Foredrag, workshops, debatter og arbejdsgrupper Landsmøde Danmark

01.
Debat & foredrag

Landsmødet inspirerer dig til at tage kampen op

Vi har samlet et stærkt felt af personligheder, som enten har oplevet krænkelser på egen krop, eller kæmper for at gøre verden opmærksom på magtens uhyrligheder. Du møder tidligere Guantánamo- og livstidfanger, en tyrkisk chefredaktør i eksil, en af verdens bedste krigsfotografer og mange flere. Læs her hvem de er. Listen bliver løbende opdateret.

Tilmeld dig landsmødet 2017
02.
Albert Woodfox

Albert Woodfox – isolationsfængslet i 43 år

43 år og ti måneder. Så længe sad Albert Woodfox (t.v. i billedet) isolationsfængslet i USA, før han sidste år kom ud i friheden, hjulpet på vej af et årelangt pres fra Amnestys medlemmer.

Tilbage i 1972 blev Woodfox og to andre unge, sorte mænd uretmæssigt dømt for drabet på en hvid fængselsbetjent i USA’s største fængsel – Angola i Louisiana. Fængslet var en tidligere slaveplantage og berygtet for at mishandle og ydmyge de indsatte.

De tre mænd gik forrest i fredelige protester for at ændre på de umenneskelige forhold i fængslet, og mange mener, at det var grunden til, at de blev straffet for et drab, de ikke havde begået. Sammen blev de kendt som Angola 3.

Albert Woodfox, Robert King (t.h. i billedet) og Herman Wallace sad isolationsfængslet i celler på 2 x 3 meter. De blev dømt på falske vidneforklaringer, vigtige beviser forsvandt på mystisk vis, og både fængselsvagter og enken til den dræbte betjent har senere erklæret, at Angola 3 er uskyldige.

Robert King blev løsladt i 2001, mens Herman Wallace blev løsladt i 2013, da han var dødeligt syg af kræft. Han døde tre dage senere. Som den sidste kom Albert Woodfox ud i friheden i 2016.

Mød Albert Woodfox og Robert King på Amnestys landsmøde og hør deres fortællinger fra de mørkeste afkroge af det amerikanske fængselssystem.


03.
Mohammedou Slahi

Mohammedou Slahi – 14 år i Guantánamo

Den mest torturerede fange i Guantánamo-lejren. Sådan betegnes Mohamedou Slahi ofte af amerikanske medier. Efter 14 år uden sigtelse eller dom blev han i oktober 2016 løsladt og er nu tilbage hos sin familie i Mauretanien.

På et pressemøde efter sin hjemkomst takkede Slahi de mange mennesker, der har arbejdet for hans løsladelse: ”Jeg tilgiver alle for den mishandling og uretfærdighed, jeg har været udsat for”.

I 2015, mens hans endnu sad i Guantánamo, udgav han bestselleren ”Dagbogen fra Guantánamo” – en rystende beretning om den systematiske tortur, vold og mishandling, som fangerne blev udsat for i et forsøg på at tvinge tilståelser og informationer ud af dem.

Dagbogen blev udgivet efter årelange tovtrækkerier mellem Slahis advokater og det amerikanske justitsministerium, som har foretaget mere end 2.500 sorte overstregninger i manuskriptet.

I sin dagbog skriver Slahi også, at han trods mishandlingen og de 14 års fangenskab til hver en tid vil byde sine fangevogtere på en kop the.

På landsmødet kan du møde Mohamedou Slahi og høre hans personlige beretning om 14 års mareridt i Guantánamo.

OBS: Vi har p.t. problemer med at skaffe rejsedokumenter til Mohammedou Slahi. Hvis det ikke lykkes, bliver interviewet gennemført via Skype.


04.
Jan Grarup

Jan Grarup – fotograf i krigszonen

Jan Grarup er en af verdens bedste pressefotografer. Til landsmødet medbringer han en samling af sine bedste billeder fra sine 25 år som fotograf i blandt andet Sierra Leone, Tjetjenien, Rwanda, Palæstina, Irak og Darfur.

Senest har Jan Grarup været på flere reportagerejser til den millionbyen Mosul, som irakiske og amerikanske styrker lige nu forsøger at befri fra Islamisk Stat.

Jan Grarup har vundet et hav af priser for sit enestående arbejde i verdens konfliktzoner, herunder World Press Photo Award, og han er fem gange blevet kåret som årets pressefotograf i Danmark.

Tag med Jan Grarup på en fotorejse gennem nogle af de krige og konflikter, der har præget det sidste kvarte århundrede.


