Migrantarbejdere Migrantarbejdere Fattigdom Slaveri

01.
Intro


02.
Kort sagt

Overgreb og slaveri

Fattigdom tvinger mange mennesker til at rejse væk fra deres hjemland og familie for at tjene penge. Ofte mødes migrantarbejderne dog af umenneskelige arbejdsforhold.

12 timers arbejdsdag. 7 dage om ugen. Dit pas inddrages af din arbejdsgiver, og du får aldrig udbetalt løn. Virkeligheden for verdens migrantarbejdere er benhård.

Drømmen om at kunne sikre sig selv og sin familie en bedre fremtid får både mænd og kvinder fra særligt Asien og Mellemøsten til at rejse til andre lande for at arbejde som eksempelvis tjenestepiger eller bygningsarbejdere. De risikerer dog at ende i slavelignende forhold til deres arbejdsgivere.

Seksuel vold og tvangsarbejde
Mange værtslande blæser på migrantarbejdernes grundlæggende rettigheder. Tvangsarbejde og seksuel vold er udbredt. Golfstaterne modtager dagligt tusindvis af migrantarbejdere, der bliver behandlet som andenrangsborgere og lever på deres arbejdsgiveres nåde.

Bundet til deres arbejdsgiver

I Qatar er migrantarbejdere bundet til deres arbejdsgivere via en sponsorordning. Sponsorordningen betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale de ansattes flyrejse hjem, til at skaffe opholdstilladelser og opbevare deres pas.

Derfor er migrantarbejderne helt afhængige af deres arbejdsgivere. Hvis arbejdsgiverne nægter deres ansatte at rejse hjem, er det umuligt for migranterne at forlade landet, selv hvis de skulle have råd til en flybillet.


Artikel 4

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)


03.
Eksempler

Rahul levede som slave i Qatar

”Alt var håbløst”. Sådan beskriver Rahul* sin tid som migrantarbejder i Qatar. Strandet mere end 2000 kilometer fra sit hjemland Indien, tilbragte han næsten et år uden løn, uden pas og uden papirer på opholdstilladelse. Han fik ikke lov at tage hjem, selv da hans kontrakt udløb.

Forud for VM 2022 i Qatar skal infrastrukturen i landet udvides, og der skal bygges hoteller og nye fodboldarenaer. Derfor strømmer arbejdere til fra hele verden: 94 % af arbejdsstyrken i Qatar er migrantarbejdere, og befolkningstallet stiger hver time med 20 personer.

Umenneskelige forhold
Migranterne, som er ansat i projekter til flere millioner dollars, arbejder under umenneskelige forhold. De arbejder op til 12 timer om dagen, syv dage om ugen, også i Qatars meget varme sommermåneder.

De risikerer ulykker på arbejdspladsen, fordi sikkerheden ikke er god nok, boligforholdene er helt uacceptable og mange modtager ikke løn i månedsvis.

Arbejdsgivere tilbageholder løn og pas
Rahul og hans kolleger arbejdede for et firma kaldet Krantz Engineering. I juli 2012 stoppede udbetalingen af deres løn. Arbejdsgiveren lovede dem, at den nok skulle komme, men det gjorde den aldrig.

Ligesom lønnen blev mændenes pas også tilbageholdt, og de kunne derfor ikke rejse ud af landet. Endnu et problem for mændene var, at Krantz Engineering heller ikke havde sørget for opholdstilladelser til dem. Det betød, at flere blev arresteret i den periode, de ventede på tilladelse til at tage hjem.

*Amnesty har brugt et pseudonym for at beskytte kilden.


Amnesty tilbageholdt i Qatar

Interview med Amnestys researcher Mustafa Qadri, som har mødt de migrantarbejdere, der bygger stadioner og hoteller til VM-slutrunden i Qatar i 2022.

Adskillige udenlandske journalister er blevet tilbageholdt og chikaneret af myndighederne. Hvordan gennemførte du flere hundrede interview med migrantarbejdere?

Det er en stor udfordring at lave research om migrantarbejdere i Qatar. Sidste år blev jeg tilbageholdt af politiet efter et interview med arbejdere, der boede under ekstremt dårlige forhold i overfyldte arbejdslejre. Et hold fra BBC blev anholdt få minutter efter, at de havde interviewet mig i Doha. Under sådanne betingelser arbejder vi med størst mulige etiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Vores væsentligste bekymring er, at de arbejdere, vi interviewer, ikke bliver udsat for yderligere overgreb.

Hvad overraskede dig mest, da du besøgte arbejdslejrene og byggepladsen ved Khalifa Stadion?

Det gjorde de forfærdelige forhold, som arbejderne er indkvarteret under. Få timer tidligere havde jeg besøgt Khalifa Stadium og et stort shopping center med masser af luksusforretninger. Kontrasten var enorm. Jeg var også overrasket over den ukuelighed, jeg mødte blandt disse mænd, der er rejst dertil i håb om et bedre liv for dem selv og deres familier. Mange af dem havde lyst til at rejse hjem. Men de fleste sagde, at de ville fortsætte arbejdet for at skabe en bedre fremtid for deres nær- meste. De ønskede bare at få den løn, de var blevet lovet, og at blive behandlet med værdighed og respekt.

