Afrikanske landes farvel til dødsstraf giver håb

 
Udgivet
01.
Pressemeddelelse

Afrikanske landes farvel til dødsstraf giver håb

Den globale kamp for at få afskaffet dødsstraffen er kommet adskillige skridt nærmere målet med færre henrettelser og dødsdomme i 2017 end året før. Det er ikke mindst landene i Afrika syd for Sahara, der bidrager til den positive tendens. Det viser Amnesty Internationals årlige statistik over brugen af dødsstraf, der udkommer i dag.

Som det 20. land i regionen sagde Guinea sidste år farvel til dødsstraffen for alle forbrydelser, mens Kenya afskaffede den obligatoriske dødsstraf for mord. Burkina Faso og Chad tog også skridt imod at afskaffe dødsstraf med nye love eller lovforslag.

”Lederskabet i landene i denne region giver nyt håb om, at afskaffelsen af den ultimativt grusomme, umenneskelige og ydmygende straf er inden for rækkevidde”, siger Amnesty Internationals generalsekretær Salil Shetty.

Amnesty International registrerede et fald i antal af henrettende lande i regionen fra fem i 2016 til to i 2017 - med Sydsudan og Somalia som de eneste lande, der har udført henrettelser i det foregående år. Selv om det er blevet rapporteret, at Botswana og Sudan genoptog henrettelser i 2018, må det ikke skygge for de positive skridt, som andre lande i regionen har taget, mener Salil Shetty.

”Nu hvor 20 lande i Afrika syd for Sahara har afskaffet dødsstraffen for alle forbrydelser, er det på høje tid, at resten af verden følger i deres fodspor og sørger for, at denne afskyelige straf fremover kun findes i historiebøgerne”, siger han.

Færre henrettelser på verdensplan

Blot fem lande – Kina, Iran, Saudi-Arabien, Irak og Pakistan – står for 84 procent af henrettelserne på verdensplan. Iran alene for hele 51 procent.

Amnesty registrerede mindst 993 henrettelser i 23 lande i 2017, hvilket var fire procent mindre end i 2016, hvor der var 1032 henrettelser på verdensplan. Og det er hele 39 procent færre end i 2015, der med 1634 henrettelser markerede sig som det værste år siden 1989.

Mindst 2591 dødsdomme blev registreret i 53 lande i 2017 – et markant fald i forhold til 2016, der bød på hele 3117 dødsdomme. Disse tal indbefatter ikke de tusinder af dødsdomme og henrettelser, som Amnesty mener er blevet udstedt og udrettet i Kina, hvor tallene stadig klassificeres som en statshemmelighed.

Udover Guinea afskaffede Mongoliet også dødsstraffen for alle forbrydelser, og det bragte antallet af lande uden dødsstraf op på 106 i 2017. Efter at Guatemala afskaffede dødsstraffen for almindelige forbrydelser som mord er antallet af lande, der har afskaffet dødsstraffen ved lov eller i praksis, nu på 142. Kun 23 lande fortsatte med at henrette sine borgere – det samme som i 2016.

2017 var samtidig året, hvor lande med en stærk tro på dødsstraf begrænsede brugen af henrettelser. I Iran blev der registreret 11 procent færre henrettelser, og narkotikarelaterede henrettelser faldt med 40 procent. Der blev også taget skridt imod at øge den mængde af narkotika, der skal kunne udløse en dødsstraf.

I Malaysia blev narkotikalovene ændret ved at introducere skønsmæssige strafudmålinger i narkotikasmuglingssager. Disse ændringer sandsynligvis føre til et fald i antallet af udstedte dødsdomme i begge lande i fremtiden.

”Det er foruroligende, at der stadig er lande, der tyer til dødsstraf for narkotikarelaterede lovovertrædelser. Men Iran og Malaysias påbegyndte ændringer af deres antinarkotikalove viser, at revnerne kommer til syne – selv i de få lande, der stadig henretter mennesker”, siger Salil Shetty.

Indonesien, der i 2016 henrettede fire mennesker dømt for narkotikaforbrydelser i et dårligt udtænkt forsøg på at tackle narkokriminalitet, udførte ingen henrettelser sidste år og rapporterede om et lille fald i udstedte dødsdomme

Dødsstraf for narko

Ikke desto mindre var der stadig en rystende trend i brugen af dødsstraf i 2017. 15 lande udstedte dødsdomme eller henrettede mennesker for narkorelaterede lovovertrædelser og gik dermed imod international lov.
Mellemøsten og Nordafrika-regionen stod for de fleste narkorelaterede henrettelser i 2017, mens Asien og Stillehavsregionen havde flest lande, der brugte dødsstraf til denne type lovovertrædelser.

Amnesty International registrerede narkorelaterede henrettelser i fire lande – Kina (hvor tallene er en statshemmelighed), Iran, Saudi-Arabien og Singapore. Hemmeligheden omkring dødsstraf i Malaysia og Vietnam gjorde det umuligt at afgøre, om der blev foretaget henrettelser på baggrund af narkoforbrydelser.

Singapore hængte otte mennesker i 2017 – alle for narkorelaterede lovovertrædelser og dobbelt så mange som i 2016. Der var en lignende trend i Saudi-Arabien, hvor narkorelaterede halshugninger eksploderede fra 14 procent i 2016 til 40 procent i 2017.

”På trods af fremskridtene hen imod afskaffelsen af denne afskyelige straf er der stadig nogle få ledere, der tyer til dødsstraf som et ”quick-fix” i stedet for at tage fat på problemernes rod med menneskelige, effektive og evidensbaserede politikker. Stærke ledere sikrer retfærdighed frem for henrettelser”, siger Salil Shetty.

Regeringer brød også adskillige forbud under international lov i 2017. Mindst fem mennesker i Iran blev henrettet for forbrydelser, som de havde begået, da de var under 18 år. Desuden var der stadig mindst 80 mennesker på fængslernes dødsgange. Mennesker med mentale handicap blev henrettet eller forblev dødsdømte i Japan, Maldiverne, Pakistan, Singapore og USA.

Tilståelser på baggrund af tortur

Amnesty International registrerede adskillige sager, hvor mennesker er blevet idømt dødsstraf efter at have ”tilstået” forbrydelser efter tortur og anden mishandling i Bahrain, Kina, Iran, Irak og Saudi-Arabien. I Iran og Irak blev nogle af disse ”tilståelser” sendt live på TV.

Selv om det samlede antal af henrettende stater forblev det samme begyndte Bahrain, Jordan, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater igen at henrette sine borgere efter en pause. I Egypten steg de registrerede henrettelser med 70 procent i forhold til 2016.

Med mindst 21.919 kendte dødsdømte på verdensplan er det ikke nu, at presset på landene med dødsstraf skal lettes. Der var positive skridt i 2017, og den fulde indvirkning vil vi se i de kommende måneder og år. Men nogle lande går i den modsatte retning – eller truer med at gøre det – så kampen mod dødsstraf er stadig lige vigtig, mener Amnesty.

”Over de sidste 40 år har vi set et positivt skift i det globale syn på dødsstraf, men der er brug for mere drastiske skridt for at stoppe den rædselsfulde praksis, hvor stater slår ihjel”, siger Salil Shetty.

”Dødsstraffen er et symptom på en voldskultur – ikke en løsning på den. Vi ved, at vi med hjælp fra mennesker over hele verden kan sige fra over for denne grusomme straf og sætte en stop for dødsstraf overalt”.

For yderligere information kontakt venligst pressemedarbejder Nora Rahbek Kanafani nk@amnesty.dk / 25146412

Download og læs hele rapporten her