05.
Can Dündar

Can Dündar – tyrkisk chefredaktør i eksil

Tyrkiet er det land i verden, der fængsler flest journalister og lukker flest uafhængige medier.

En af de mest fremtrædende journalister, der har mærket præsident Erdogans vrede, er den tidligere chefredaktør for Tyrkiets største avis Cumhuriyet, Can Dündar.

Sidste år flygtede Can Dündar i eksil, da han risikerede fængsel for sine afsløringer af, at Tyrkiets efterretningstjeneste MIT leverede våben til islamistiske grupper i Syrien.

I et afskedsbrev til avisens læsere skrev han, at ”Tyrkiet er i gang med den største heksejagt i landets historie, og at stole på retsvæsenet ville svare til at stikke hovedet ind i en guillotine”.

Mød Can Dündar, der helt ekstraordinært kommer til Amnesty's landsmøde. 


06.
Polske abortaktivister

Aktivister bremser abortforbud i Polen

Folket har magten!

Den gamle sandhed blev slået fast med syvtommersøm, da demonstranter i Polen i oktober 2016 gik på gaden i titusindvis for at protestere mod en lov, der ville kriminalisere abort. Protesten blev døbt Sort Mandag, og på gaderne viftede kvinder med bøjler som symbol på illegale aborter. Loven endte med at blive forkastet af parlamentet på grund af det massive folkelige pres.

To af de kvinder, der tog initiativ til protesterne, Marta Harbior (35) og Marta Lewandowska (29), fortalte i december til vores medlemsblad:

”Ingen af os har været politisk aktive før. Vi er almindelige mennesker med job og børn. Men da vi hørte om lovforslaget, skrev vi på Facebook: Hvornår går vi kvinder på gaden og protesterer?”.

Hør de polske aktivister fortælle om, hvordan de mobiliserede tusindvis af demonstranter, og få inspiration til, hvordan du selv kan skabe aktioner, der rykker.


07.
Vold mod kvinder – på internettet


Vold mod kvinder – på internettet

Flere og flere kvinder oplever forfølgelse og grov chikane på internettet i form af trusler om voldtægt, død, stalking eller vedholdende trolling fra individer eller grupper.

Selvom nettet er et vigtigt forum for kønsdebatten, så er det også blevet en kampplads, hvor kvinder ofte bliver hånet, truet og udstillet for at udtrykke deres holdninger. Angrebene handler typisk om deres køn og retten til at udtrykke deres meninger på områder, hvor mænd traditionelt har været anset som eksperter: Politik, spil, teknologi og sport.

I mange tilfælde betyder det, at kvinder holder op med at sige deres mening, og på den måde får de deres ytringsfrihed krænket.

Nazila Kivi, der er redaktør af Friktion og blogger på Politiken, og Mary Consolata, der er jurist og debattør, fortæller om deres oplevelser af online-chikane, og journalist Peter Kofoed fortæller om sin afsløring af det omfattende netværk af danske mænd, der deler nøgenbilleder af danske kvinder. Laura Tams er feminist, transaktivist og ikke mindst transkvinde. Det seneste år har hun været særligt aktiv, og derfor kan man i dag finde indlæg på diverse anti-feminiske og højrenationale blogs og fora, hvor Laura ufrivilligt er hovedperson. 


08.
Özlem Cekic – om Tyrkiets farlige kurs

Özlem Cekic - Tid til at stå sammen

Flere herboende tyrkere er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder for såkaldt landsskadelig virksomhed, fordi de har kritiseret den tyrkiske heksejagt på kritikere, medier og det kurdiske mindretal efter kupforsøget sidste sommer.

En af er debattør og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, der også har oplevet at blive lagt for had og udsat for trusler på sociale medier. I dag forsøger Özlem Cekic aktivt at bygge bro mellem befolkningsgrupper, der står stejlt over for hinanden i samfundsdebatten – blandt andet i spørgsmålet om indvandrere og flygtninge, tro og kultur.

I en tid, hvor Donald Trump og Recep Erdogan går til valg på en dæmoniserende og hadefuld retorik, og hvor fremmedfjendske partier spås gode chancer i Frankrig og Tyskland, vil Özlem Cekic stille skarpt på vores fordomme og fremmedfrygt og forsøge at finde løsninger, der kan binde os sammen fremfor at skabe splittelse.

 

Tilmeld dig landsmødet 2017
09.
Relateret indhold
@amnestydk

And the Danish Government is still quiet on the export of mass surveillance equipment to #UAE and other Arab countr… https://t.co/lgSVnYEjg9