Den globale flygtningekrise Flygtninge FN

01.
Kort sagt

Verdens ledere svigter flygtninge

Vi bliver nødt til at nytænke den måde, vi behandler flygtninge på. Der er behov for en fælles solidarisk håndtering af flygtningekatastrofen. En løsning som vi i Danmark bør deltage fuldbyrdet og engageret i.

Mere end 65 millioner mennesker i verden er netop nu på flugt fra krige, konflikter og voldsomme krænkelser. Vi skal helt tilbage til perioden efter Anden Verdenskrig for at finde et lige så stort antal flygtninge.

Dengang gik verdens ledere sammen og underskrev FN’s Flygtningekonvention, som skulle beskytte de millioner af mennesker, der var på flugt fra forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser.

Flygtningekonventionen har været et vigtigt redskab, men systemet er nu brudt sammen. 

Tag hånd om flygtningekrisen

I Europa må vi først og fremmest stoppe med at fokusere på grænsekontrol og i stedet redde menneskeliv. EU’s flygtningesystem er tæt på et sammenbrud, fordi det er usolidarisk og ikke indrettet til at håndtere større flygtningestrømme.

I rapporten ”A Union of Protection: Amnesty International’s Agenda for Refugee Protection in Europe,” giver Amnesty sit bud på de forandringer, der må til for at få flygtningekrise under kontrol.

Vi kræver en fælles europæisk tilgang, der kan skabe flere sikre og lovlige ruter for mennesker, der flygter fra forfølgelse og konflikt. Det er en menneskeret at søge asyl, og der er et stort behov for ordentlige og menneskelige modtagelsesforhold, når flygtninge ankommer, samt en strømlinet asylbehandlingsproces, hvor landene på retfærdig vis deler ansvaret for placering af flygtninge.

Ingen lande bør overlades til sig selv

Den nuværende ansvarsfordeling er tydeligt uretfærdig. 86 procent af alle flygtninge opholder sig i udviklingslande. Lande som Tyrkiet, Libanon og Iran huser hver især over en million flygtninge, og i Europa er presset på Ungarn, Grækenland og Italien ubærligt. 

Ingen lande bør blive overladt til at tage hånd om en humanitær krise med så lidt hjælp fra andre, bare fordi de deler grænser med et land i konflikt.

Behovet for gennemgribende reformer af Europas kollapsende asylsystem har aldrig været større

Et lukket Europa
02.
Eksempler

”Tyrkisk kystvagt skød på os og sænkede vores båd”

De tyrkiske myndigheder vil tvinge en gruppe flygtninge og asylansøgere fra Irak og Syrien tilbage til hvor, de kom fra. De blev tilbageholdt i en lejer mod deres vilje efter at have overlevet et forlis i en båd, som, de selv siger, blev beskudt af den tyrkiske kystvagt.

Gruppen på over 200 asylansøgere og flygtninge, der primært er fra Irak og Syrien, sejlede den 15. september ud fra Tyrkiets kyst med kurs mod de græske øer i Det Ægæiske Hav. Flere af flygtningene fortæller Amnesty, at den tyrkiske kystvagt beskød deres båd, som sank. Mindst 22 mistede livet, heriblandt fire børn.   

”Hvis disse beretninger bliver bekræftet, kan Tyrkiet holdes ansvarlig for de 22 dødsfald. Den mangel på medmenneskelighed, som de tyrkiske myndigheder har udvist i denne sag, er næsten ubegribelig. At sænke en båd med flygtninge for derefter at frihedsberøve de overlevende er afstumpet udover enhver forstand”, siger Andrew Gardner, som er vores Tyrkiet researcher.

Ifølge de syriske flygtninge, har de tyrkiske myndigheder tilbageholdt dem i Düzici-lejren, hvorefter de er blevet løsladt, på betingelse af at de forlader Tyrkiet.

En farlig løsning, som strider imod Tyrkiets internationale forpligtelse til at yde flygtninge beskyttelse.

En gruppe irakiske asylansøgere er ligeledes blevet frigivet under betingelsen, at de vender tilbage til Irak. Amnesty har talt med en af disse, som nu gemmer sig i Baghdad og frygter for sit liv. 

