Tilmeld dig Youth-dag

01.
Youth-dag

Kom til Amnesty Youth-dag lørdag den 5. oktober

Så blev det endelig den tid på året. Amnesty inviterer dig til den årlige Youth dag lørdag den 5. oktober. Youth dag er for alle unge, der har lyst til at høre mere om Amnesty, vil inspireres til at gøre en aktiv forskel, være en del af det sjoveste aktivistiske ungdomsfællesskab og er klar på en hyggelig, energifyldt og lærerig dag i menneskerettighedernes tegn!


02.
Tilmelding

Tilmeldingsfrist

Du kan senest tilmelde dig arrangementet mandag den 30. september. Der er 40 pladser, hvorefter man kan komme på venteliste. 

Årets youthdag står i aktivismens tegn. #Youthpoweraction er youth-bevægelsens slogan og vil præge dagens program, som vi allerede nu kan løfte sløret for:

Youth Power Action – youth som bevægelse

Mød vores seje youth-aktivist Malene. Malenes rejse i Amnesty startede til Nordic Youth Conference i sommeren 2018 og siden da er hendes stemme blevet hørt højt og tydeligt i hele organisationen.

#Letstalkaboutyes – året der gik

En af de vigtigste kønspolitiske debatter i disse år er kampen for en opdateret voldtægtslovgivning med fokus på samtykke. Den debat og kamp har Amnesty og seje aktivister i hele landet deltaget i under sloganet #Letstalkaboutyes. 

Kom og hør om året der gik på samtykke-fronten og mød en af de modige voldtægtsoverlevere, som vil fortælle hvilke positive resultater hun har oplevet og hvorfor det betyder så meget, når unge aktivister støtter op om sagen.

Skriv for liv – solidaritetsaktion

Hver eneste dag verden rundt bliver mennesker udsat for grove krænkelser. Skriv for Liv er en global kampagne, der med pennen som våben bekæmper tortur, dødsstraf og diskrimination.

En af årets Skriv for liv sager handler om to unge mennesker – Sarah Mardini og Seán Binder - som står til at få fængselsstraf for at redde mennesker på flugt i Grækenland.

Furkan har også arbejdet frivilligt i Grækenland og kommer derfor og fortæller om sine oplevelser og situationen i Grækenland, inden vi i fællesskab laver en solidaritetsaktion for Sarah og Seán, så de kan se at de ikke er alene.

Er du helt ny i Amnesty, vil du bare gerne vide mere eller har du allerede været aktiv? Uanset hvad, kan du tilmelde dig og deltage i en spændende og lærerig dag sammen med Youth-aktivister fra hele landet.

Hvor og hvornår?

Arrangementet finder sted lørdag den 5. oktober i Greenpeace-lokalerne på Njalsgade 21G, 2300 København fra 11.30-22.00

Transport og overnatning

Bor du udenfor Storkøbenhavn, så giver vi et tilskud til din transport. Du betaler selv de første 100 kr. resten sørger vi for. Kommer du langvejsfra, sørger vi desuden for overnatning på Danhostel lige i nærheden.

Mad

Al mad er vegetarisk, hvis du er veganer eller har allergier, skal du sende en mail til youth@amnesty.dk senest søndag den 29. september. Vi sørger for frokost, et solidt aftensmåltid og selvfølgelig snacks i løbet af dagen.

Ses vi?