Stort antal danske kvinder udsat for trusler og chikane på nettet

 
Udgivet
01.
Pressemeddelelsen

Stort antal danske kvinder udsat for trusler og chikane på nettet

Næsten hver femte danske kvinde har oplevet chikane og trusler på internettet, viser en ny undersøgelse fra Amnesty International. Af dem siger en tredjedel, at de fik stress, frygt eller panikanfald, og at truslerne fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed. Mange af dem holder op med at skrive om bestemte emner. Amnesty opfordrer myndigheder og sociale medievirksomheder til at tage ansvar.

Det har alvorlige og ofte ødelæggende psykiske konsekvenser for mange af de kvinder, der bliver udsat for trusler og chikane på sociale medier – typisk i form af stress, frygt og panikanfald. I Danmark svarer 17 procent af alle kvinder, at de har oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed. Truslerne handler ofte om fysisk og seksuel vold, eller de er beregnet på at intimidere og nedgøre kvinderne med henvisning til deres køn eller etnicitet.

Det er nogle af konklusionerne i en ny, omfattende research fra Amnesty International, der har gennemført en undersøgelse blandt 4.000 kvinder i otte vestlige lande i samarbejde med analyseinstituttet Ipsos MORI. Undersøgelsen kortlægger erfaringerne med digitale trusler og onlinechikane blandt kvinder i alderen 18-55 år i Danmark, Italien, New Zealand, Polen, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA. På tværs af landene er tallene endnu højere, idet næsten en fjerdedel af kvinderne har oplevet trusler og chikane mindst én gang, og 41 procent af den gruppe siger, at deres oplevelser har fået dem til at frygte for deres sikkerhed.

”Internettet kan være et giftigt og skræmmende sted for kvinder. Det er ingen hemmelighed, at misogyni og chikane blomstrer på sociale medier som Facebook og Twitter, men denne undersøgelse viser tydeligt, hvor ødelæggende konsekvenser, det kan have for kvinder, der bliver mål for den type angreb”, siger Azmina Dhrodia, der er Amnesty Internationals researcher indenfor teknologi og menneskerettigheder.

”Dette er jo ikke noget, der forsvinder, når du logger af. Forestil dig, at du modtager dødstrusler eller voldtægtstrusler hver gang, du åbner en app, eller at du lever i konstant frygt for, at private billeder af seksuel karakter bliver spredt på nettet uden dit samtykke. Det særlige ved online chikane er, hvor hurtigt det kan sprede sig. Én ubehagelig tweet kan på få minutter blive til et vognlæs af målrettet had. Derfor er de sociale medievirksomheder tvunget til at tage dette problem langt mere alvorligt”, siger Azmina Dhrodia.

Amnestys undersøgelse tager udgangspunkt i kvinder, der beskriver sig selv som moderat til aktive internetbrugere. Blandt de kvinder i Danmark, der oplyser, at de har været udsat for digitale trusler og chikane mindst én gang, siger: 

  • 45 procent, at det havde karakter af misogyni eller sexisme
  • 19 procent, at det involverede trusler af fysisk eller seksuel karakter
  • 11 procent, at det inkluderede racisme og homofobi
  • 13 procent, at personlige detaljer om dem blev delt online
  • 67 procent, at truslerne kom fra helt fremmede
  • 49 procent, at de oplevede lavere selvværd eller tab af selvtillid
  • 36 procent, at de har oplevet stress, frygt eller panikanfald
  • 44 procent, at de oplevede søvnproblemer
  • 27 procent, at de havde koncentrationsbesvær gennem længere perioder

Kvinder trues til tavshed og selvcensur

Amnesty International betragter de sociale medieplatforme som et vitalt forum for ytringsfrihed – særligt for kvinder og marginaliserede grupper i hele verden, der derigennem har nem adgang til at udtrykke deres holdninger til samfundet. Men Amnestys undersøgelse viser, at den digitale chikane mod kvinder er blevet en direkte trussel mod ytringsfriheden.