“At tvinge flygtninge og asylansøgere tilbage til konfliktzoner strider imod international ret, og det udviser en fuldstændig ligegyldighed over for menneskeliv. De tyrkiske myndigheder skal beskytte asylansøgere og flygtninge fra lejren i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser”, siger Andrew Gardner.   

Vi beder også om en øjeblikkelig uafhængig undersøgelse af forliset den 15. september, der resulterede i de 22 dødsfald på Det Ægæiske Hav.

Sager som denne understreger behovet for sikre ruter for flygtningene ind i Europa.

Et lukket Europa

Det moralske kollaps: Verdens rigeste lande efterlader millioner af flygtninge i usikkerhed.

Her er vores otte forslag til at afhjælpe den globale flygtningekrise.

Forfærdelige konflikter i Syrien, Irak, Afghanistan samt flere på det afrikanske Kontinent og andre regioner verden over har skabt en flygtningekatastrofe af historiske dimensioner.

Reaktionen på denne krise har været skammelig. Særligt fra verdens rigeste lande, som har ignoreret adskillige anmodninger om humanitær støtte og genbosættelse af sårbare mennesker. Imens huser udviklingslande millioner af flygtninge med meget lidt hjælp udefra.

“Denne, hidtil usete, globale flygtningekrise, efterlader millioner af mennesker i desperation.

 Reaktionen fra verdens rige lande er katastrofal. Dette er et afgørende øjeblik, der vil tegne verdensledernes arv for de kommende generationer. Historien vil dømme dem ubarmhjertigt, med mindre de ændrer kurs”, siger Salil Shetty, Amnesty Internationals generalsekretær.

“Det internationalesystem til beskyttelse af flygtninge, der blev indsat som et afgørende sikkerhedsnet efter Anden Verdenskrig, risikerer at blive efterladt i laser, hvis verdens ledere fortsætter deres forfejlede svigt af verdens mest sårbare mennesker på flugt fra krig og forfølgelse. Flygtninge har ret til at søge om asyl.”  


• Kun 10 procent af 1.15 millioner af de mest sårbare flygtninge, er blevet genbosat
• 86 procent af flygtningene opholder sig i øjeblikket i udviklingslande
• FN’s flygtningeindsats er kronisk og alvorligt underfinansieret


De fattige lande bærer byrden

Samtidig med at stigningen i antallet af flygtninge, der ankommer til Europa, har domineret overskrifterne i løbet af 2015, er virkeligheden imidlertid, at fattige lande er tvunget til at bære størstedelen af byrden fra den globale krise. Udviklingslande, hovedsageligt i Mellemøsten, Afrika og Asien, huser i øjeblikket omkring 86 procent af verdens i alt 19,5 millioner flygtninge. 

De rige lande gør slet ikke nok for at dele byrden. 

Den 2. oktober 2015 manglede 54 procent a midlerne til FN’s nødhjælpsindsats i Syrien, imens de indsamlede midler til Sydsudan kun er nået 17 procent af sit mål. Dette er ødelæggende for flygtningens adgang til mad, medicin og andre humanitære fornødenheder.

”Når G20-lederne i november mødes i Tyrkiet, bør de ikke forlade lokalet, før de har en konkret plan med klare tidshorisonter, der garanterer fuld og bæredygtig finansiering af de humanitære indsatser til verdens mange flygtningeområder. Alt andet vil være forfejlet lederskab”, siger Salil Shetty.


03.
Hvad vil Amnesty

Amnesty har otte konkrete forslag til at afhjælpe flygtningekrisen

I sidste ende standses flygtningeproblemerne når der er taget hånd kerneårsagerne. Landene bør så vidt muligt standse konflikterne og udbredte menneskerettighedskrænkelser, men disse mål er svære at nå og kræver en langsigtet indsats. 

Der er dog tiltag, verdens rigeste lande kan gøre her og nu, for at afbøde de ødelæggende konsekvenser af flygtningekrisen. Amnesty anbefaler en samlet indsats på otte prioriterede områder.

1. Tilstrækkelig finansiering af krisehåndteringen
Den humanitære hjælpeindsats skal være fuldt finansieret. Samtidig skal lande i nærområderne have tilstrækkelig økonomisk assistance til flygtningeindsatsen.

