”Sammen kan vi skabe vidunderlige resultater”

01.
En youth-aktivist fortæller

”Sammen kan vi skabe vidunderlige resultater”

Amalie fra Ikast-Brande Gymnasium fortæller om hendes oplevelse til Nordic Youth Conference, hvor youth-aktivister fra Norden mødes for at blive inspireret og lære af hinanden.

Nordic Youth Conference er en fem-dages konference, hvor youth-aktivister fra Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige møder hinanden for at netværke, blive dygtigere aktivister og sammen bygge en solid platform for ungdomsaktivisme i de nordiske lande.

Hvert år mødes de unge aktivister i et af de nordiske lande og bruger dagene på spændende oplæg, erfaringsudveksling, workshops, undervisning og aktivisme. Temaet for 2019 var voldtægt og retssikkerhed for kvinder i de nordiske lande, og vi fik besøg af eksperter og en voldtægtsoverlever, der fortalte om den danske og finske voldtægtslovgivning. Hvordan både retssystemet og samfundet omkring diskriminerer kvinder, der bliver udsat for seksuelle krænkelser, i stedet for at beskytte dem.

De unge aktivister blev trænet i strategisk kampagnearbejde og mødte Fatta!, som har været katalysator for at få ændret den svenske voldtægtslovgivning til et fokus på samtykke. Alt dette kulminerede i en aktion midt i Stockholm, hvor aktivisterne anvendte det, de havde lært og samlede underskrifter ind for at ændre den finske lovgivning. Disse blev afleveret på den finske ambassade, hvor repræsentanter fra hvert land fik mulighed for at tale Amnestys sag. Dagene blev hver især afsluttet med quiz, hygge, socialt samvær og tid til at lære hinanden at kende.


Amalies debut

NYC er en helt fantastisk oplevelse. Selve ugen er meget intens, fordi man som youth-aktivist hele tiden bliver introduceret til ny viden og nye måder at tænke og udøve aktivisme på.


Fra højre: Julie Hove, Amalie Søderberg (mig) og norske Kauser Vk på introdagen til NYC.

Den første dag møder alle landene hinanden, og allerede efter et par timer havde jeg følelsen af, at vi alle var én stor familie. Youth-aktivisterne samt koordinatorerne skulle introducere sig selv ved ankomsten af NYC. Alle skulle på skift sige sit navn, alder, land man kom fra samt de pronominer, man ønsker, at andre tiltaler én med. Det sidstnævnte satte allerede fra starten en stor streg under accept og respekt for hinanden og sig selv.

Denne kollektive kærlighed og respekt for hinanden holdt ved hele ugen, og jeg har aldrig følt, at jeg kunne hvile så meget i, hvem jeg er, som da jeg var på NYC. Fællesskabet løftede mig nemlig som individ, og jeg blev inspireret både af undervisningen, koordinatorerne, alle youth-aktivisterne samt de smukke omgivelser, vi befandt os i. 

Hele ugen ledte op til en stor aktion, som vi udførte på strøget i midten af Stockholm. Fordi jeg havde alle de andre youth-aktivister, som nu var blevet mine tætte venner, med mig, blev jeg hurtig tryg ved situationen, og turde derfor at udfordre samt udfolde mig selv til en stærk Amnesty International youth-aktivist.

Fantastisk følelse af fællesskab

Både de sene aftensamtaler under den svenske nattehimmel, de mange mindeværdige lektioner om menneskerettigheder samt demonstrationen på gågaden i Stockholm, har alle fået en speciel plads i mit hjerte. Hvis jeg skal nævne én ting, der gjorde NYC så fantastisk, så var det følelsen af fællesskab. 

Alle bidrog til at tage hånd om hinanden, og der var plads til forskellige accenter, handicap, seksualiteter og kønsidentiteter. Ingen blev behandlet mindre værd end andre, og jeg oplevede aldrig på noget tidspunkt, at nogen sad alene eller måtte klare en opgave selv. Vi var der alle for hinanden, og det er en af det smukkeste oplevelser, jeg nogensinde har mærket på egen krop.

At have været en del af NYC har inspireret mig så utrolig meget. Jeg smiler bare ved tanken om ugen og får kriller i maven af alle de tætte bånd, jeg har skabt med en masse fantastiske mennesker på tværs af landegrænser.

Kollektivt ansvar

Under opholdet blev jeg gang på gang mindet om, hvorfor det er en nødvendighed at lave aktivisme – fordi vi som privilegerede mennesker har et medansvar for vores brødre og søstre verden over, som ikke selv kan nyde deres menneskerettigheder. Det er et kollektivt ansvar, og den selvtillid og glæde man får, når man står op for sig selv og andre mennesker, gør, at det er det hele værd. Det var sådan en følelse, jeg sad tilbage med, da jeg var på vej hjem fra NYC, og det er sådan en følelse, der vælter op i mig, hver gang jeg tænker tilbage på oplevelserne under NYC. Jeg har lært, at sammen er vi stærkere, og at ingen handling er for lille til at kunne gøre en forskel.

What’s not to like?

Jeg vil anbefale NYC af hele mit hjerte. Alle er velkomne, ingen er for ”anderledes” eller ”almindelige”, eller for ung eller gammel, ingen er noget for meget eller noget for lidt – på NYC er der plads til alle. Dén chance synes jeg, at man skal gribe, for det er ikke mange steder i verden, hvor sådan et stort antal af mennesker mødes med præcis samme indstilling til livet: at her er plads til alle, og at vi sammen kan skabe vidunderlige resultater for os selv og hinanden. Altså, alt i alt en kæmpe oplevelse som har skabt smil, selvtillid og en masse venskaber. What’s not to like?