Tvangsrydninger Slum Roma

01.
Kort sagt

Hvorfor er tvangsrydninger et brud på menneskerettighederne?

Over 1 milliard mennesker lever i slum, og tallet er hastigt stigende. Faktisk kommer der 65 millioner nye slumbeboere til hvert eneste år. Det svarer til 130 mennesker i minuttet. De lever i ekstrem fattigdom og i konstant fare for tvangsrydninger.

En tvangsrydning er, når mennesker mod deres vilje fordrives fra deres hjem, uden at de er sikret adgang til domstolsprøvelse eller andre juridiske retssikkerhedsgarantier. Beboerne har ellers ret til passende varsel om udsættelse, adgang til uafhængige domstole og kompensation for deres tab.

Tvangsrydninger intensiverer ulighed, sociale konflikter, segregation og ghettoisering. Rydningerne påvirker uden undtagelse de mest socialt og økonomisk sårbare og marginaliserede grupper i vores samfund – især kvinder, børn, minoriteter og oprindelige folkeslag. 

Tvangsrydninger er et brud på menneskerettighederne
Tvangsrydninger sker som regel med meget kort - eller slet intet - varsel.

Det betyder, at beboerne ikke har mulighed for at blive hørt, eller have indflydelse på processen, inden deres liv bliver revet op med rode. De risikerer at blive efterladt uden tag over hovedet, at miste deres ejendele, job og sociale netværk. Bliver beboerne tilbudt en ny bolig, er den ofte i meget dårlig stand og ligger langt fra jobmuligheder og med ringe transportmuligheder. Det betyder, at beboerne ikke har adgang til skoler, sundhedshjælp eller til at få et arbejde det nye sted.

Vi har dokumenteret talrige eksempler på overgreb og brug af vold i forbindelse med tvangsrydninger og ulovlige fængslinger, hvis beboerne modsætter sig at blive forflyttet. Tvangsrydninger er et klart brud på menneskerettighederne og på international lovgivning og skal stoppes.


Artikel 25

Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)