmpede rettigheder, som mange borgere nu er i reel fare for at miste under Donald Trumps præsidentskab. 


02.
Vær med i kampen




 

Du kan være med til at sikre arbejdet for ordentlige forhold for de mange flygtninge, der flygter fra krig og ødelæggelse.

Du kan være med til at forhindre, at mennesker bliver diskrimineret på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet.

Du kan være med til at beskytte ytringsfrihed og bekæmpe censur, så alle kan ytre sig frit uden frygt for at blive anholdt eller forfulgt. 

Giv et engangsbidrag
Bliv medlem
Vælg et månedligt beløb Kontaktinfo Tilmeld til betalingsservice

VÆLG ET ANDET BELØB
Én gang
Månedligt

Skattefradrag

Hvis du vil have fradrag for din donation, skal du oplyse dit CPR nummer. Alle informationer du giver i forbindelse med din betaling behandles fortroligt og efter gældende regler.

Kontaktinfo

Tilmeld betalingsservice