2. Imødekom alle genbosættelsesbehov identificeret af FN’s flygtningehøjkommissariat
1.15 millioner sårbare flygtninge har i øjeblikket brug for genbosættelse ifølge flygtningehøjkommissariatet. Amnesty vurderer antallet vil stige til 1.45 millioner over de næste to år

3. Sikre og lovlige ruter for flygtninge
Mennesker på flugt bør ikke være tvunget til at tage ud på en farlig færd for at søge beskyttelse. Lande bør sørge for at familier bliver ført sammen, samt udstede humanitært visa for at sikre at sårbare flygtninge der ikke står til genbosættelse, frit kan rejse til deres familiers værtsland og søge asyl der. Ligeledes bør en portion af arbejds- og studenter visa programmer reserveres til flygtninge i andre lande.

4. Red liv
Lande bør prioritere at redde nødstedte mennesker højere end at implementere immigrationslovgivning. I situationer hvor mennesker er i fare for at dø, inklusiv - men ikke begrænset til – folk i havsnød, bør lande investere i eftersøgnings- og redningsoperationer og øjeblikkeligt komme nødstedte til undsætning.

5. Sikre adgange til lande for folk der ankommer til dets grænse
Asylansøgere skal have adgang via officielle grænseovergange, uanset om de er i besiddelse af officielle rejsedokumenter. Lande bør undgåm at indføre foranstaltninger, der hindrer folk i at flygte fra et land, hvor de kan blive udsat for forfølgelse og vold: Disse inkluderer at nægte folk uden visa eller dokumentation indrejse, at tvinge dem tilbage, hvor de kom fra, opføre grænsehegn, der skal forhindre flygtninge indrejse eller tvinge dem til at vælge farlige alternativer.

6. Bekæmp racisme og xenofobi
Regeringer skal undlade selv at udøve xenofobisk adfærd, for eksempel ved at insinuere eller direkte postulere at flygtninge er skyld i økonomiske eller sociale problemer. Regeringer skal også reformere love og politikområder, der eksplicit og praktisk resulterer i race- eller andre former for diskrimination. Regeringer må også have effektiv lovgivning på plads, der adresserer xenofobi og racistisk vold.

7. Bekæmp menneskesmugling
Lande må have effektive foranstaltninger til at efterforske og retsforfølge menneskesmuglere. Lande bør yde beskyttelse og hjælp til ofre for menneskesmugling og sikre, at de får adgang til at søge flygtningestatus og/eller genbosættelsestilbud. Alle tiltag til at bekæmpe menneskesmugling skal have folks sikkerhed som hovedfokus.

8. Global ratificering af flygtningekonventionen og udvikling af robuste nationale handlingsplaner for flygtningene
Lande skal i lovgivningen anerkende retten til at søge asyl, have fair nationale procedurer til at afgøre asylsager og garantere flygtninge deres fundamentale rettigheder samt adgang til ydelser som uddannelse og sundhed.


Danske politikere bør tage ansvar

Der er brug for statsledere, der trækker i den rigtige retning og tør sige højt, at vi har et ansvar for, og interesse i, at hjælpe verdens flygtninge.

Det er beklageligt at se, at mange danske politikere forsøger at overbyde hinanden med stramninger på flygtningeområdet; stramninger, der skal sikre, at flygtningene vælger en anden asyldestination end Danmark.

I stedet for at konkurrere med vores nabolande om, hvem der kan fremvise de dårligste forhold for flygtninge, bør vi tage hul på debatten om, hvordan vi håndterer problemerne, og hvordan Danmark bedst kan bidrage til en holdbar løsning.

Gør vi ikke det, risikerer vi, at flygtningekatastroferne vokser yderligere.

 

Et globalt problem

Lavere sociale ydelser eller stramninger af familiesammenføring får ikke færre flygtninge til at forlade deres hjemlande. De syrere, der flygter, forsøger at undslippe en koldblodig diktators tæppebombninger af sin egen befolkning samt militser som IS' vanvittige overgreb.

De flygter uanset hvilken lovgivning, vi indfører. Den globale flygtningekrise bliver ikke løst med mindre det internationale samfund anerkender og håndterer den som et globalt problem.