Virksomheders ansvar CSR Virksomheder

01.
Kort sagt

Økonomi og samfundsansvar

Virksomheder har stigende indflydelse på den verden, vi lever i. De har derfor også et ansvar for at sikre, at deres aktiviteter ikke påvirker menneskerettighederne negativt.

Globaliseringen har ændret den verden, vi lever i. Transnationale firmaer opnår i stigende grad magt og indflydelse verden over og påvirker dermed de lokalsamfund, de opererer i. Ofte har firmaernes investeringer positiv betydning lokalt. De skaber nye arbejdspladser og teknologisk udvikling. 

Men vi har også dokumenteret negative konsekvenser af virksomheders aktiviteter for medarbejdere og lokalsamfund i lande som Nigeria, Indien, Kina, Myanmar og Elfenbenskysten. Tvangsforflyttelser af indbyggere i forbindelse med byggeri af fabrikker, miner og dæmninger. Sikkerhedsvagters overgreb på civile. Omfattende miljøforurening. Kun sjældent bliver de involverede virksomheder stillet til ansvar. 

Virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne

Det er primært stater, der har ansvar for at beskytte menneskerettighederne. Men også virksomheder har et ansvar for, hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettighederne.

I disse år vinder begreber som ’virksomheders samfundsansvar’ og ’Corporate Social Responsibility’ frem, og virksomheder arbejder i stigende grad med menneskerettigheder. Det meste af dette arbejde er baseret på virksomhedernes frivillige tiltag. Men selvom frivillighed kan spille en positiv rolle, er det ikke nok.

Bindende regler

I dag er det ikke lovpligtigt for virksomheder at identificere, forebygge og adressere deres negative påvirkning af menneskerettighederne. Vi ønsker bindende regler, der stiller virksomheder juridisk til ansvar på menneskerettighedsområdet.

Mange virksomheder gør det godt, men rundt om i verden er der fortsat firmaer, der gør sig skyldige i grove menneskerettighedskrænkelser. Disse firmaer bliver i dag kun alt for sjældent stillet til ansvar. Lovgivningen er for svag, og regeringer og myndigheder undlader at retsforfølge firmaerne. Ofte er det umuligt for ofrene at opnå retfærdighed og økonomisk kompensation.


Artikel 22

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)


02.
Eksempler

Seks års kamp tvang Shell til lommerne

Først efter seks års forhandlinger udbetalte oliefirmaet Shell endelig erstatning til indbyggerne i Niger Delta for to store olieudslip. Shell måtte erkende, at de havde vildledt offentligheden om omfanget af de to olieudslip, der i 2008 ødelagde levevilkårene for omkring 30.000 mennesker.

Shell hævdede at have spildt 4.000 tønder olie fra de ødelagte rørledninger ud i Niger Deltas mangroveskove og det frodige og følsomme økosystem, der udgør livsgrundlaget for indbyggerne. Men på baggrund af uafhængige undersøgelser fra amerikanske olieeksperter, vurderede vi udslippene til mindst 100.000 tønder olie.

Shell vildledte

Shell har forklaret, at de fleste olieudslip skyldes sabotage fra vrede indbyggere. Men af interne dokumenter fremgår det, at Shell allerede i 2002 vidste, at ”den resterende levetid for de fleste olierørledninger er mere eller mindre ikke-eksisterende, mens nogle sektioner rummer betydelig risiko og fare”. Det fremgår også, at rørledningerne ikke har været ordentligt vedligeholdt eller sikkerhedstestet i over 15 år.

Da sagen kom for en britisk domstol, førte det i januar 2015 til, at Shell langt om længe erkendte, at man havde brugt forkerte målemetoder til at beregne udslippets størrelse. Det rejser tvivl om omfanget af hundredvis af andre olieudslip, som Shell også er ansvarlig for i deltaet. Men Shell valgte at indgå forlig inden retssagens afgørelse. 