Hvilket interview berørte dig mest?

Der var mange, men en af dem, jeg kommer til at tænke på, er Deepak, en metalarbejder på Khalifa Stadium. Han sagde: ”Mit liv her er som et fængsel. Arbejdet er hårdt, og vi arbejder mange timer i den bagende sol hver dag.


Da jeg første gang klagede over forholdene kort efter min ankomst til Qatar, sagde min chef: ’Du kan godt klage, men det får konsekvenser. 

Hvis du vil blive i Qatar, så ti stille og pas dit arbejde’. Nu er jeg tvunget til at blive i Qatar og knokle videre”.

Hvordan vil du beskrive det dybe misforhold, at fattige migrantarbejdere udfører slavelignende arbejde i verdens rigeste land?

Det kan ikke retfærdiggøres. Ingen kan hævde at være uvidende om forholdene i Qatar – mindst af alle qatarerne og FIFA. Verden holder øje, og det globale fokus rummer betydelige muligheder for positive forandringer. Jeg tror stadig på, at Qatar og FIFA kan tage de nødvendige skridt, der skal til, for at respektere de basale rettigheder for de over 1,7 millioner migrantarbejdere. De mænd og kvinder udgør rygraden i Qatars økonomi og samfund.

Hvad får dig til at tro på forandring?

Sidste gang jeg mødte repræsentanter for FIFA var bogstaveligt talt på sidelinjen af en fodboldbane i Qatars hovedstad, Doha. Jeg fortalte FIFA-præsident Gianni Infantino, at han var nødt til at handle hurtigt, fordi mænd og kvinder lige nu lider under Qatars umenneskelige arbejdslove. Få minutter senere, under Infantinos pressekonference, annoncerede han, at FIFA nu nedsætter en uafhængig kommission, der skal holde øje med forholdene for migrantarbejdere på de officielle VM-byggerier. En anden FIFA-repræsentant fortalte, at FIFA helt indtil sidste år ikke mente, at de havde noget ansvar for menneskerettighederne i forbindelse med byggerierne til VM i Qatar. Det var en utrolig, men meget velkommen indrømmelse af, at FIFA ikke har gjort nok hidtil.


Fakta

94% af arbejdsstyrken i Qatar er migrantarbejdere og befolkningstallet stiger hver time med 20 personer.


Ingen løn i Saudi-Arabien

Saudi Arabien er det land i Golfen, der har tiltrukket flest migrantarbejdere de seneste 25 år. Hver dag rejser ca. 1000 indiske migrantarbejdere til landet. De får arbejde på cafeterier, i supermarkeder, på byggepladser og på hoteller. De fejer gader, laver mad på restauranter og arbejder som tjenestepiger.

18 timers dagligt arbejde
Men de indiske migrantarbejdere er i stor risiko for at blive udnyttet og udsat for vold. I vores rapport Exploited Dreams: Dispatches from Indian migrant workers in Saudi Arabia beskriver migranter, hvordan deres arbejdsgivere tvinger dem til at arbejde 18 timer om dagen, tilbageholder deres løn og nægter dem at rejse hjem igen ved at inddrage deres pas.

Håbløst forgældede
Problemerne starter allerede når migrantarbejderne forgælder sig hos skruppelløse rekrutteringsagenter for at få råd til visum til Saudi Arabien. Ofte får de forkerte informationer om det arbejde, de skal udføre. Og de første mange måneder går med at betale af på gælden.

En tredjedel af de migranter, som vi har interviewet, har oplevet problemer med overhovedet at få deres løn udbetalt. Arbejdsgiveren tilbageholder enten lønnen efter forgodtbefindende eller betaler mindre end aftalt. I visse tilfælde fik de ansatte ingen løn i månedsvis, men fik ordre om at fortsætte arbejdet, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om nogensinde at få løn.


Hent rapporten: India: Exploited dreams: Dispatches from Indian migrant workers in Saudi Arabia

04.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi arbejder for, at ingen bliver behandlet som andenrangsborgere, når de kommer til at andet land for at arbejde. Vi dokumenterer overgreb på migrantarbejdere og stiller de ansvarlige myndigheder til regnskab.

Vi kræver, at lande, der modtager migrantarbejdere, har en lovgivning, der sikrer migrantarbejdere værdige arbejdsforhold. Og når der sker overgreb, skal migrantarbejdere have mulighed for at gå til domstole eller andre myndigheder for at få hjælp.

Vi arbejder på, at store sportsbegivenheder ikke bliver et carte blanche for visse lande til at udnytte migrantarbejdere til eksempelvis at bygge stadions.

I Danmark har vi blandt andet indgået partnerskab med Dansk Boldspil Union (DBU) for at sikre, at de danske landsholdsspillere og DBU’s ledelse fremover vil blive briefet af vores eksperter om menneskerettighedsforholdene i de lande, de rejser til, og når der skal træffes beslutninger om tildeling af værtskaber.


05.
Relateret indhold
@amnestydk

RT @amnestypress: Renowned figures call on #Turkey to #FreeTaner & drop charges against #Istanbul10. To add your name 2 letter RT with the…

@amnesty

Australia has voted YES to #MarriageEquality. But there are still countries where LGBT people face constant discrim… https://t.co/FmrevwGDh2