01.
Bliv klogere

Kom til undervisningsaften om virksomheders ansvar

Som forbruger skal man kunne regne med, at menneskerettighederne er blevet overholdt i produktionen af de varer vi køber.

Men det er langt fra en garanti i dag, hvor virksomheder selv bestemmer, hvor meget de vil gå op i menneskerettigheder og miljø. Derfor har Amnesty skudt en ny kampagne i gang – Go’ stil - med målet om, at den danske regering vedtager en ny etisk lov for virksomheder og investorer, der sikrer, at begge parter får styr på etikken – gennem hele produktionskæden.

Under sloganet #godstil samler vi underskrifter til erhvervsminister Simon Kollerup, så vi sammen kan vise ministeren, at det er god stil at have styr på etikken!

Kom og hør mere om forårets kampagne, få ny inspiration og giv input til arbejdet.