Tre ud af fire kvinder, der har oplevet chikane og trusler, oplyser således, at det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. Mange pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler på sociale medier, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner. En fjerdedel af de kvinder, der har oplevet trusler og chikane, siger, at det fik dem til at frygte for deres families sikkerhed. Og det er en dybt problematisk udvikling, siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty Internationals danske afdeling:

”Vi ved fra andre undersøgelser, at særligt politikere og debattører, der er synlige i den offentlige debat, udsættes for chikane og trusler. Hvis vi ikke håndterer disse overgreb på nettet, vil mange kvinder med tiden holde sig fra at ytre sig offentligt. De pålægger sig selvcensur af frygt for deres privatliv eller sikkerhed, og det er potentielt set et stort problem for ytringsfriheden og den demokratiske debat i Danmark. Især når vi i forvejen har en meget lavere repræsentation af kvinder i eksempelvis kommunalpolitik, hvor under 30 procent er kvinder”, siger Helle Jacobsen.

Amnesty understreger, at alle typer af digital vold og chikane kræver en reaktion fra myndighederne eller de sociale medievirksomheder – eller begge dele, afhængigt af sagens alvor. I alle de otte lande, som Amnesty har undersøgt, siger et markant flertal af kvinderne, at regeringernes indsats og politik på området er utilstrækkelig. En tredjedel mener desuden, at politiets reaktion på sagerne er utilstrækkelig. Når det gælder de sociale medievirksomheder som Facebook og Twitter er det kun 18 procent af de adspurgte kvinder, der mener, at deres respons på chikane og trusler er tilstrækkelig.

Amnestys danske afdeling har interviewet en lang række kvindelige kommunalpolitikere fra alle partier i Danmark om deres erfaringer, men disse interview bliver først offentliggjort efter kommunalvalget den 21. november for ikke at påvirke den demokratiske proces.

”Disse politikere har alle i større eller mindre grad oplevet digitale trusler og chikane. Nogle af dem meget voldsomt. Hadefulde ytringer rammer både mænd og kvinder på nettet, men hovedparten af truslerne rammer kvinder, og de er i højere grad rettet mod kvindernes køn, etnicitet, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning”, siger Helle Jacobsen.

Amnesty International understreger i undersøgelsen, at retten til at ytre sig frit også beskytter ytringer, som kan være stødende, sexistiske eller oprørende. Men ytringsfrihed omfatter ikke retten til at opfordre til had eller vold. Ytringsfriheden er samtidig en rettighed, der gælder alle mennesker. Det betyder, at kvinder skal kunne udtrykke sig frit og leve uden vold og trusler – hverken offline eller online. De sociale medievirksomheder skriver udtrykkeligt, at de ikke tolererer målrettet chikane på baggrund af en persons køn eller anden identitet, og den politik skal de efterleve, fastslår Amnesty International.

”De sociale medievirksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne – ikke mindst ytringsfriheden. De skal sikre, at kvinder kan benytte deres medieplatforme frit og uden frygt”, siger Azmina Dhrodia.

UNDERSØGELSENS RESULTATER:

Undersøgelsen bygger på interview med 503 kvinder i Danmark mellem 18 og 55 år

Næsten en ud af fem kvinder i Danmark har oplevet online vold og chikane (17 %)

Sociale medier, som kvinder i Danmark poster regelmæssigt på:

  • 40 % bruger Facebook
  • 59 % bruger Facebook Messenger
  • 21 % bruger Instagram
  • 28 % bruger Snapchat
  • 1 % bruger Twitter (brugen af Twitter er lav i alle de lande, Amnesty har lavet undersøgelsen i, men lavest i Danmark)

Hvem udfører digital chikane og vold:

  • I 48 %  af tilfældene var afsenderen af digital chikane kendt 
  • I 67%  af tilfældene var det helt fremmede, der udførte digital chikane
  • I 4 % af tilfældene var det en nuværende eller tidligere partner, der udførte digital chikane
  • I 39 % af tilfædene var den digitale chikane sket for nyligt
  • I 35 % af tilfældene udføres digital chikane og vold af personer, som kvinden kender personligt udenfor internettet

Former for digital vold og chikane:

  • 19 %  blev udsat for trusler om fysiske overgreb
  • 45% blev udsat for sexistisk og kvindefjendsk digital chikane
  • 10 % blev udsat for racistisk digital vold og chikane
  • 13 % blev fik postet personlige detaljer

Der var for få, som svarede på spørgsmål om homofobisk og transfobisk chikane, så vi har ikke specifikke tal for Danmark. Det globale tal er mellem 7 og 10 procent.