Tvunget til at indrømme

Olieforureningen i Niger Delta er en af de største virksomhedsskandaler i vor tid. Erstatningen er en længe ventet sejr for de tusindvis af mennesker, som mistede deres livsgrundlag.

Men at det skulle tage seks år at nå frem til en rimelig erstatning, viser med al tydelighed, hvor meget magt internationale virksomheder har til at forpurre og forlænge processen.

Sideløbende med erstatningen er Shell gået med til at hjælpe med oprydningen efter den ødelæggende oliekatastrofe.


Medicinalfirmaer kan forhindre henrettelser

Da John David Duty blev henrettet i Oklahoma den 16. december 2011, var det med en ny dødelig cocktail i sprøjten. Bødlernes velkendte bedøvelsesmiddel sodium thiopental - første stof i den blanding, der til sidst stopper offerets hjerte - var ikke længere tilgængeligt på det amerikanske marked. I stedet havde myndighederne i Oklahoma fundet stoffet pentobarbital, som produceres af det danske medicinalfirma Lundbeck.

Skrev breve til guvernørerne

Dermed blev Lundbeck ufrivilligt trukket ind i de amerikanske dødskamre. Kort tid efter blev yderligere 12 amerikanere henrettet med det danske stof i sprøjten.

Vi har vi fra første færd opfordret Lundbeck til at tage en række initiativer til at forhindre brugen af pentobarbital til henrettelser. 

 

Efter noget tøven igangsatte medicinalfirmaet en grundig undersøgelse af distributionen af stoffet i USA. Lundbeck skrev protestbreve til guvernørerne i de delstater, der brugte pentobarbital ved henrettelser, og stoppede for distributionen til fængsler. 

En kæp i hjulet

Konsekvensen har været omfattende. De amerikanske delstater har enten måtte opgive at finde passende stoffer til dødssprøjten eller de har måttet ty til tvivlsomme kopiprodukter.

Lundbeck og andre medicinalfirmaer har på effektiv vis stukket en kæp i hjulet på bødlerne ved at insistere på, at deres medicin skal bruges til at redde – ikke tage – liv. Senest har det amerikanske medicinalfirma Pfizer meddelt, at det vil indføre en kontrolleret distribution af syv lægemidler, hvor faren er, at de kan anvendes til henrettelser.

 


03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi arbejder for at beskytte de arbejdere og befolkningsgrupper, hvis menneskerettigheder trues af virksomheder og finansielle institutioners handlinger – eller manglen på samme. Vi dokumenterer krænkelserne, mobiliserer aktivister til at lægge pres på virksomhederne og indgår i konstruktiv dialog med erhvervslivet. Økonomiske interesser bør ikke vægtes højere end menneskerettighederne.

Virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne er klart formuleret i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs), der blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011. 

  • Vi arbejder for, at der indføres bindende regler for virksomhedersopførsel på menneskerettighedsområdet.
  • Det skal være lovpligtigt for virksomheder at forebygge og adressere deres eventuelle negative indflydelse på menneskerettighederne.
  • Vi arbejder for, at virksomheder stilles juridisk til ansvar, hvis de forårsager eller bidrager til grove menneskerettighedskrænkelser.
  • Vi arbejder for, at mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket af virksomheders handlinger, får oprejsning og kompensation.
  • Vi arbejder - gennem konstruktiv dialog – for at hjælpe erhvervslivet og finansielle institutioner til at handle i overensstemmelse med menneskerettighederne.
  • I Danmark er vi medlemmer af .Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, der understøtter virksomhedernes arbejde med at tage samfundsansvar.

 


04.
Relateret indhold
@amnestydk

RT @BBCBreaking: Poland's president says he will veto controversial law to replace supreme court judges with government nominees https://t.…

@amnesty

Women and girls are suffering the most in #SouthSudan as armed conflict persists: https://t.co/BabVxo1XeT https://t.co/cwrtWMzyG6