Dansk opgør med menneskerettigheder afværget

 
Udgivet
01.
Pressemeddelelse

Dansk opgør med menneskerettigheder afværget

København-erklæringen indeholder et langt mindre vidtgående opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, end den danske regering havde ønsket. Men Danmark står tilbage med ridser i lakken, mener Amnesty.

Efter pres fra over 30 internationale organisationer og en blank afvisning af de mest vidtgående danske reformforslag fra blandt andre de øvrige nordiske lande er regeringens såkaldte København-erklæring om reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol endt i nogle formuleringer, som i det store hele opretholder domstolens uafhængighed. Det fastslår Amnesty International, der kritiserer den danske regering for under forhandlingerne at have skabt en falsk fortælling om, at domstolen står i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge, og at danskerne ikke kan genkende sig selv i menneskerettighederne.

”Danmark kunne have valgt at stå frem som et fyrtårn for både menneskerettighederne og en styrket international retsorden. Desværre valgte regeringen i stedet at satse på en snæver national dagsorden om at indskrænke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols uafhængighed og øge staternes indflydelse på domstolen på bekostning af borgernes retssikkerhed. Heldigvis er de mest drastiske forslag nu afværget, og Europarådets medlemsstater har klart signaleret, at de tværtimod bakker fuldt og helt op om domstolen”, siger generalsekretær Trine Christensen.

I en tid, hvor der også i Danmark sker indskrænkninger af frihedsrettighederne, er der mere end nogensinde brug for at styrke domstolen, mener Amnesty. Alligevel har den danske regering fastholdt, at domstolen skal holde sig ude af sager, hvis der allerede er foregået en grundig behandling ved de nationale domstole. For lande som Tyrkiet, Rusland, Ungarn og Polen, hvor det notorisk er svært for borgerne at få oprejsning i det nationale retssystem og sikre deres retssikkerhed, kan København-erklæringen åbne for fortolkning på områder som privatliv, familieliv, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.

”Det er uforståeligt, at det danske formandskab har følt trang til at fremhæve ytringsfrihed og forsamlingsfrihed som nogle af de rettigheder, hvor domstolen skal være tilbageholdende. Det er vigtigt at minde om, at Menneskerettighedsdomstolen er skabt for borgerne – ikke for staterne. Amnesty står vagt om domstolen og vil benytte enhver lejlighed til at protestere mod staternes indgreb i dens uafhængighed, integritet og autoritet. Nutidens politikere må ikke glemme, hvilken enestående juvel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er for beskyttelsen af borgernes rettigheder”, siger Trine Christensen.

Hun understreger, at erklæringen også indeholder positive elementer og fremhæver vigtigheden af, at medlemsstaterne fremover gør mere for at implementere afgørelser fra domstolen og foretager de lovgivningsmæssige justeringer, som Strasbourg-domstolen giver anledning til. 

”Det er fortsat usikkert, hvilken konkret indvirkning erklæringen får på længere sigt. Men der er stadig en risiko for, at hele denne øvelse fører til, at vi om nogle år kigger tilbage på København-erklæringen og konstaterer, at det var Danmark, der først åbnede Pandoras æske for en gradvis underminering af Menneskerettighedsdomstolen”, siger Trine Christensen.

Yderligere information

Kontakt venligst Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84