Digital vold og chikane er skadelig for kvinder:

  • 71 % af kvinder i Danmark er enige i dette

Digital vold og chikane kan stoppes ved at ignorere det:

  • 6 gange så mange kvinder er uenige i dette udsagn sammenlignet med enige. ( 39 % er stærkt uenige mens 1% er enige)

Hvor mange gerningsmænd:

  • 45 % har oplevet digital chikane fra én person
  • 39 % har oplevet digital chikane fra mere end en person

Handlinger i forhold til digital vold og chikane:

  • 27 % af kvinder i Danmark handlede ikke på den digitale chikane
  • 20 % rapporterede det til den sociale medievirksomhed bag platformen
  • 48 % blokerede den person, som udførte digital chikane

Den ødelæggende effekt af digital vold og chikane:

  • 32 % af kvinder i Danmark var bekymrede for deres fysiske sikkerhed efter digital chikane
  • 12 % var bekymrede for deres families fysiske sikkerhed
  • I 18 % af tilfældene var deres jobudsigter truet
  • I 17 % af tilfældene var forholdet til venner og familie truet

Psykologisk effekt af digital vold og chikane:

  • 28 % var dårligere i stand til at fokusere på hverdagsopgaver
  • 27 % var ikke i stand til at koncentrere sig i længere tid ad gangen
  • 17 % var dårligere i stand til at træffe beslutninger i det daglige
  • 44 % havde problemer med at sove
  • 22 % var ikke i stand til udføre, hvad de normalt udfører på en typisk dag
  • 36 % oplevede stress, angst og panikanfald
  • 39 % følte angst, når de tænkte på at bruge sociale medier eller internettet
  • 49 % oplevede tab af selvtillid og selvværd
  • 58 % følte sig magtesløs i forhold til at gøre noget ved den digitale vold og chikane, de oplevede
  • 33 % følte sig isoleret og trak sig ind i sig selv

Digital vold og chikanes impact på brug af sociale medier:

  • 24 % brugte sociale medier mindre eller stoppede helt med at bruge dem

Regeringens politik i forhold til digital vold og chikane:

  • 34 % synes ikke, at regeringens politik på området er tilstrækkelig

Politiet:

  • 12 % synes, at politiet håndterer sager om digital chikane tilfredsstillende
  • 43 % synes ikke, at politiet håndterer sager om digital chikane tilfredsstillende

Sociale medie platforme:

  • Fire gange så mange synes, at sociale medie platforme som Facebook og Twitter håndterer digital chikane tilfredsstillende
  • 9 % synes, de håndterer det tilfredsstillende, mens 40 % synes utilfredsstillende

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Ipsos MORI for Amnesty International ved hjælp af online spørgeskemaer til et panel på 500 kvinder i alderen 18-55 år i hvert land, som blev udvalgt på basis af det enkelte lands befolkningssammensætning – herunder alder, region og aldersgennemsnit. Kvinderne er alle moderat til aktive brugere af internettet. Undersøgelsen er ifølge Ipsos MORI repræsentativ for kvinder i det enkelte land. Fejlmargenen er mellem 3-4 procent i hvert land.

Undersøgelsen dækker godt 4.000 kvinder i de otte lande. 911 af dem oplyser, at de har oplevet chikane og trusler online. Her af siger de 688, at de har oplevet det på sociale medier.

Yderligere information

Kontakt venligst pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84, eller programleder Helle Jacobsen på 24 46 38 29.

Yderligere materiale om undersøgelsen kan rekvireres fra Amnesty International.

En uge efter kommunalvalget – den 27. november – offentliggør Amnesty en række interview med danske kommunalpolitikere, der har oplevet digitale trusler og chikane.